I denne føljeton interviewes en række kendisser via e-mail med afsæt i et sæt identiske og gennemgående spørgsmål. Ved første øjekast er vi i den lette og underholdende genre, men ved nærmere eftersyn er det ikke så kaloriefattigt endda.

Denne gang med Imran Rashid. Du kender ham nok som lægen, der vil have dig til at slukke din smartphone. Han ser det nemlig som sin pligt at rejse en diskussion om, hvad digitaliseringen gør ved os. Hvordan må velfærdssamfundet gerne udvikle sig, hvis Imran kunne bestemme? Få svarene her…

Har du lært noget nyt om dig selv under coronakrisen?

”Jeg har lært, at mit behov for menneskelig vekselvirkning i hverdagen er lige så væsentligt for mig som en plantes behov for vand. Men også at jeg er i stand til at skabe alternative processer, der opfylder disse behov. Blandt andet skabte jeg en podcast midt under Danmarks lockdown, som foreløbigt har rundet 50 afsnit på få måneder – og jeg brugte disse samtaler som afsæt og inspiration til mit nye bogprojekt sammen med sociolog Rikke Østergaard om begrebet ’mærkbarhed’.”

Tror du, vi som samfund og fællesskab har lært noget af krisen?

”Jeg tror mere, at det er de følelsesmæssige erkendelser, vi har mærket på egen krop i fraværet af vores rationelt indrettede hverdag, som vil være den store aha-oplevelse fremadrettet. Man har brug for kontraster for at mærke behovet for forandring, hvilket man roligt kan sige, at coronakrisen har været et godt eksempel på.”

Vender vi tilbage til ’business as usual’, når krisen slutter, eller har den ændret vores adfærd på en sådan måde, at vi kan tale om en ny begyndelse?

”Jeg tror, at enhver kan se og føle, at udgangspunktet før coronakrisen var for dehumaniseret, accelereret og på mange måder afkoblet fra de basale ting, vi fra forskningen ved skaber livskvalitet. Ting som restitution, nærvær, relationer, fællesskaber og ikke mindst tid til refleksion.”

Hvordan må velfærdssamfundet gerne udvikle sig, hvis du kunne bestemme?

”At det præges af humanisering i langt højere grad end digitalisering. Med det mener jeg, at vi begynder at indrette vores samfund efter, hvordan mennesker har det og får det – i modsætning til, hvor meget vi hver især kan tåle. Vi har indrettet vores samfund efter en logik, der får os til at jagte materielle goder fremfor at nyde menneskelige fællesskaber. Velfærd er med andre ord blevet gjort til et politisk mål, hvor det i stedet burde handle om, hvordan vi sikrer os, at vi også kan mærke velfærden i hverdagen. Fokus bør være langt mere på at skabe mærkbar psykologisk tryghed for enhver borger i samfundet, før vi begynder at sætte tal på hvad en borger koster i ydelser, eller hvor meget man er værd.”

Kender du en velfærdsprofessionel?

”Ja, jeg det giver jo lidt selv i kraft af min lægegerning!”

Hvis du skulle vælge en velfærdsprofession, hvilken ville du så vælge? Og hvorfor?

”Hvis jeg skulle vælge et andet hverv, end det jeg har i dag, så ville natur- og kulturformidling befinde sig højt på listen. Arbejdet med min nye bog Mærkbarhed har i den grad skabt en erkendelse hos mig om, hvor vigtig kultur og natur er for menneskets selvopfattelse.  Hvis vi skal undgå at få skabt en verden, der minder om et koldt glaspalads – og i stedet skabe rum og rammer for ro og refleksioner, så er vi nødt til at forstå sammenhænge, der rækker udover vores respektive små digitale universer. Det er naturen og kulturen eminente til, da de kan rumme fællesskaberne, mens den digitale verden tit ender med at rumme ensomme mennesker, der som Narcissus forelsker sig i sit eget spejlbillede i en søgen efter svaret på spørgsmålet: Lille skærm i lommen der, hvem elsker mig i verden her?”

Fakta

Imran Rashid (født 1977 i København) er speciallæge i almen medicin, iværksætter, foredragsholder og forfatter til adskillige bøger (senest Sunde vaner – skabt med vilje), far til to og har sort bælte i taekwondo. Som ekspert i digital adfærd er hans største bekymring, at digitaliseringen vil nedbryde vores evne til at tage vare på os selv blandt andet på grund af en hjerne, der aldrig får fred og derfor konstant mangler ressourcer. Imran har samlet sin teknologikritiske tilgang og sine budskaber om bedre og sundere digital adfærd i virksomheden sunddigital.dk. Ved siden af dette driver han en online-lægeklinik med navnet digitalsundhed.dk – og som om det ikke var nok, så har han sammen med sin hustru Naomi Gelman også etableret virksomheden kreakassen.dk, der leverer kasser med kreative projekter til børn. Formålet med dette er at få igangsat en ’mental økobevægelse’, som kan medvirke til at sikre kreativitet, fordybelse og nærvær som en del af alle børns opvækst.

Til Berlingske afslørede han for nyligt i artikelserien MIT KØBENHAVN sit yndlingssted i hovedstaden, og det fik disse fine ord med på veje: ”Kastellet er et dejligt sted, fordi man bliver bragt ind i en anden tidsalder. Man drømmer sig væk. Ser du på vindmøllerne og kanonerne, naturen og brostenene, mærker du historiens vingesus. Selv om du ved, at byen er på den anden side af voldene, er det et åndehul, hvor du befinder dig i en form for tidløshed. Det er med til at fjerne problemerne i nuet. Man mærker, at der har gået mennesker med alle mulige bekymringer på de stier og veje. De klarede det. De kom igennem det, og det gør vi også. Der er en samhørighed og tryghed i at betræde stier, som mennesker har betrådt i hundredvis af år.”

Del og debatér artiklen: