Statistisk set har hver skoleklasse i Danmark et eller to højtbegavede børn, hvilket gør dem til en minoritet. Børnepsykolog og intelligensekspert Ole Kyed har dokumenteret, at omkring 40 procent af de højtbegavede børn mistrives i skolen, primært på grund af manglen på faglige udfordringer.
Det er en typisk misforståelse, at et talent udvikler sig af sig selv, og disse børn skal så tidligt som muligt have intellektuelle udfordringer, der sikrer dem en positiv skolegang resten af livet”, siger lektor Poul Nissen fra den pædagogiske enhed ved Aarhus Universitet (DPU). Hjernen er en muskel, der skal trænes ligesom alle andre muskler, og højtbegavede børn skal helst identificeres så tidligt som muligt, for ellers bliver de sat tilbage i deres intellektuelle udvikling.
Desværre oplever højtbegavede børn ofte, at deres begavelse er mere et problem end en gave. For de voksne omkring dem, kan de være svære at spotte. Det er nemlig langt fra alle, der præsterer højt i skolen, og nogle fremstår endda som vanskelige, fordi de ikke følger med eller er forstyrrende. Det skyldes oftest at de keder sig i skolen, er understimulerede eller føler sig anderledes. De mistrives ofte i deres grundskoleforløb, og mistrivslen kan føre til skolevægring og sociale problemer.
Høj begavelse kan altså være en alvorlig eksistentiel udfordring. Både for børnene selv, men også for lærere, pædagoger og forældre, der omgiver børnene i deres dagligdag. Både fordi der ikke er meget viden om, hvordan vi bedst tilgodeser denne børnegruppe, men også fordi der ikke følger ekstra ressourcer til at imødekomme denne børnegruppe på samme måde som andre børnegrupper med særlige behov.
Velfærdsprofeten kan desværre ikke bidrage med flere ressourcer til folkeskolen, men vi kan tilbyde viden om metoder, der kan understøtte de højtbegavede børns faglige udvikling, så de imødekommes i henhold til det nationale mål for folkeskolens udvikling om, at ’alle børn skal blive så dygtige de kan’.
Heldigvis er det muligt at imødekomme de højtbegavede børns udviklingsbehov med relativt simpel midler. Og det er netop temaet for denne podcast.
Københavns Professionshøjskole har de seneste år gennemført projektet Tidlig Matematikindsats til Marginalgruppeelever også kaldet TMTM. Projektet er evalueret, og undersøgelsen viser, at hvis man ønsker at hjælpe både de såkaldte lavtflyvende og de højtflyvende elever med at forbedre deres matematikkundskaber, så er TMTM-konceptet noget af det mest effektive, der er tilgængeligt både nationalt og internationalt. De deltagende lærere har oplevet projektet som virksomt.
Det udforsker vi nærmere i denne episode, hvor velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack taler med lektor Pia Beck Tonnesen fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og koordinator Jan Andreasen fra Gentofte Kommune, hvor man har et videnscenter for børn med særlige forudsætninger.
Jan Andreasen fortæller blandt andet, hvorfor de har prioriteret denne målgruppe i Gentofte, og hvilke undervisningsværktøjer, der kan understøtte denne særlige børnegruppes udvikling. Lyt med her.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
