Bornholm er ikke kun sol og sommer, hvide sandstrande og folkemøde. Den sociale ulighed er stor – og andelen af børn, der mistrives, er høj. I de bornholmske dagtilbud kæmper medarbejdere og ledere således en daglig kamp for at sikre alle børn en god hverdag. Men det er ikke nemt. Torsdag 13. juni mødes velfærdsprofeterne Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen med forkvinden for BUPL’s lokale lederforening: Camilla Finne Holm – til en samtale om, hvordan vi kan forstå og adressere problematikken både kollektivt og strukturelt.
Fredag 14. juni vil Stine og Lotte sætte Jesper Fisker stævne. Jesper er (blandt meget andet) formand for Sundhedsstrukturkommissionen, som forventes at udgive en afsluttende rapport umiddelbart før Folkemødet. Samtalen med ham kommer derfor til at handle om kommissionens anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen.
Flere interessante stævnemøder og samtaler er under opsejling. Du kan følge Velfærdsprofeten ved Folkemødet 2024 her.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.