I denne føljeton interviewes en række kendisser via e-mail med afsæt i et sæt identiske og gennemgående spørgsmål. Ved første øjekast er vi i den lette og underholdende genre, men ved nærmere eftersyn er det ikke så kaloriefattigt endda.

Denne gang er vi i selskab med fremtidsforskeren, forfatteren og foredragsholderen Anne Skare Nielsen. Vi kender hende fra tv, aviser og konferencer som futuristen med de friske bud på, hvad der venter os forude. Hun er netop nu aktuel med Fremtidssans  – en humoristisk og hæsblæsende bog til dig, der er røvtræt af at gøre, som du plejer. Dig, der drømmer om noget bedre uden helt at vide, hvad det er. Og til dig, der vil lære at tænke som en fremtidsforsker og futurist, så fremtiden ikke længere rammer dig i nakken. Men hvad er det så, Anne ser komme på den anden side af coronakrisen? Få svarene her…

Har du lært noget nyt om dig selv under coronakrisen?

“Jeg er nok mere blevet bekræftet i, at jeg ikke er den bekymrede type. Jeg mistede hele kundegrundlaget og omsætning i flere måneder frem fra den ene uge til den anden. Og for mig betyder det altså nul kroner i kassen. Men det får mig faktisk ikke til at gå i panik. Jeg har en stor tillid til fremtiden – og til mennesker – og til at det nok skal gå alt sammen. Så jeg tænker, der i hvert fald går et par måneder, før jeg skal lave kebab af mine naboer.”

Tror du, vi som samfund og fællesskab har lært noget af krisen?

"Det skal vi, ellers bliver vi da skuffede. Det her er jo episk… Historiebogsmateriale. Vi er alle blevet slået hjem i ludo med tid til at reflektere og mærke efter. Vi har lært, at de samfund, der tror på videnskaben, på fællesskabet, og på at udsætte behov og tage ansvar, klarer sig bedre, end dem, der ikke har investeret i det, og derfor ikke aner, hvad der er op eller ned. Vi har også lært værdien af robusthed. Ikke bare i venskaber og fællesskaber, men i vores organisationer og virksomheder. Vi har i alt for mange år fokuseret alt for meget på at være stramt styrede med ’lean’ og sparret alt væk, så der simpelthen ikke er noget flæsk på kroppen at tage af. Coronakrisen afslører at ’konkurrencedygtig’ i virkeligheden er en kæmpe svaghed. Det er meget bedre at være rar, rund og robust.”

Vender vi tilbage til business as usual, når krisen slutter, eller har den ændret vores adfærd på en sådan måde, at vi kan tale om en ny begyndelse?

”Kriser ændrer først og fremmest dem, der var trætte af tingenes tilstand i forvejen. Hvis man var glad og tilfreds, vil man søge at vende tilbage til ’normalen’. Men hvis man var tilstrækkelig træt af tingenes tilstand, vil Corona blive brugt som anledning til forandring. Vi bliver mere karrige med, hvad og hvem vi bruger vores tid på. De forpligtende fællesskaber har vi længe talt om som en længsel i tiden. Og de kan få et kæmpe boost. Vi vil søge mod dem, vi har det allerbedst med. Så det gælder om at være ’kram-bar’… Vi bodyscanner lige hinanden, og hvis jeg tænker ’du er faktisk det værd, og jeg tør godt tage chancen”, så får du en krammer. Fællesskaberne vil blive varmere, og de vil bringe os tættere sammen – både som familie, venner, kollegaer og i det lokale. Men der vil også være mange, der bliver endnu mere ekskluderede. Som står alene i kulden på kanten.”

Hvordan må velfærdssamfundet gerne udvikle sig, hvis du kunne bestemme?

”Vi skal klart have et pausesamfund i stedet for et pensionssamfund. Jeg synes tit, vi kommer til at tale om arbejde, som om det var en straf eller en sur pligt. Men arbejde er jo der, hvor vi skaber værdi for hinanden. Det ligger dybt i menneskets sjæl, at vi trives bedst, når nogen har brug for os, og vi elsker jo at lære nyt. Skolen er bare blevet så røvkedelig, og vi bedømmes ofte på de helt forkerte ting. Hvis vi griber fremtiden rigtigt an, kan vi blive sådan nogle lækre renæssance-typer, der er dygtige til vildt mange ting uanset vores alder. Vi skal kunne løse vigtige problemer og opgaver, meget vil blive hårdt og svært, og derfor får vi også brug for at holde pauser. Så i stedet for at holde den store pause til sidst, skal du kunne drysse dem ud over dit liv efter behov. For tænk lige på dette… Er du 40 år i dag, og går du på person som 67-årig, så kan du risikere at sidde pensionsparkeret i over 30 år. Det bliver sgu da underligt.”

Kender du en velfærdsprofessionel?

“Ja, mange... Både familie, venner og professionelt. De er som regel de eneste af mine kunder, der ringer og spørger, om de skal have madpakke med til events. De rydder op efter sig, og lader kaffekanderne stå med låget åbent, så andre kan se, om de er tomme. Vi har at gøre med nogle godhjertede hjælpertyper her, som skal lære at passe bedre på sig selv og hinanden. De må godt være en lille smule mere ’badass’ efter min mening… På den venlige måde… Og mere stolte af, hvor stor en værdi de skaber for os allesammen.”

Hvis du skulle vælge en velfærdsprofession, hvilken ville du så vælge? Og hvorfor?

“Jeg ville være en mega god jordemoder, men jeg tænker, at jeg tager én for fællesskabet og bliver professionsbachelor i skat. Så skal den biks have et ordentlig los i bollerne ind i det 21.århundrede. Ordet ’selvangivelse’ lyder jo faktisk forfærdeligt. Og hele deres IT-platform ligner noget, der er faldet af det gamle Forældreintra. Skat er i virkeligheden Danmarks største abonnementsordning. Vi er alle medlemmer, så du skal selvfølgelig have noget for pengene – og gerne en personlig digital butler, der hjælper dig med at skabe den optimale økonomi, investere dine midler ordentligt… Og med fuld transparens naturligvis, så vi kan se, hvad skattekronerne bliver brugt til. Penge bliver lige om lidt intelligente. De vil selv kunne finde derhen, hvor de skaber mest værdi – så det gælder for Skat om at vise, at det gør man.”

Fakta

Anne Skare Nielsen (født 1971 i Vejle) er en dansk fremtidsforsker, forfatter og foredragsholder. Hun har fire sønner, er uddannet biolog og cand.scient.pol. – og så har hun blandt meget andet været medlem af Etisk Råd. Anne er en af Skandinaviens førende fremtidsforskere. Med sine store interesse og viden indenfor radikal forandring og transformation af tankegang er hun i høj kurs som foredragsholder og provokatør over hele verden. Anne insisterer på, at hun er den introverte type, der elsker at skrive og sidde i et hjørne alene med en ostemad. Hun har en forkærlighed for science fiction, champagne og dybe samtaler med visionære – og gerne lidt mærkelige – mennesker. Hendes vision er at vinde Nobels Fredspris inden hun dør ved at lære så mange mennesker som muligt, hvordan de forudser fremtiden. For så bliver man nemlig aldrig bange for den igen. ’Du kan altid gå i panik senere’ er Annes eget favoritcitat.

Del og debatér artiklen: