”Retten til løn er afgørende for, om fædre holder barsel eller ej, og det handler den ny barselslov ikke om. Retten til løn under barsel er nemlig bestemt af overenskomst og ansættelseskontrakter. Der er overraskende mange – og særligt fædre – der ikke er berettiget til løn under barsel, og det ændrer den ny orlovsmodel ikke på.”

Det siger jurist og lektor ved Københavns Professionshøjskole Mette Langelund Klit i denne episode af Velfærdsprofeten. Her gransker lektoren sammen med socialrådgiver og medlem af Egmont Fondens advisory board om fædrebarsel Signe Færch den ny barselslov og dens konsekvenser for børn, forældre og samfund.

De nye regler gælder for forældre til børn, som fødes eller adopteres 2. august 2022 eller senere. Det samlede antal orlovsuger med ret til barselsdagpenge er uændret. Desuden vil mødre fortsat have ret til fire ugers orlov før fødslen med barselsdagpenge.

Som noget nyt bliver de 48 ugers orlov imidlertid delt ligeligt mellem forældrene, så hver forælder som udgangspunkt har 24 ugers orlov efter fødslen med barselsdagpenge. Ud af de 24 uger skal to af ugerne ligesom i dag holdes i forbindelse med fødslen.

For lønmodtagere vil yderligere 9 uger være øremærket. Det betyder, at i alt 11 orlovsuger med barselsdagpenge er øremærket og kan derfor ikke overdrages til den anden forælder. De resterende 13 uger med barselsdagpenge kan man derimod overdrage til den anden forælder, hvis man ikke selv ønsker at holde orloven.

De nye barselsregler betyder altså, at orlovsugerne med ret til barselsdagpenge efter fødslen som udgangspunkt vil blive ligeligt fordelt mellem forældrene, hvis de vel at mærke bor sammen.

Det store spørgsmål er så, om den ny barselslov er en sejr for ligestilling mellem kønnene? Er det i virkeligheden en indskrænkning af det frie valg? Får den overhovedet en effekt, hvis ikke overenskomster og ansættelseskontrakter spiller med? Og hvilken betydning kan den ny orlovsmodel få for børnene?

Lyt med her.

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

→

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debatér artiklen: