Faste teams i ældreplejen – ingen roser uden torne

I den ny ældrereform lægges der op til, at faste teams og helhedspleje skal implementeres i alle landets kommuner. Hillerød er en af de mange kommuner, som allerede har arbejdet – og høstet gode erfaringer – med faste teams.

Hillerød Kommune har siden 2021 arbejdet tæt sammen med docent Benjamin Olivares Bøgeskov og lektor Gry Segoli og fra Københavns Professionshøjskole for systematisk at opsamle læring af hele udviklings – og implementeringsprocessen samt for at sikre, at udrulningen af faste teams understøttes af kompetenceudvikling. De mange data og praksisnære erfaringer har de to eksperter i samarbejde med forskningsleder Grete Brorholt bearbejdet og samlet i en rapport.

Benjamin Olivares Bøgeskov fortæller:

”En af de væsentligste udfordringer og opmærksomhedspunkter i processen med implementering af faste teams er, at det skal følges tæt med kompetenceudvikling og ledelse i organisationsændringerne. Ambitionen om faste teams er en organisatorisk ændring, og det store arbejde består derfor i lokal kulturel tilpasning, forandringsledelse, rollefordeling og -beskrivelse, kompetencer og høj faglighed i teamet herunder sygepleje.”

I rapporten peges der på mange opsigtsvækkende resultater, fx:

• Forbedret kvalitet i vidensdeling, hvilket medfører en højere grad af fælles ansvarsfølelse og hurtigere beslutningsprocesser.
• Hurtigere identificering og tilpasning af pleje og behandling, der er skræddersyet til borgernes behov.
• Øget arbejdsglæde blandt medarbejderne.
• Besparelser i både tid og ressourcer i nogle borgerforløb.

INGEN ROSER UDEN TORNE

Rapporten fortæller, at mere end 80 procent af de omtrent 200 medarbejdere og ledere, der har deltaget i processen, har positive erfaringer med udviklingen og implementeringen af faste teams. De resterende 20 procent oplevede imidlertid udfordringer med implementeringen, som især handlede om uklare teamstrukturer og utilstrækkelig tidsprioritering. Gry Segoli forklarer:

”De mest fremtrædende resultater er, at medarbejderne og lederne oplever, at de i højere grad har fået et fælles vidensgrundlag at arbejde ud fra. De står ikke alene med ansvaret i samme grad, som de tidligere har oplevet at gøre. Og endelig har de fået rum for og metoder til at træffes beslutninger. ”

Et overraskende resultat var, at medarbejderne har fået andre forudsætninger og perspektiver på at arbejde med deres dokumentation. Tidligere kunne dokumentationsarbejdet blive set som et nødvendigt onde, der skulle overstås, så det egentlige arbejde med borgerne kunne udføres. Efter, at Hillerød Kommune har arbejdet med at udvikle og implementere faste teams, bliver dokumentationsarbejdet nu anset som en måde at understøtte samarbejdet i teamet, kommunikere relevante observationer samt sikre, at viden bliver delt i teamet og på tværs af vagtlagene.

Udviklingen og implementeringen af faste teams har – trods de overvejende positive resultater – ikke været en rose uden torne. Det har været vanskeligt at få implementeret teams i alle hjemmeplejegrupper, og implementeringsprocessen har for nogle medarbejdere været oplevet som lettere kaotisk og uoverskuelig. De teams, som ikke er kommet i mål med forandringsprocessen, har oplevet et dobbelt tab, idet de ikke har fået fordelene ved faste teams og samtidig har mistet den tidligere struktur.

”Et særligt opmærksomhedspunkt, som der skal arbejdes videre med, er, hvordan man sikrer en stabil medarbejdergruppe i de faste teams,” siger Benjamin Olivares Bøgeskov – og fortsætter: ”Desuden er det vigtigt at have fokus på teammedlemmernes roller som en kontinuerlig del af den løbende udvikling og kvalificering af teamsamarbejdet. En tydelig og samtidig fleksibel rollefordeling er med til at understøtte det tværfaglige fokus i teamet, hvor hver teammedlem hviler i egen faglighed, hvilket både understøtter et helhedsorienteret blik for den enkelte borger og sikrer, at der ved fravær og sygdom stadig kan handles på relevante problemstillinger.”

EKSPERTERNES ANBEFALINGER

Gry Segoli og Benjamin Olivares Bøgeskov anbefaler, at der for at understøtte en bæredygtig kulturel forandring ved udvikling og implementering af faste teams arbejdes med, at lederne sikres kompetencer til at lede faste teams, hvilket omfatter facilitering af møder, faglig ledelse i form af faglig refleksion, tillidsbaseret ledelse og kvalitetssikring af opgave- og rollefordeling.

”I organiseringen af hverdagen bør der afsættes tid og ressourcer, så alle teammedlemmer kan deltage i relevante møder, og at møderne afholdes ud fra en tydelig og klar dagsorden, hvor der er mulighed for at drøfte faglige observationer,” pointerer Benjamin Olivares Bøgeskov – og uddyber: ”Praksisnær kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere bør indtænkes i det daglige arbejde, så det tværfaglige blik bliver styrket, og der ikke kun er fokus på strukturelle ændringer. Det kræver løbende arbejde med faglig og klinisk ledelse.”

Ifølge de to eksperter kan yderligere udviklingspotentiale realiseres ved at arbejde med en højere grad af selvstyre – fx i form af indflydelse på rute- og ferieplanlægning samt vikardækning.

”Det bør ske ud fra en bottom-up proces, hvor udviklingen sker i takt med, at teamet finder det meningsfuldt. Faste teams kan på den måde være et afsæt for at arbejde med at styrke af borgerinddragelse og selvbestemmelse for borgerne, hvor borgerne aktivt involveres i beslutningsprocessen vedrørende deres pleje og livskvalitet,” forklarer Gry Segoli.

Faste teams kan ifølge de to eksperter også give plads til at udvikle og implementere en rehabiliterende tilgang som en fælles faglig tilgang i mødet med borgeren, så borgerne bliver ligeværdige samarbejdspartnere.

”Den rehabiliterende tilgang bør sigte mod at hjælpe borgerne med at genopbygge eller forbedre deres færdigheder og funktionsevne, så de kan opnå større selvstændighed og livskvalitet,” siger Benjamin Olivares Bøgeskov – og indskyder: ”Endelig giver faste teams anledning til et stærkere tværfagligt samarbejde ved bedre inklusion af andre faglige grupper i teamsamarbejde. Der var primært SOSU-assistenter og -hjælpere inkluderet i teamet, hvor sygeplejerskerne havde en fast tilknytning. Her kunne man med fordel arbejde på at terapeuter fra træning og visitationen i højere grad blev en fast del af teamet.”

NB: Den i artiklen omtalte rapport kan rekvireres her.

PS. Hvis du vil have flere gode råd og bud på, hvordan faste teams i ældreplejen kan udvikles og implementeres, så kan du kontakte Gry Segoli (grse@kp.dk) eller deltage i dette gratis webinar: Faste teams – hvordan gør man?

‍