I 2004 udkom ”Hvidbog om rehabilitering”, der var med til at definere, præcisere og kvalificere rehabiliteringsbegrebet i Danmark. Meget er sket siden da, hvor ældreområdet har gennemgået store forandringer, hvilket har ændret betingelserne for rehabilitering. Hvidbogen har været igennem en revision, der igen skal sætte rehabilitering på dagsordenen og skabe klarhed over en opdateret forståelse af rehabiliteringsbegrebet. Version 2.0 er netop udkommet.

Dette er den første af to artikler om den ny hvidbog. Forfatterne bag er studentermedhjælper Katarina Krogsbæk Mathiasen og lektor Berit Engström fra området Sund ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Denne første artikel bygger på en samtale med adjunkt og master i rehabilitering Birgitte Møller Stamp fra ergoterapeutuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole. Hun har været med i den arbejdsgruppe, der har stået for revisionen og er medforfatter af hvidbogens kapitel 3 om udfordringer på feltet.

ÆLDREOMRÅDET SKAL STYRKES AF ET PERSONCENTRERET FOKUS

Ældreområdet står over for store udfordringer. Flere ældre har behov for hjælp, der er flere ældre med multikomplekse behov – både fysisk og psykisk, samtidig med at kommunerne har overtaget ansvaret for flere rehabiliteringsopgaver. Flere danskere lever med en funktionsevne, der er så nedsat, at de ikke kan klare hverdagen selv, fordi de ikke har den nødvendige viden, ressourcer eller kompetencer. Der er et stadigt stigende behov for rehabilitering, og det stiller krav til en forbedring af rehabiliteringsindsatserne. Rehabiliteringsforum Danmark, der er udgivere af hvidbogen har vurderet, at der er behov for en version 2.0 for at redefinere rehabiliteringsbegrebet. Ønsket er er at nå til en fælles forståelse i Danmark af, hvad rehabilitering er og at opnå de bedste standarder.

FRA BORGER TIL PERSON

Rehabilitering er ofte blevet praktiseret som en standardiseret proces, hvor personer fastholdes i en passiv rolle og modtager de samme standardindsatser. Kommunerne kvalitetssikrer rehabilitering ved at tilbyde pakker med ydelser, der ser ens ud, uanset hvem man er. Særligt problematisk opleves hverdagsrehabilitering, der med baggrund i Servicelovens §83a betegner den proces, hvor den ældre tilbydes et tidsbegrænset forløb, der skal forbedre funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp i hverdagen. Hverdagsrehabilitering kommer ofte til at omhandle samfundets behov for, at alle bliver selvhjulpne, i stedet for et fokus på, hvad den enkeltes behov er. Ifølge Birgitte Møller Stamp er den filosofiske baggrund for rehabilitering ikke selvhjulpenhed, men at man skal skabe et meningsfuldt liv, set ud fra eget perspektiv. Hun har som tidligere ergoterapeut i praksis i 20 år oplevet udfordringerne tæt på og er en af mange, der efterspørger forandringer inden for rehabilitering:

”Noget af det, vi stadigvæk hører, når vi taler med ældre, der har været igennem rehabiliteringsprocesser er, at de stadig oplever at blive set som arme og ben ude i systemerne. De oplever stadigvæk forløb, der ikke hænger sammen. Og det til trods for at mange sundhedsprofessionelle påberåber sig en holistisk og bio-psyko-social tilgang. Det kunne være en forhåbning, at man får lidt mere plads til at være menneske ude i systemerne”.

På denne baggrund udtrykkes ønsket om øget fokus og plads til det enkelte menneske i praksis. Dette taler ind i Hvidbogens fokus væk fra begrebet borger til et fokus på personen. Ifølge Birgitte Møller Stamp er det desuden et forsøg på at undgå den stigmatisering af personer, der kan forekomme i praksis, hvor blandt andet ældre kan opleve at blive umyndiggjorte.

HVAD ER LØSNINGEN?

Birgitte Møller Stamp forklarer, at løsningsanbefalinger på ovenstående problematik kan findes i den nye Hvidbog, der sætter fokus på, at alle mennesker er forskellige, hvorfor rehabilitering må forstås som en proces og indsats, som skal ske for det enkelte menneske og i samarbejde med det enkelte menneske. Hvor indsatser skal tilrettelægges efter et personcentreret fokus, der skal give mulighed for i højere grad at møde hver enkelt persons behov, ressourcer og livssituation. Her skal personen i rehabiliteringsforløb ses som ekspert i egen forståelse af trivsel og et meningsfuldt liv. Indsatsen skal samstemmes, koordineres og skræddersyes i forhold til disse forståelser. Ifølge Birgitte Møller Stamp er der dog lang vej før, at dette fokus bliver realistisk, da det kræver store ændringer kommunalt:

”Hvis man for eksempel siger: Jeg vil gerne bestige Mount Everest? Jamen, hvordan får vi plads til at arbejde med noget, der skubber personen den vej, hvis kommunen bare satser på, at du selv skal kunne tage bukser på. Ja, og så er der jo kommet nogle tiltag, der gør det svært i kommunerne at lave sådan et fokus. Selvom man jo egentlig har fået mere og mere fokus på rehabilitering, så er der også noget, der hæmmer hele rehabiliteringstænkningen”.

FEM ANBEFALINGER

Praksis er dilemmafyldt, når det kommer til rehabilitering. For at nå målet om et personcentreret fokus skal også det organisatoriske nytænkes, hvor netop en fælles definition af begrebet rehabilitering skal stå centralt. Dermed sætter den ny hvidbog i høj grad rehabilitering på dagsordenen, hvor ønsket om et øget personcentreret fokus kun er det første, ud af i alt fem anbefalinger, der i bogen beskrives som altafgørende for et løft af rehabilitering i Danmark:

  1. 1. Den enkelte persons behov, håb, ressourcer og hele livssituation skal danne afsæt for al aktivitet i rehabilitering.
  2. 2. Styrk fokus på personer med særlige behov, herunder blandt andet sårbare grupper, børn og pårørende.
  3. 3. Styrk den faglige kvalitet gennem vidensbasering, systematisk dataindsamling og monitorering samt nationale kriterier for rehabiliteringskompetencer.
  4. 4. Styrk koordinering og sammenhæng på tværs af lovgivning, forvaltningsområder og fagområder.
  5. 5. Hvidbogens indhold og anbefalinger operationaliseres og monitoreres.

Den næste artikler om den ny hvidbog vil have fokus på udfordringer i organiseringen af rehabiliteringen.

Hvis du vil have disse artikler bragt direkte til din indbakke, så kan du gratis tilmelde dig netværket KP Ældre og Velfærd

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: