Årets julekalender fra Velfærdsprofeten handler om dyder og velfærdshelte. Konceptet er snedigt bygget op omkring fire dyder: omsorg, mod, visdom og engagement – hvortil 24 udvalgte velfærdshelte med en særlig relation til én af disse dyder præsenteres i klassisk julekalenderstil hver dag fra 1. til 24. december på Facebook og Instagram.

De fire dyder introduceres på behørig vis i en ny podcast hver søndag i advent af lektor i etik og videnskabsteori Ulrik Houlind Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole gennem opbyggelige samtaler med velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack. Den tredje podcast om dyden visdom er således tilgængelig i dag.

Vi har sat forpersonen for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole Ditte Mundeling Samuelsen stævne for at blive klogere på, om dyder og velfærdshelte giver genklang hos de studerende:

Er klassiske dyder som omsorg, mod, visdom og engagement relevante for de studerende?

”Ja – i allerhøjeste grad,” siger Ditte og uddyber: ”Vi uddannes til at varetage relationsarbejde, og alle de nævnte dyder spiller en rolle i forhold til, hvordan vi er i stand til at møde andre mennesker. Evnen til at udvise omsorg er en essentiel kompetence, når der skal skabes trygge rum og udviklende fællesskaber – og hvis vi fx skal opnå succes i mødet med mennesker i udsatte positioner. Omsorg er et udtryk for empati, og det kommer man langt med i relationsdannelsen. Samtidig kræver det mod at turde være nysgerrige på andre og dermed opnå viden og indsigt i det mangfoldige samfund, vi er en del af. Hvad end det drejer sig om borgere eller kollegaer, så er vi – i det sekund vi indgår i et fællesskab med flere aktører – nødt til at engagere os, hvis vi ønsker at skabe meningsfuldhed.”

Kan det være problematisk at udråbe individuelle velfærdshelte, eller kan det tværtimod styrke fagidentiteterne og kaste glans over professionerne?

”Det er aldrig problematisk at anerkende nogen for deres engagement eller gode arbejdsindsats. Det skal vi generelt gøre mere og oftere. Vi skal øve os i at komplimentere hinanden – også dem vi ikke kender,” siger Ditte og fortsætter: ”Det er, når det handler om repræsentation, at det kan blive problematisk. Jeg repræsenterer ca. 20.000 studerende på et hav af forskellige uddannelser, og en del af mine medstuderende opfatter ikke sig selv som indskrevet på en velfærdsuddannelse. Og når man fremhæver enkelte individer som velfærdshelte, så er det ikke sikkert at alle studerende oplever, at de kan spejle sig i den udråbte helt. Professionsidentiteten skal opstå på studiet, og den proces fordres ved at rykke alle uddannelserne tættere på praksis, så vi som studerende kan få tændt den indre ild, der skal drive vores virke. Og den ild kan meget vel tændes ved at opnå kendskab til enkeltpersoner, der på eksemplarisk vis gør en forskel inden for sit fag.”

Kan et øget fokus på velfærdsprofessionelle som dagligdagens helte medvirke til at trække flere studerende til velfærdsuddannelserne?

”Det var desværre ikke tilfældet ved sommeroptaget i år, hvilket må betragtes som et oplagt tidspunkt at se på, om mediernes og politikernes intense omtale af velfærdsprofessionernes vigtige arbejde i vores pandemiramte samfund har påvirket de unges valg af uddannelser. Uddannelsessnobberi eksisterer i bedste velgående – også på Københavns Professionshøjskole. Hvis vi skal ændre narrativerne omkring enkelte uddannelser, så skal vi – udover at fortælle de gode historier, som kan inspirere og engagere – også arbejde mere tværprofessionelt og italesætte de tværprofessionelle styrker. Samfundet skal opdage, at vi som velfærdsenhed kan benytte hinandens fagligheder og kompetencer til at skabe mere og bedre velfærd – både for den enkelte og for fællesskabet,” siger Ditte og indskyder:

”Når det er sagt, så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi vil se langt flere ansøgere til uddannelserne, hvis man fra politisk side viser mod til omsider at tage et opgør med de historisk lavtlønnede ’kvindefag’, som mange velfærdsprofessioner hører under, så lønninger i langt højere grad afspejler de vigtige funktioner i samfundet.”

Har du til sidst tre gode råd til, hvordan vi kan styrke professionsidentiteten hos de studerende samt gøre uddannelserne mere interessante for flere?

”Ja, det har jeg” siger Ditte og forklarer: ”For det første skal vi ændre vores kommunikation. Vi skal stoppe med at sætte lighedstegn mellem køn og specifikke uddannelser ud fra hvilke dyder, de tager afsæt i. Det er en misforståelse, at det primært er kvinder, der kan yde den omsorg, det kræver i fx pædagogisk praksis og sygeplejen. For det andet skal vi hylde det faktum, at vi uddanner mennesker til professioner. På Københavns Professionshøjskole bliver man lærer, bioanalytiker, laborant, pædagog og så videre. I min optik kan man fx ikke ’læse til tegnsprogstolk’. Det er noget, man bliver med afsæt i den praksiserfaring, vi helt unikt og i modsætning til de akademiske uddannelser får med fra Københavns Professionshøjskole. Vi skal skabe stolte professionsprofessionelle. Vores studerende er mennesker, der bliver til noget. Sidst, men ikke mindst, skal vi l i fællesskab med praksis turde kræve forandring og politisk udvikling. Vi skal som samlet enhed kræve den respekt, vi fortjener – herunder også økonomiske ressourcer. Fagligheden udvikles på uddannelserne og viser sig i praksis. Vi er sammen om det her.”

SKELNEEVNE, DØMMEKRAFT OG HANDLING

Alle velfærdsprofessionelle befinder sig i situationer, der kræver både skelneevne, dømmekraft og handling. Visdom er et navn for denne skelneevne. Visdom er andet og mere end blot viden, udenadslære, praksiserfaring, rutiner og ekspertise. Visdommen er det, der forbinder hovedet med hjertet, så vi kan holde hovedet koldt, men hjertet varmt. Ulrik Houlind Rasmussen

Den tredje dyd, som Ulrik, Maja og Lotte belyser og behandler i årets julekalender, er visdom. Og vi slutter derfor denne artikel af med et spørgsmål til Ulrik Houlind Rasmussen:

Hvorfor er dyden ’visdom’ særligt relevant for velfærdsprofessionelle?

”Alle velfærdsprofessionelle befinder sig i situationer, der kræver både skelneevne, dømmekraft og handling. Visdom er et navn for denne skelneevne. Visdom er andet og mere end blot viden, udenadslære, praksiserfaring, rutiner og ekspertise. Visdommen er det, der forbinder hovedet med hjertet, så vi kan holde hovedet koldt, men hjertet varmt,” forklarer Ulrik – og fortsætter: ”Når vi har meget travlt, er stressede eller pressede, så er der ikke meget overskud til at se situationen med klarhed. Vores navigation bliver hurtigt til en slags blindflyvning i tågeskyer. Jeg vil mene, at visdom handler om at kultivere evnen eller kapaciteten til at se på det, vi typisk ser med eller ser igennem. For at blive i metaforen: Vi er som en pilot, der flyver efter sidste uges vejrudsigt. Visdommen er imidlertid sans for, hvad der foregår nu og her – og ikke hvad der skete i sidste uge. Så for at skelne imellem det, der hører fortiden til og det, der angår nuet, må vi udvikle denne evne. Jeg kalder det for kontekstsfølsom responsivitet, fordi jeg godt kan lide ordet 'respondere'. Vi må respondere på nuets krav med friske øjne, og ikke bare reaktivere og genbruge fortidens linse.”    

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debatér artiklen: