Mange vil kalde neurodivergerende mennesker for handicappede, og de er da også omfattet af handicaplovgivningen. Men i min optik er der først og fremmest tale om, at den neurodivergerende hjerne tænker anderledes. Det, der gør det til et handicap, er den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på. Det mener Carsten Lassen, som er forfatteren bag denne udgave af Velfærdskronikken.

Carsten Lassen er administrerende direktør for Specialisterne. Specialisterne har siden 2004 arbejdet med at skabe rammer for, at autistiske mennesker kan bidrage aktivt til arbejdsmarkedet med meningsfulde jobs. Det hele begyndte i Danmark, men Specialisterne har i dag kontorer i 13 lande – alle med samme formål: At skabe et rummeligt arbejdsmarked samt at få flere autistiske mennesker i arbejde. Carsten har en lang og bred ledelseskarriere fra dansk erhvervs- og kulturliv bag sig, og drivkraften har altid været at bygge broer mellem mennesker, mellem divergerende holdninger og usete muligheder. Carsten er en efterspurgt oplægsholder omkring virksomheders muligheder for at arbejde aktivt med at skabe en rummelig og inkluderende arbejdspladskultur.

 

DET ER NØRDERNE, DER SKAL REDDE VERDEN – MEN DE KAN IKKE GØRE DET ALENE

Det er nok de færreste af jer, der ved det, men 1-2 procent af alle mennesker har autisme, 5 procent har ADHD, og op til 10 procent lider af ordblindhed. Fælles for dem er, at det er beslægtede neurologiske forstyrrelser. Vi kalder dem neurodivergerende.

Og det skræmmende faktum er, at over 80 procent af alle neurodivergerende mennesker enten står helt udenfor arbejdsmarkedet eller er beskæftiget langt under deres kognitive formåen.

Mange vil kalde neurodivergerende mennesker for handicappede, og de er da også omfattet af handicaplovgivningen.  Men i min optik er der først og fremmest tale om, at den neurodivergerende hjerne tænker anderledes. Det, der gør det til et handicap, er den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på.

Det går galt allerede, når stillinger slås op. Klassiske formuleringer som ”du kan lide at have mange bolde i luften”, ”du trives i en verden i konstant forandring”, ”du kan sætte mål, og arbejder selvstændigt”, virker direkte afskrækkende på langt de fleste på fx autismespektret.  For de kan ikke lide at have mange bolde i luften. Men giv dem én bold, og så skal du se løjer.

Og hvis vi nu forestiller os, at de bider al skam i sig, tager en dyb indånding og søger jobbet alligevel. Ja, så møder de næste forhindring, nemlig jobinterviewet. Her skal de på 45 minutter ’shine’ og interagere socialt med et menneske, som de aldrig har mødt før – på interviewerens præmisser. Og desuden svare på spørgsmål såsom: Hvor ser du dig selv om 5 år? Hvad er du mindre god til? Og det er de oftest virkelig dårlige til. Kombinér det med, at den ansættende chef heller ikke fik præcis det forventede håndtryk, og at der måske ikke blevet kigget i øjnene på den klassiske ’neurotypiske’ måde, så har du opskriften på et afslag. Ikke på grund af manglende kompetencer, men på grund af afvigende adfærd.

Resultatet er, at titusindvis af kvalificerede mennesker ikke får mulighed for at bidrage til samfundet. Det er spild af liv, det er spild at evner, og det betyder, at vi som samfund misser den gave, der ligger i at have diversitet på arbejdspladserne.

OG HVAD ER DET SÅ EGENTLIG, DER SKAL ÆNDRES HER?

Det første – vi skal erkende – er, at alle hjerner er ’wired’ forskelligt. Med andre ord: Ikke to mennesker tænker ens, agerer ens, ræsonnerer ens. Og hvis du dømmer dine kollegaers eller dine medarbejderes adfærd, baseret på dine egne ræsonnementer og motiver, så går du først for alvor galt i byen. Vi har brug for langt mere nysgerrighed og langt færre domme, hvis vi for alvor skal forstå de kvaliteter, vi hver især kan bidrage med.

Dernæst skal vi gøre op med tanken om den omnipotente medarbejder. Sådan en findes ikke! Gør dig i stedet umage med at fokusere mere på de konkrete opgaver, du skal have løst, og frigør dig fra dit eget spejlbillede. Den perfekte softwaretester er måske ikke ham eller hende, der skriver sangen til julefrokosten, eller råber højest på strategi seminarerne.

Den hurtigste medarbejder i din kvalitetssikringsafdeling er ikke nødvendigvis den, der er allerbedst i dialogen med dine kunder. Og gør det egentlig noget, hvis den medarbejder, der kan tilegne sig ny viden om komplicerede algoritmer på rekordtid ikke helt forstår alle sociale spilleregler på arbejdspladsen?

Hvis du som leder formår at designe arbejdsopgaverne og efterleve nogle simple men vigtige principper, så viser alle vores erfaringer, at virksomhederne får dedikerede medarbejdere med høj produktivitet og lav frafaldsprocent.

De undersøgelser, vi har foretaget i forbindelse med vores rekrutteringer rundt omkring i verden, tegner et klart billede. De virksomheder, der har valgt at rekruttere autistiske kolleger, og har investeret tid i at sætte sig ind i, hvordan den autistiske kollega fungerer, og har etableret strukturer på arbejdspladsen, der sikrer at de autistiske medarbejdere kan topperforme, oplever at den interne kommunikation forbedres, at produktiviteten forbedres, at teamfølelsen forbedres, og at kærligheden til arbejdspladsen blomstrer – for alle medarbejdere.

Og så får du gaven i form at nogle dedikerede kolleger, der tænker ud af boksen, finder de løsninger, du ikke selv havde tænkt på, og holder deres ledere på sporet, fordi de ikke slipper afsted med uklar og ikke rettidig kommunikation.

HVAD KAN DU GØRE?

Jeg vil gerne invitere dig til at være nysgerrig på dine kolleger, medstuderende, venner – alle de relationer, du oplever i din hverdag. Din komfortzone er med stor sandsynlighed ikke den samme som dine medmenneskers.

Og i stedet for at dømme neurodivergerende mennesker ude som mærkelige, kantede, upassende, eller usammenhængende, så stil dig selv spørgsmålet: Hvad kan dette menneske mon lære mig? Hvordan får jeg mest ud af relationen? Kan det være, at den afvigende adfærd, jeg oplever, skyldes, at vi ikke trives med de samme grundvilkår? Det er som regel, når vi møder vores egne skyggesider, at vi reagerer med modstand.

Og tag så skridtet videre, og involvér dine medmennesker. Spørg dem direkte: Hvordan oplever du situationen? Hvad skal der til for at denne opgave giver mening for dig?

Du vil opleve at verden er uendeligt meget større end dit eget lille vindue til den. Og at du, ved at favne diversiteten i den, bliver uendeligt meget klogere på den – og på dig selv. Diversitet er et evolutionært grundvilkår. Og kun ved at favne den bliver vi stærkere.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: