Fremtidens ældrepleje – noget skal ændres, men hvad?

Under overskriften ”Sammen skaber vi fremtidens ældrepleje” har forskere og konsulenter fra Københavns Professionshøjskole netop gennemført en særdeles vellykket workshop, hvor de i dynamisk samspil med veloplagte ledere og konsulenter fra 13 kommuner i Region H og Sundhedsstyrelsen satte fokus på de mange perspektiver og problemstillinger i ældreplejen: Flere hænder og højere faglighed? Mere omsorg og nærvær? Færre dokumentationskrav? Mere stabilitet og kontinuitet? Ny ældrelov? Innovation og frisættelse? Faste, tværfaglige og selvstyrende teams?

Ældreplejen er rig på udfordringer, og det skorter ikke på løsningsforslag. Nogle kalder på ny lovgivning, andre kræver nye styringsmæssige rammer. Målet med workshoppen var at vise, at når kvalificeret viden, innovative løsninger og solid erfaring bringes sammen, så kan praksis, uddannelse og forskning i fællesskab udvikle nye og bæredygtige løsninger. Midlet var fire stærke perspektiver på ældrepleje – ledelse, medarbejdere, organisering og borgere – med tilhørende nøglespørgsmål som oplæg til diskussion, og som deltagerne desuden kunne tage med hjem til videre drøftelse i deres egne organisationer.

UDFORDRINGER ER DER NOK AF

”Vi befinder os i en brydningstid med nye krav fra borgere, medarbejdere og politikere, og vi må erkende, at der nok ikke findes en magisk pille, der kan få det hele til at falde på plads. For at sætte retningen for fremtidens ældrepleje må vi derfor hele vejen rundt for at se på ledelse, nye samarbejdsformer, hvordan teams skal organiseres, og hvordan vi på fornuftig vis kan sætte borgerens behov i centrum. Vi skal med andre ord finde ud af, hvad der virker for hvem, hvornår og under hvilke forudsætninger.”

Det sagde videreuddannelsesdirektør Tove Hvid Persson fra Københavns Professionshøjskole, da hun åbnede ballet med at tegne et billede af de temaer, der springer i øjnene her og nu. Direktøren pegede på, at der bliver flere ældre med en stigning på helt op til 80 procent i nogle kommuner, og at vi lever længere med flere sygdomme, hvilket øger kompleksiteten i ældreplejen, samtidig med at det nære sundhedsvæsen får større ansvarsområde.

”Den nuværende lovgivning besværliggør samarbejdet på tværs af sektorer, internt i kommunerne og med borgerne og de pårørende. Der er færre, der søger ind på velfærdsuddannelserne. Københavns Professionshøjskole har oplevet en nedgang på 30 procent i antallet af kvote 2 ansøgninger på sygeplejeuddannelsen, hvilket i kombination med at op til 20 procent forlader faget inden for de næste fem år, betyder, at vi står med en markant udfordring i forholde til at opfylde de behov, der er for velfærdsprofessionelle i ældreplejen,” fortsatte hun.

LEDELSESOPGAVEN SKAL GENTÆNKES

Første inspirerende indspark ved workshoppen kom fra Susanne Tronier, der er centerchef i Rudersdal Kommune. Susanne fortalte om kommunens arbejde med at skabe en ny og innovativ ældrepleje.

”Med stadig flere ældre borgere, der som oftest har flere sygdomme, hvilket giver større kompleksitet i forhold til pleje og omsorg, oplevede vi, at behovene i ældreplejen ændrede sig dramatisk. Det blev derfor tydeligt, at vi helt grundlæggende måtte gentænke hjemmeplejen – både i forhold til organisering, kvalitetsstandarder, styrings- og afregningsmodeller, samarbejdet blandt medarbejderne og med borgerne og deres pårørende,” fortalte centerchefen.

Rudersdal Kommune er nu i fuld gang med denne proces, hvor 450 medarbejdere og ledere i er i gang med et kompetenceudviklingsforløb, hvor de i fællesskab finder nye måder at samarbejde på. Og forandringerne er tydelige: Medarbejderne oplever en større arbejdsglæde og borgerne er mere tilfredse.

Susanne Tronier afsluttede med et spørgsmål til deltagerne: Hvordan favner I behovet for fleksibilitet og kravet om effektivitet i ledelsesopgaven? Den efterfølgende diskussion blandt deltagerne viste, at det er en problemstilling, mange arbejder på at løse, og at en løsning kræver, at ledelsesopgaven ændres og gentænkes.

MEDARBEJDERNES TRIVSEL ER ET MÅL I SIG SELV

Docent ved Sygeplejerskeuddannelsen og forsker i fremtidens ældrepleje Benjamin Olivares Bøgeskov leverede det næste oplæg, der handlede om, hvad det kræver af medarbejderne, når forventningen er, at de skal udvise større initiativ, fleksibilitet og selvstændighed, samtidig med at kompleksiteten i deres arbejde stiger. Bøgeskov introducerede det firedobbelte mål og opfordrede til at gentænke fremtidens sundhedsvæsen og ældrepleje, så vi ikke nøjes med at have fokus på de klassiske tre mål: omkostninger, borgertilfredshed og sundhedstilstanden i befolkningen – men også ser på medarbejdernes trivsel som et fjerde og selvstændigt mål. I den forbindelse kom docenten ind på begrebet moralsk stress, som er en af hovedårsagerne til at velfærdsprofessionelle forlader deres job eller fag.

”Vi skal se på flere parametre, når vi arbejder med medarbejdernes trivsel. Der er forskel mellem gode arbejdsvilkår og et meningsfuldt arbejde, ligesom der er forskel på nytte og mening. Vi skal bevæge os væk fra en samlebåndsmodel, hvor helheden ses som resultatet af de enkelte ydelser sat sammen – henimod en meningsskabende model med mere fokus på faglig etik og tilfredsstillelse af borgernes ønsker og behov. Forskningsresultaterne viser, at der er et sammenfald mellem, hvilke ønsker medarbejderne har til fremtidens ældrepleje, og hvad borgerne ønsker. Der er således ingen modsætningsforhold mellem medarbejdernes trivsel og personcentreret ældrepleje med borgeren i centrum,” forklarede Bøgeskov.

Benjamin Olivares Bøgeskov sluttede af med at stille spørgsmålet: Har I kompetencer og handlefrihed til at opnå det firedobbelte mål i din organisation? Refleksionerne fra deltagerne var tydelige. Den faglige trivsel blandt medarbejderne er vigtig. De seneste årtiers styringsmodeller har bevirket, at borgerne er blevet reduceret til diagnoser og indsatser, hvilket har været med til at reducere den faglige handlefrihed blandt medarbejderne, som derfor alt for godt kender til følelsen af moralsk stress.

UDSPRINGER PROFESSIONALITET AF STANDARDPROCEDURER ELLER KOMPETENCER?

Hermed var der på bedste vis lagt op til docent i ledelse og organisation Nana Katrine Vaaben, der stillede skarpt på organiseringens betydning for fremtidens ældrepleje. Nanas forskning handler om at forstå, hvordan ledelse, styring og organisering påvirker medarbejderes motivation og arbejdsglæde, og hun er aktuelt i gang med et forskningsprojekt om moralsk stress blandt velfærdsprofessionelle.

Nana Vaaben redegjorde for to meget forskellige forståelser af organisering, der kan være til stede:  professionsorganiseringen, hvor medarbejderne bliver mødt med tillid til at de kan påtage sig ansvar for deres arbejde og opgaver, og hvor kvalitet sikres af medarbejderes professionelle skøn, og lønarbejderorganiseringen, hvor medarbejdernes tid og ressourcer bliver anset som en ydelse, og hvor kvaliteten sikres af en standardiseret praksis og kontrol.

”En del af løsningen på stadig flere opgaver i ældreplejen gennem de seneste år har været fokus på topstyring og standardiseret praksis, hvilket af medarbejderne opleves som en prioritering af regler og kvalitetsstandarder på bekostning af deres faglighed og dømmekraft. Det har bevirket, at problemerne er blevet individualiseret. Den enkelte medarbejder må således lære at leve med de mange kompromiser, der skal indgås på daglig basis,” fortalte Vaaben.

Nana Vaaben rundede sit oplæg af med dette spørgsmål til deltagerne: Opererer din organisation mest med at sikre kvalitet gennem mennesker og skøn eller gennem systemer og krav? Den efterfølgende debat indikerede, at der er behov for at praktisere begge organiseringsformer, da de supplerer hinanden og giver plads til forskellige typer medarbejdere i en organisation. Ligeledes blev det påpeget, at det er vigtigt at holde fast i nogle styringsredskaber, da effektiviteten og kvaliteten understøttes og sikres på denne måde. Det blev desuden drøftet, hvordan medarbejdere og ledelse oplever, at lovgivning og styring til tider spænder ben for, at de kan lykkes med kerneopgaven, og at både ledere og medarbejdere derfor ofte udviser stor kreativitet for at kunne yde en helhedsorienteret indsats på trods af systemets begrænsninger.

VELFÆRDSTEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER OG BORGERENS PERSPEKTIV

Dagens sidste oplæg blev leveret af Line Hillersdal, der er docent ved Sygeplejerskeuddannelsen og forsker i fremtidens ældrepleje. Hillersdal fortalte om et forskningsprojekt, hvor fokus var at undersøge, hvad god ældrepleje er, når vi bringer velfærdsteknologi ind i borgerens hjem. Studiet viste, at velfærdsteknologiske hjælpemidler kan være en rigtig god løsning, men at det også kan bidrage med at forstørre det, der ikke virker – fx det relationelle fokus i mødet med borgeren, eller at borgerens perspektiver og behov går tabt i processen med at implementere teknologi.

”Borgerne vil generelt gerne gøre brug af den frihed, der fx følger med skærmbesøg, men for mange borgere er der også en tryghed i det fysiske møde de fagprofessionelle, ligesom en undersøgelse på sygehuset kan være en kærkommen lejlighed til at komme ud af huset. Pointen er, at ligesom andre tiltag hos borgerne skal tilpasses og justeres efter den enkelte borgers behov og ønsker, så skal velfærdsteknologiske løsninger også tilpasses og justeres,” forklarede Hillersdal.

Line Hillersdal stillede afslutningsvis spørgsmålet: Hvordan inddrager I borgerens perspektiv i tilrettelæggelse af pleje – og hvilke ressourcer tager I udgangspunkt i? Tilbagemeldingerne her gik mest på, at vi kommer til at se mere velfærdsteknologi i fremtidens ældrepleje, og at den personcentrerede tilgang er et perspektiv, der lige nu arbejdes på at udfolde og finde mulige løsninger på. Deltagerne havde endvidere forskellige bud på, hvordan borgerne kan inddrages, og hvordan en helhedsorienteret behandling kan ydes.

VISUEL DOKUMENTATION OG INVITATION TIL ET GRATIS NETVÆRK

De mange indsigtsfulde pointer fra workshoppen blev undervejs på elegant vis samlet op af grafisk facilitator Lise Grastrup i fem sammenhængende illustrationer, som samlet set udgør en værdifuld og selvforklarende visuel dokumentation til det videre arbejde med udvikling af fremtidens ældrepleje. Kopi af illustrationerne samt mere viden om den omfattende ekspertise på ældreområdet, som Københavns Professionshøjskole besidder, kan erhverves ved henvendelse til uddannelseskonsulent Gry Segoli fra Videreuddannelsen.

Hvis du interesserer dig for, hvordan fremtidens ældrepleje kan forme sig, så kan vi anbefale netværket KP Ældre og Velfærd. Her dykker vi ned i konkrete og aktuelle problemstillinger – fx selvstyrende teams i hjemmeplejen, rehabilitering og palliation, demens, ledelse samt udfordringer i forhold til rekruttering og fastholdelse. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig her.