Velfærdskrisen kradser. Over de senere år er det blevet stadig vanskeligere at tiltrække og ikke mindst holde på sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, politifolk, jordemødre og andre centrale fagprofessionelle, vi som borgere har brug for i forskellige vigtige situationer gennem livet. Det er selvsagt et stort samfundsproblem, der allerede nu betyder, at kommuner og regioner har overordentlig svært ved at besætte ledige stillinger.
I jagten på at afdække årsagerne har opmærksomheden især været rettet mod frafald på uddannelserne, og det såkaldte praksischok i overgangen fra uddannelse til arbejde. Løn og ansættelsesvilkårene udfordres af arbejdsmarkedsmodellen for det offentlige. Endelig er arbejdsmiljøet længe blevet kritiseret fra flere sider, hvor der peges på mistillidsparadigmer, pres på fagligheden, meningsløst bureaukrati og dokumentationsarbejde, tidspres, ledelsesudfordringer samt manglende indflydelse og udviklingsmuligheder.
”Der er derfor behov for en grundig diskussion af, hvorfor vi er kommet hertil, hvordan arbejdet i den offentlige sektor opleves, og hvordan vi løser de store udfordringer. Og det er en diskussion, vi er meget optaget af på Københavns Professionshøjskole. Derfor er det med stor glæde, at vi har påtaget os værtskabet for konferencen Arbejdslivet i den kriseramte velfærdsstat, hvor ny forskning navnlig fra Tidsskrift for Arbejdsliv vil blive præsenteret,” fortæller medarrangør Nana Vaaben, der er docent ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
På konferencen – der afholdes tirsdag 19. september fra kl. 8.30 til 16 på KP Campus Carlsberg – vil emnerne blandt andet være udpint velfærd, moralsk stress, omsorgskrise, og hvorfor sygeplejersker stopper i det offentlige sundhedsvæsen.
”Men vi nærmer os også noget, der minder om løsninger, idet vi kommer til at høre om frihedsforsøg og nye demokratiske organiseringsformer. Der vil desuden være paneldiskussion og rig mulighed for at udveksle erfaringer med andre, der interesserer sig for at finde løsninger på velfærdskrisen,” pointerer Nana Vaaben.
Desuden vil der på konferencens ’postersession’ være mulighed for at nyuddannede bachelorer og kandidater kan præsentere projekter, der handler om arbejdsliv. Bidragsyderne får naturligvis gratis adgang til konferencen. Nana Vaaben og de øvrige arrangører efterlyser således nybagte professionsbachelorer fra Københavns Professionshøjskole, der har beskæftiget sig med arbejdsliv i deres afgangsprojekt, og som har mod på at fremvise deres resultater i plakatform, så del gerne denne artikel, hvis du kender en!
Du kan tilmelde dig konferencen her – og der kan rettes henvendelse til Ursula Engbart Smith vedrørende bidrag til ’postersession’ på URSM@KP.DK.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
