I denne føljeton interviewes en række kendisser via e-mail med afsæt i et sæt identiske og gennemgående spørgsmål. Ved første øjekast er vi i den lette og underholdende genre, men ved nærmere eftersyn er det ikke så kaloriefattigt endda.
Denne gang med Svend Brinkmann. Vi kender ham som den jyske psykologiprofessor og forfatter, der utrætteligt udfordrer tidens egofiksering – og som i sine populære bøger meget præcist formulerer den eksistentielle længsel i vores accelerationssamfund, hvor mange har oplevelsen af at stå på en rulletrappe, der aldrig stopper. Tror han på en ny begyndelse efter coronakrisen? Få svarene her…
Har du lært noget nyt om dig selv under coronakrisen?
”Det tror jeg egentlig ikke. Jeg er også ret kritisk over for, at kriser partout skal være læringsmuligheder. Nogle gange sker der bare dårlige ting. Sådan er livet. Og vi behøver ikke altid lære af det. Sommetider er noget bare skidt.”
Tror du, vi som samfund og fællesskab har lært noget af krisen?
”Jeg tror, vi på kort sigt har lært, at et velfærdssamfund, der bygger på tillid til myndigheder og institutioner, kan reagere hurtigt og effektivt på en krise. Men på lang sigt tror jeg ikke, at vi vil se de store forandringer.”
Vender vi tilbage til ’business as usual’, når krisen slutter, eller har den ændret vores adfærd på en sådan måde, at vi kan tale om en ny begyndelse?
”Samfundet kan godt lukke ned og åbne igen, uden at det giver varige forandringer. De kommer kun gennem grundlæggende ændringer i strukturer og institutioner – fx gennem ny lovgivning og reformer. Vores adfærd afhænger i høj grad af de miljøer, vi lever i, og hvis de miljøer bliver som før – hvad det nu tegner til – så tror jeg ikke, at der bliver tale om en ny begyndelse eller lignende.”
Hvordan må velfærdssamfundet gerne udvikle sig, hvis du kunne bestemme?
”Velfærdssamfundet bygger på en idé om, at vi kollektivt kompenserer for enkeltpersoners uformåen. Vi har i de seneste år set, at kompensationstanken er erstattet af en investeringstanke i takt med, at velfærdsstaten er transformeret til konkurrencestat. Man investerer nu i menneskers evner og kompetencer, men til gengæld gøres man så i højere grad end før ansvarlig for egen ulykke. Jeg kunne godt tænke mig, at vi igen huskede på, at mennesker generelt gør det bedste, de formår, og ikke altid kan bebrejdes personligt for de problemer, de får.”
Kender du en velfærdsprofessionel?
”Ja, jeg er gift med en lærer og kender rigtig mange andre lærere, sygeplejersker og pædagoger.”
Hvis du skulle vælge en velfærdsprofession, hvilken ville du så vælge? Og hvorfor?
”Som universitetsansat består en stor del af mit arbejde jo i at undervise studerende, så i den forstand er jeg allerede lærer. Jeg er også meget interesseret i spørgsmål om dannelse og pædagogik, så det skulle nok enten være lærer eller pædagog.”
Fakta
Svend Brinkmann (født 1975 i Herning) er er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet, og han har været professor i almenpsykologi og kvalitative metoder ved Aalborg Universitet siden 2009. Svend har skrevet og redigeret en lang række bøger og artikler. Han blev for alvor offentligt kendt i 2014, da han udgav bogen Stå fast, hvor han gør op med tidens selvudviklingstyranni.
Svend har gennem sin karriere modtaget utallige priser og legater, og den høje mand med det friserede hår og trimmede fuldskæg er vanvittig god til at udtrykke med ord, hvad mange nok i virkeligheden går rundt og tænker. Han er ofte blevet kaldt ’Rasmus Modsat’, fordi han siger nej til tidens krav om evig udvikling. Til det siger han: ”Det, jeg gerne vil have fokus på i stedet for selvudvikling og selvrealisering, hvor det hele handler om at kigge indad, det er at få os til at kigge udad. På hinanden, på fællesskabet – på det, der er større end den enkelte. Et ordentligt menneske tænker på andre end sig selv.”
Foruden den voldsomme medieinteresse, fans og følgere får Svend hver dag mange nye henvendelser fra folk, der vil høre, om han kan komme og holde foredrag. Han har derfor lavet regler for sig selv i forhold til, hvor mange aktiviteter han må sige ja til. Ellers er der slet ingen tid til familien i den nedlagte Brugs ved Randers, hvor han bor sammen med sin kone og tre børn.
Det var ikke umiddelbart berømmelse og popularitet, der lå lige for, da Svend Brinkmann voksede op som efternøler i en kernefamilie med far, mor og to store søskende i den lille by Tjørring lidt nord for Herning. Han er født lillejuleaften 1975 og nåede aldrig at se sin morfar, der døde året før, men har ham alligevel med sig overalt. I sit navn. For som moderen sagde: ”Der skal altid være en Svend Brinkmann i familien.”
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
