Den oversete sorg hos ældre

”Forskning peger på, at kompliceret sorg er udbredt hos ældre og skader deres helbred både fysisk og psykisk med store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Hvis de fejldiagnosticeres og behandles alene for en depression, kan det imidlertid bidrage til at forværre den vedvarende sorglidelse. Derfor er det fundamentalt vigtigt, at de fagpersoner, der er ansvarlige for behandlingen, har kompetencer til at skelne mellem den komplicerede sorg og en eventuel depression. Fagprofessionelle har således brug for elementær viden om naturlige og komplicerede sorgreaktioner og kompetencer til at kommunikere, vejlede og støtte de efterladte ældre borgere.”

Det skriver chefkonsulent Birgitte Grube fra området Sundhed ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i denne udgave af Velfærdskronikken.

DEN OVERSETE SORG HOS ÆLDRE

Der er udbredt tendens i samfundet til at bagatellisere sorgen hos ældre, der mister efter et langt samliv.  Udenlandsk og dansk forskning peger på, at ældres sorg er et overset socialt problem. Den viden har ikke bundfældet sig i samfundet endsige blandt fagprofessionelle i ældresektoren.

Forskning peger på, at kompliceret sorg er udbredt hos ældre og skader deres helbred både fysisk og psykisk med store personlige og samfundsøkonomiske omkostninger til følge. Som en ældre kvinde, der er i terapi i det Nationale Sorgcenter, udtaler:

”Kaj og jeg havde levet sammen i over 50 år, og vi var ligesom groet sammen, vi var faktisk én person på mange områder. Og så bliver jeg mødt med udtalelser som ’men det var da godt, at I fik så mange år sammen’ eller ’vi skal jo alle sammen dø, og det er jo godt at han levede så længe’. De forstår mig ikke, ikke engang min nærmeste familie. De forstår ikke, at jeg stadig taler med Kaj, at jeg ser fjernsyn sammen med ham – fx Matador, som han elskede. Jeg kan næsten ikke være sammen med andre mennesker, fordi de alle siger, at jeg skal videre i livet. Men jeg vil ikke videre, jeg vil leve her sammen med minderne om Kaj og det, vi havde sammen.”

EFTERLADTE ENKEMÆND ER SÆRLIGT UDSATTE

VIVE udarbejdede i 2016 rapporten Enkestand – hvad fører det med sig, der dokumenterer, at for de fleste ældre er en ægtefælles død en stressende begivenhed, som medfører betydelige ændringer i den overlevendes tilværelse. Der er ikke blot tale om tab af en livsledsager, som man har været forbundet med i mange år. Der er også tale om tab af en ressource i husstanden i forhold til fx indkomst og udførelse af praktiske opgaver i hjemmet.

Konsekvenser af enkestand er imidlertid også afhængige af en række faktorer hos det overlevende individ selv og i individets omgivelser. En dansk undersøgelse (Nielsen og Platz, 2008) har for perioden 1997-2002 belyst flere flytninger, færre sociale kontakter og færre eller ingen fritidsaktiviteter, ringere selvvurderet helbred og velbefindende samt ensomhed blandt borgere, der inden for en femårig periode er blevet alene, i forhold til borgere, som fortsat bor sammen med en partner, eller som har været alene i længere tid.

Efterladte enkemænd er en særlig udsat gruppe i forhold til vedvarende sorglidelse. De står mere alene med deres sorg og har et ofte begrænset socialt netværk og ringe mulighed for at møde andre mænd i samme situation. Efterladte mænd oplever betydeligt flere fysiske og psykiske lidelser end enker, og der ses en højere dødelighed blandt enkemænd de første måneder efter tabet.

FAGPROFESSIONELLE HAR BRUG FOR ELEMENTÆR VIDEN OM SORG

En forebyggelseskonsulent fra en mindre kommune, fortæller efter et besøg hos en enkemand 10 måneder efter, at han har mistet sin kone, at hjemmet fremstår meget beskidt, med tomme flasker allevegne, og at manden ikke har været i bad eller uden for en dør i meget lang tid. Køleskabet er næsten tomt kun med fordærvet mad. Manden siger, som noget af det første:

”Jeg er så ensom. Det var jo Gerda, der altid havde styr på det med familien og vennerne. Du er faktisk den første besøgende efter hendes død. I starten ringede de, men jeg er ikke god til det med telefonen, og har jo heller ikke fortalt, at det går dårligt. Nogle gange tænker jeg på, om jeg skulle følge efter Gerda og møde hende igen. Jeg har ikke lyst til at være her alene.”

Mange ældre har dårlig mental sundhed, herunder uopdagede psykiske lidelser. Hvis de fejldiagnosticeres og behandles alene for en depression, kan det imidlertid bidrage til at forværre den vedvarende sorglidelse. Derfor er det fundamentalt vigtigt, at de fagpersoner, der er ansvarlige for behandlingen, har kompetencer til at skelne mellem den komplicerede sorg og en eventuel depression. Fagprofessionelle har således brug for elementær viden om naturlige og komplicerede sorgreaktioner og kompetencer til at kommunikere, vejlede og støtte de efterladte ældre borgere.

DEN NATURLIGE OG DEN KOMPLICEREDE SORG

De fleste mennesker oplever sorg på et tidspunkt i deres liv. Sorg har nogle universelle træk, men hvordan den opleves og kommer til udtryk, afhænger også i høj grad af individuelle forskelle og kulturelle normer.

I et naturligt sorgforløb bevæger den efterladte sig fra akut sorg i tiden lige efter dødsfaldet gennem sorgarbejdets processer i en pendulering mellem det tabsorienterede og det reetablerende til en mere permanent tilstand, hvor sorgen er integreret i livet – hvilket betyder, at den fortsat spiller en rolle i den efterladtes liv, men den fylder mindre og er mindre forstyrrende end tidligere i forløbet.

Den komplicerede sorg varer længere, har en højere intensitet, og er på lang sigt mere ødelæggende for den efterladte. For nogle udløser tabet psykiske lidelser som depression eller PTSD. Mange efterladte med komplicerede sorgreaktioner oplever, selv mange år efter tabet, at de ikke er i stand til at fungere i livet, som de gjorde før dødsfaldet, og de har svært ved at varetage relationer til andre.

Når efterladte oplever komplicerede sorgreaktioner, er der noget, der blokerer for den naturlige sorgproces. Der er omstændigheder, som forhindrer den efterladtes nødvendige arbejde med de tabs- og reetablerende processer. Forskningen har endnu ikke skabt et komplet billede af, hvad det er, der forårsager, at nogle efterladte udvikler komplicerede sorgreaktioner. Der er dog studier, som viser, at der er nogle grupper af sørgende, der er i øget risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner Disse risikofaktorer er forbundet med omstændighederne omkring dødsfaldet, personlige faktorer hos den efterladte, og forholdet til den afdøde. Specielt det at være ældre og sårbar er en tydelig risikofaktor.

NB. Hvis du er interesseret i mere viden om sorg og sorgreaktioner, så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Birgitte Grube (BIRG@KP.DK). Birgitte har tidligere været ansat i Det Nationale Sorgcenter. Hun er medudvikler af sorgrådgiveruddannelsesforløbet og ansvarlig for specialuddannelsen i kræftsygepleje. Læs mere om uddannelsen her.