”Vi er nødt til at ændre på de vilkår, vi tilbyder de kommunale dagplejere – både med henblik på rekruttering, men også fastholdelse. Dagplejerne er pressede af det øgede dokumentationskrav, og meningen bag det er flere steder gået tabt. Samtidig har regler og restriktioner lagt et pres på dagplejerne – både i forhold til privatlivet og hvordan de oplever, de skal prioritere og udføre deres arbejdsopgaver. Dette skaber for flere et arbejdsmiljø, som de ikke trives i.”

Det skriver Pia Riis Brendstrup, der er dagplejeleder i Furesø Kommune, i denne udgave af Velfærdskronikken.

ER DER EN DAGPLEJER TIL STEDE?

Rekruttering har trange kår – også i den kommunale dagpleje. I dagplejen passes børnene i små grupper i dagplejernes private hjem. Historisk startede den kommunale dagpleje som en nødløsning, men i 1973 blev dagplejen et permanent supplement til daginstitutionerne. Men vi kan ikke rekruttere nye dagplejere, når de ældre går på efterløn eller pension. Det medfører risiko for nedlukning af dagplejen.

I forbindelse med afgangsprojektet i ’diplom i ledelse’ lavede jeg en landsdækkende spørgeundersøgelse målrettet dagplejere og private passere. Jeg gik på opdagelse i indre og ydre motivation og sammenhængen imellem disse og kerneopgaven ud fra en tanke om, at disse faktorer spiller en vigtig rolle for at vælge jobbet som dagplejer.

Spørgeundersøgelsen blev besvaret af 562 personer, fordelt på 116 private passere, 414 kommunale dagplejere – og 32 personer, der tidligere har været privat passer eller kommunal dagplejer, men er stoppet i faget. Procentdelen af private passere og kommunale dagplejere afspejler en realistisk fordeling på landsplan. I det følgende sætter jeg fokus på tendenser og sammenhænge, som jeg har trukket ud af svarene.

INDRE MOTIVATION

Undersøgelsen viste, at både private passere og kommunale dagplejere motiveres af at gøre en forskel for børnene og familierne. Jeg konkluderede derfor, at der er sammenhæng mellem ’kerneopgaven’ og medarbejdernes ’public service motivation’. De private passere har dog i langt højere grad indflydelse på ydre vilkår som løn, planlægning af egen arbejdstid og normering.

LØN

25 procent af de private passere havde sat kryds ved løn som årsag for valg af job, hvorimod det kun var 5 procent af de kommunale dagplejere. Det kan skyldes, at de private passere selv sætter deres sats pr. barn. De kommunale dagplejere får månedsløn inkl. diverse tillæg. Ser vi på lønnen i forhold til rekruttering, må vi antage at trods høj ’public service motivation’, så kan indtægt få betydning for, hvorvidt en kandidat vælger at blive privat passer frem for kommunal dagplejer.

ARBEJDSTID

21 procent af de private passere havde krydset arbejdstid af som værende grund til valg af dette job, hvorimod det kun var 2 procent for de kommunale dagplejere. De kommunale dagplejere er ansat til at arbejde 48 timer om ugen plus eventuelle aftenmøder med mere. Samtidig skal deres ferie og afspadsering afholdelse i overensstemmelse med leder, kollegaer og foreneligt med driften. En tidligere kommunal dagplejer begrundede, hvorfor hun stoppede: ”I min kommune blev det svært at få fri, hvor man selv ønskede og havde brug for det.” Anderledes ser det ud for de private passere. De fastsætter selv arbejdstid samt afholdelse af ferie og fridage. En af de private passere skrev: ”Det er vigtigt for mig, at jeg kan tilrettelægge alting selv: ferier, fridage, arrangementer.” Fleksibilitet i jobbet har altså stor betydning.

NORMERING

32 procent af de private passere krydsede dette vilkår af, hvorimod det var 11 procent for de kommunale dagplejere. De private passere bestemmer selv, hvor mange børn de vil passe – dog maksimalt fem. Den beslutning kan bero på ønsket indtægt frem for normering. De kommunale dagplejere er oftest ansat til tre børn og op til to gæstebørn eller fire børn og et gæstebarn.

PENSIONS- OG SENIORORDNING

Respondenterne omtalte ikke pension- og seniorordning særligt i spørgeundersøgelsen. Men jeg mener, det er et punkt, som skal have opmærksomhed, da statistik viser, at 60 procent af dagplejerne er 50 år eller ældre. Nogle kommunale dagplejere ville måske blive længere i jobbet, hvis de kunne gå ned til to eller tre indskrevne børn, ligesom de private har mulighed for. Det kan de godt nu, men kommunerne skal fortsat betale løn for fire børn, hvorfor de færreste reelt har mulighed for at gå ned til to eller tre børn.

DOKUMENTATION OG REGLER

Undersøgelsen viste, at dagplejerne er pressede af det øgede dokumentationskrav, og meningen bag det er flere steder gået tabt. Samtidig har regler og restriktioner lagt et pres på dagplejerne – både i forhold til privatlivet og hvordan de oplever, de skal prioritere og udføre deres arbejdsopgaver. Dette skaber for flere et arbejdsmiljø, som de ikke trives i. Derfor er det vigtigt at se på og sortere ud i de regler og restriktioner, der hersker i den kommunale dagpleje. Årsagen til reglerne kan være flere. Måske er det et aktivt tiltag for at komme væk fra en fortælling om, at dagplejere ’bare er mødre, der går hjemme og passer børn’.

Reglerne er muligvis også et forsøg på at skabe ensartethed, som ledelse og dagplejekonsulenter kan lede og føre tilsyn ud fra således, at dagplejerne ikke får følelsen af forskelsbehandling. Regler og krav kan, hvis dagplejerne ikke kan se meningen med dem, opfattes som kontrollerende, og de kan føle sig mistænkeliggjort. Begge dele kan være demotiverende og medføre et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Regler kan desuden være hæmmende i forhold til udvikling – både for den enkelte medarbejde men også for organisationen. Vi skal naturligvis ikke bare afskaffe alle regler og dokumentionskrav. Men jeg er af den overbevisning, at vi må tage regler og krav op til en revurdering og undersøge, om de stadig har deres ret og i hvilken form.

KONKLUSION

Jeg var gennem projektet bevidst om, at jeg formentlig ikke ville findeløsningen’ på udfordringen med at rekruttere dagplejere. Og jeg måtte også konkludere, at den umiddelbart er vanskelig at få øje på. Der er dog ingen tvivl om, at vi er nødt til at ændre på de vilkår, vi tilbyder de kommunale dagplejere – både med henblik på rekruttering, men også fastholdelse.

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: