De lytter, de ser, de støtter - også når børneverdenen er allermest sort

Det er ikke længere kun børn og unge fra socioøkonomiske svage familier, der har det særligt svært. Det er også elever fra hjem, der er betegnet som ressourcestærke. Det skriver Rasmus Kjeldahl i denne udgave af Velfærdskronikken.

Rasmus har siden 2013 været direktør i Børns Vilkår. Han har tidligere arbejdet i blandt andet EU-Kommissionen, Fødevareministeriet og var i årene 2002-2013 direktør i Forbrugerrådet. Han har tre voksne børn og er en ivrig samfundsdebattør inden for børn og unges trivsel og udvikling. I 2020 udkom Rasmus Kjeldahl desuden med bogen Verdens bedste barndom? – der rejser en debat om, hvad samfundet kan og bør gøre ved det faktum, at det langt fra er alle børn og unge i Danmark, der har en lykkelig barndom.

DE LYTTER, DE SER, DE STØTTER – OGSÅ NÅR BØRNEVERDENEN ER ALLERMEST SORT

Jubel når fodbolden sparkes i mål, ekkoet fra latteren i skolegården, og høje hvin når gyngerne svinger mod himlen. Da coronapandemien lukkede landet 11. marts 2020, blev børn og unges liv forandret.

Alt fra balletundervisning og fritidshjem til sagsbehandlinger blev lukket helt eller delvist ned. Børn og unge sad isolerede med hjemmeundervisning uden deadline for normale tilstande. Og lige dér blev det endnu tydeligere, hvor værdifuld BørneTelefonen og de frivillige rådgivere er.

Med en akut omstilling til hjemmerådgivning og de frivillige rådgiveres store vilje og lyst til at være der for børnene, formåede BørneTelefonen at holde linjerne åbne. Jeg talte for nyligt med en frivillig rådgiver, der gik med en følelse af, at der var mere brug for de frivillige nu end nogensinde før. Det kan jeg kun være enig i.

Børns Vilkår har i løbet af coronanedlukningerne, sammen med andre vigtige civilsamfundsorganisationer, spillet en vigtig rolle med at gribe udsatte, der falder igennem det statslige og kommunale sikkerhedsnet. Her mener jeg ikke kun dem, der var udsatte før coronakrisen, men også alle dem, der er blevet udsatte på grund af krisen.

Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse er andelen blandt folkeskoleelever, der har det særligt svært, steget fra mellem 2 og 8 til 20 procent det seneste år. Det er ikke længere kun elever fra socioøkonomiske svage familier, der hører til i kategorien. Det er også elever fra hjem, der er betegnet som ressourcestærke.

BørneTelefonen oplever, at der under coronaepidemien er blevet længere mellem uskyldige samtaler om ulykkelig kærlighed og kortere mellem dem, der ringer, fordi livet er svært og uoverskueligt. En frivillig rådgiver fremhævede en samtale med et barn, der blev misbrugt af sin far. Barnet var parat til at gå til sin lærer med problemet, men læreren var ikke tilgængelig gennem skærmen som i klasseværelset, og i stedet ringede barnet til BørneTelefonen.

Som den frivillige rådgiver formulerede det, er det netop i den slags situationer, at BørneTelefonen løser en vigtig opgave. De frivillige rådgivere lytter, ser, og støtter børnene, når andre voksne ikke gør det – også når børneverdenen er allermest sort. Det er ikke nemt, og derfor stiller vi høje krav til dem.

De frivillige rådgivere skal have haft undervisning i psykologi eller pædagogik og erfaring i at arbejde med børn. De skal forpligte sig til 70 vagter og et kvalificeringsforløb, hvor de blandt andet lærer om Børns Vilkårs børnesyn, samtalemetoder og underretninger. Vi er grundige med vores frivillige rådgivere, fordi børn og unge skal have den bedst tænkelige rådgivning.

BørneTelefonen er altså ikke et sted, de møder op for at læne sig tilbage – de ranker ryggen en ekstra gang, inden de tager telefonen. Samtidig kræver indsatsen en vis robusthed, fordi de frivillige rådgivere ikke ved, hvad der sker med barnet, når samtalen slutter. En frivillig rådgiver fortalte mig, at især uvisheden kan være svær, når samtalen for eksempel handler om grov vold - og derfor gør hun det tydeligt, at børn og unge altid er velkomne til at ringe igen.

Men hårde samtaler skræmmer ikke de frivillige rådgivere væk. Tværtimod. Hver måned fejrer vi jubilarer, fordi de fleste bliver hængende i mange år, når først de er begyndt. De fortæller, at det faglige fællesskab, der er sammen om at give styrke og støtte til børn og unge, har stor værdi for dem – både personligt og fagligt. Vi har endda en venteliste, fordi mange flere vil være med.

BørneTelefonen er et rart sted at være, og når de frivillige går hjem derfra, er det med god energi og glæde. For selvom de møder børn og unge, der er ved at opgive livet, så lysner livet en smule for børnene, når de taler med en frivillig rådgiver gennem BørneTelefonen.

En stor tavle på kontoret med massevis af ros fra børn og unge, vidner om det lyspunkt. Et barn på 11 år har skrevet: ”Hvis du hjælper alle, som du hjælper mig, er jeg sikker på, at det går bedre for alle mennesker”. En pige på 17 år har skrevet: ”I har uden pis reddet mit liv”. Og en dreng på 14 år skrev: ”Jeg har været sur igennem hele dagen, men du har lige fået mit humør op”.

Og rosen kommer tilbage til børn og unge fra de frivillige. En rådgiver fortalte med stolthed i stemmen, hvor megasejt, hun synes, det er, at børn og unge tør række ud efter hjælp på BørneTelefonen.

‍

Lige nu er hjælpen kun mulig på hverdage klokken 07:00 til 02:00 – i weekender fra klokken 11:00 - men målet er, at BørneTelefonen skal holde døgnåben. For mens natteroen sænker sig hos de fleste børn og unge, presser konsekvenser fra svigt sig på hos andre. Lektier, legeaftaler og pligter, som normalt skygger for tunge følelser, er væk for en stund, og derfor skal BørneTelefonen være døgnåben – både nu og efter coronakrisen.

‍