”Inddragelse af de unges stemmer og oplevelser kan ikke overvurderes – heller ikke når vi skal tale om overgange til og fra FGU og andre ungdomsuddannelser, når vi skal udvikle motiverende og meningsfulde uddannelsesmiljøer, eller når vi skal lykkes i at mindske frafald.”

Det skriver lektor Thea Thøgersen fra området Pædagogik og Skole ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i denne udgave af Velfærdskronikken.

ARBEJDET MED DET DOBBELTE BLIK ER EN MENNESKELIG VÆREMÅDE, DER KAN NOGET!

Jeg var for ganske nyligt så heldig at deltage i et netværksmøde arrangeret af FGU Nordsjælland for kommunale ungevejledere og ledere samt vejledere og undervisere fra ungdomsuddannelser.

Her førte professor Hanne Warming fra RUC os alle kyndigt igennem, hvordan ’det dobbelte blik’ som menneskelig væremåde kan anvendes som en konkret metode i samarbejdet og dialogen om og med unge mennesker. Det er netop den slags inkluderende processer, som er afgørende i FGU, hvis vi skal lykkes med at give de unge mestringsoplevelser og anvise veje til meningsfulde fællesskaber, hvor deres unikke værdi netop bliver set, brugt – ja kort og godt værdsat.

Ved netværksmødet deltog også elever fra FGU Nordsjælland – og selvom om der var vel rigeligt med voksne i lokalet, så udtalte en af eleverne dristigt: "Måske får jeg ikke selv noget ud af det, men jeg håber, at mine input vil hjælpe andre unge i fremtiden."

Og den pointe er knivskarp. De unge mennesker, som har oplevet ikke at passe til de snævre normer, der hersker i det danske uddannelsesfelt, skal være vores frontløbere i udviklingen mod at udvide de unges fremtidige veje til uddannelse og job.

Inddragelse af de unges stemmer og oplevelser kan ikke overvurderes – heller ikke når vi skal tale om overgange til og fra FGU og andre ungdomsuddannelser, når vi skal udvikle motiverende og meningsfulde uddannelsesmiljøer, eller når vi skal lykkes i at mindske frafald.

BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER HAR OFTE OVERSETE RESSOURCER OG STYRKER

Inddragelse af de unge hjælper os professionelle med at vende vores gængse forståelser på hovedet og måske opdage, at vores forståelse af et problem eller en elevs ’manglende evne’ ikke er, hvad vi troede. Måske er det i stedet en ressource, vi kan bruge og dyrke, så eleven oplever at være dygtig og noget værd. For som Hanne Warming siger: "Netop i kraft af deres ’særlighed’ har børn og unge i udsatte positioner ofte ressourcer og styrker, som vi overser."

Dagen var kendetegnet ved en livlig debat og mange herlige refleksioner blandt deltagerne. Her får du nogle få udvalgte: "Gad vide om vi egentligt er særligt rummelige på vores arbejdsplads?" ”Det, jeg siger om andre, siger meget om mig selv.” ”Det er også en legende tilgang, som åbner nye døre og vinduer for, hvordan vi opfatter andre mennesker – og os selv.”

Som Hanne udtrykte det: "Det, at have det dobbelte blik, åbner for et større refleksionsrum, hvor vi sammen kan blive bedre til at rumme og se potentialet i det særlige.”

Og netop dét var i min optik dagens to hovedformål:

(1) En tydeliggørelse af, at selvom vi er mange parter, der sidder i forskellige roller, så har vi én fælles opgave omkring unge uden for job og uddannelse.

(2) En øget opmærksomhed omkring det sprog vi anvender om de unge (og hinanden).

Til sammen kan det forhåbentlig medvirke til en positiv ringe-i-vandet effekt i det videre samarbejde. Vi handler alle sammen i forhold til det, andre gør ved os. De signaler, vi modtager, betyder mere for os, end vi tror.

NB. Hvis du ikke er bekendt med Hanne Warmings metode endnu, kan jeg varmt anbefale at dykke ned i bogen: Det dobbelte blik.

PS. Tjek så lige også FGU Nordsjællands egen nyhedskanal og se reportagen fra netværksmødet om ’det dobbelte blik’ og andre gode nyheder skabt af FGU-elever, som du ikke vidste, du var gået glip af…

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: