**Aflyst på grund af Covid-19**

Kan de unge madformidlere redde verden med klimavenlig mad? Og kan du selv medvirke til mere bæredygtighed og grøn omstilling gennem din adfærd som forbruger?

Få svarene ved Impact Farm på KP Campus Sigurdsgade torsdag 17. september kl. 17, når KP Klimaklubben og professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed ved Københavns Professionshøjskole i fællesskab holder debatmøde under festivalen Golden Days 2020: Forever Young.

Her kan du debattere med madhistoriker Svend Skafte Overgaard fra Københavns Professionshøjskole, direktør Marie-Louise Boisen Lendal fra Tænketanken Frej, programleder Michael Minter fra CONCITO samt de unge madformidlere Nanna Høj Jakobsen, Michelle Rahbek og Christoffer Konstantin Ravn, når vi stiller skarpt på drømme, håb, muligheder og udfordringer – og undersøger om vores politikere, virksomheder, forbrugere og ikke mindst de unge madformidlere har evnerne, modet og viljen til at bryde med de vaner og paradigmer som står i vejen for at løse den største udfordring, som vi står overfor: Klimakrisen.

Forplejningen bliver et kapitel for sig, da det til rimelige priser vil være muligt at købe lækre økologiske forfriskninger i form af kaffekombucha og friskbrygget øl fra KP Bryggerlaug. Brygmester Helge Mørch Suneson har varslet en lagerøl i tysk stil brygget på gammelt brød og en golden ale i britisk stil brygget med honning fra bybier. Dertil kommer gratis bæredygtige snacks og andre lækkerier, der tilberedes af de dygtige studerende fra ernæring og sundhed og uddeles fra Madcyklen.

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig herunder. Der åbnes for mad og drikke kl. 16.30, så kom gerne i god tid.

PS. Som opvarmning kan du fx læse artiklen Skal vi interessere os mere for den mad vi spiser?

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

AFLYST: Skal vi interessere os mere for den mad vi spiser?
AFLYST: Skal vi interessere os mere for den mad vi spiser?

Kom til debatmøde ved Impact Farm på KP Campus Sigurdsgade torsdag 17. september kl. 17 under festivalen Golden Days 2020.

Torsdag, 17. sept. Kl. 17:00
Impact Farm, KP Campus Sigurdsgade
Gratis
Aflyst på grund af Covid-19
MERE INFOMere infO
Del og debattér artiklen: