Ældre og Velfærd

Dette er et gratis netværk for dig, der arbejder på ældreområdet. Her samles vi på tværs af roller og funktioner for at udforske, debattere og blive klogere på, hvordan fremtidens ældrepleje kan forme sig. Vi dykker ned i konkrete og aktuelle problemstillinger – fx selvstyrende teams i hjemmeplejen, rehabilitering og palliation, demens, ledelse af fremtidens ældrepleje samt udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse.

Velkommen!

Bliv Medlem

Modtag nyheder om arrangementer og aktiviteter før alle andre.

Tilknytning til Københavns Professionshøjskole

Tilmeld også nyheder fra

Tak for din tilmelding. Bekræft din email adresse.
Sidste ting, vi har brug for, er, at du bekræfter din emailadresse.

Vi har sendt dig en email. For at fuldføre din tilmelding, skal du klikke på linket i den. 
Noget gik galt. Prøv igen.

Karriereveje

KP Ældre og Velfærd er sat i verden af Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og KP Alumne i fællesskab. Gennem netværket giver vi dig inspiration til dit arbejde på ældreområdet.

Vores viden bygger på omfattende erfaringer fra projekter, forskning, uddannelse og undervisning indenfor sundheds- og ældreområdet, hvor vi i samarbejde med praksis kontinuerligt stræber efter at udvikle og lære af og med hinanden.

Vores ambition er at medvirke til samskabelse af fremtidens ældrepleje og til opbygning af professionelle praksisser, der kan imødekomme og omfavne ældre med behov for omsorg, rehabilitering eller behandling.

Vores ønske er derfor også at give dig lyst til læring samt idéer til, hvilke karriereveje du kan følge. På området ældre og velfærd kan du som professionsbachelor fx uddanne dig til demenskoordinator og sorgrådgiver eller specialisere dig i rehabilitering og palliation eller borgernær sygepleje. Som SOSU har du også gode muligheder for at udvikle dig fagligt. Du kan finde dine muligheder her.

Kontakt

Vi modtager meget gerne feedback og kommentarer til KP Ældre og Velfærd. Har du idéer til indhold eller arrangementer, så hører vi også meget gerne fra dig.

Du kan kontakte lektor og uddannelseskonsulent Gry Segoli ([email protected]), chefkonsulent Helle Jensen ([email protected]), chefkonsulent Marie-Louise Sederberg ([email protected]) eller alumnekonsulent Søren Lybecker ([email protected]).