Det er en traumeforløsningstid, vi lever i. Skellene i fremtiden kommer ikke til at stå mellem uddannede og ikke-uddannede eller rig og fattig, men mellem overskud og underskud. Om 50 år vil vores efterkommere sige, at vi i denne epoke var kolde og materialistiske, og at vi levede ensomt. Og at vi favoriserede dem, der trives med regler, hvorimod dem med meget store hjerter ikke klarede sig så godt.

Det siger futuristen Anne Skare Nielsen i denne episode af Velfærdsprofeten, som handler om socialrådgiverne. Velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack har nemlig gennem fem episoder sat sig for at undersøge, hvordan velfærdsprofessionernes fremtid ser ud, og hvorledes de velfærdsprofessionelle kan medvirke til fagenes udvikling.

HISTORIENS VINGESUS

De første socialrådgivere blev uddannet ved Den Sociale Skole i København i foråret 1938 og mødtes 1. april for at oprette en forening. Allerede 12. maj var foreningen en realitet. Det blev senere til Dansk Socialrådgiverforening.

Helt fra start var det oppe at vende, om foreningen skulle være et socialfagligt forum eller først og fremmest kæmpe for bedre lønforhold. I de første paragraffer stod der blandt andet: “Foreningen er upolitisk. Dens Formaal er at varetage Medlemmernes faglige og økonomiske Interesser, at virke for Medlemmernes Dygtiggørelse, samt at fremme Samarbejdet mellem de forskellige Grene inden for socialt Arbejde. Medlemskontingentet udgør ½ procent af Gagen som Socialraadgiver, dog mindst 12 Kr. Aarligt, og erlægges halvårsvis forud i April og September Maaned.”

På det tidspunkt var lønnen for en socialrådgiver knap 2.000 kroner årligt for otte timers arbejde dagligt bortset fra søndag. I dag ser løn og arbejdsforhold heldigvis noget anderledes ud for de 16.000 medlemmer, der er organiseret i Dansk Socialrådgiverforening.

EN HÅRFIN BALANCE

Velfærdsprofeterne taler også med Helle Rode Johansen, der er leder Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole. ”Der vil også i fremtiden være behov for at balancere mellem kollektivets interesser og hensynet til det enkelte individ. Og det kræver, at professionen har myndighed,” siger hun. Institutchefen er ikke overraskende meget optaget af, at vi også i fremtiden kan rekruttere og fastholde dygtige socialrådgivere.

Lyt med her.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: