Værter: Lotte Andersen og Maja Haack
Maren Skjerlie Gilling havde været en passioneret lærer i syv år, da flygtningekrisen ramte Europa i 2015. Da hendes elever spurgte, hvorfor der gik flygtningebørn på de danske motorveje, kunne hun ikke ignorere problemet længere. Hun kunne heller ikke give eleverne et godt svar og begyndte derfor at lede efter undervisningsmaterialer om børn på flugt, men fandt intet.
Ved en tilfældighed mødte hun en dag reklamefotografen Lars Schmidt. Han havde erfaring med at rejse ud i verdens kriseområder og fotografere. De to blev enige om, at de måtte lave det undervisningsmateriale, der manglede. Ni måneder efter tog de afsted.
Den første rejse i 2017 gik til grænseområdet mellem Tyrkiet og Syrien. Maren tænkte ikke over faren for kidnapning, selvom Islamisk Stat var til stede i området. Eneste forholdsregel var, at hun farvede sit hår brunt for ikke at vække opsigt. ”Det var en rystende rejse på mange måder, men jeg opdagede hurtigt, at jeg kunne gøre en forskel,” fortæller hun.
Stoffet til undervisningsmaterialet bliver samlet ind, og da Maren kommer hjem, er hun ikke i tvivl. Hun vil bygge skoler til syriske flygtningebørn. Projektet får navnet 5 skoler. Mød Maren Skjerlie Gilling og hør hendes vilde historie i en samtale med Lotte Andersen og Maja Haack fra Velfærdsprofeten.