”Retorikken må ændres, så man ikke klumper vidt forskellige uddannelser sammen under overskriften velfærdsuddannelser. Det er misforstået at reducere undervisning, dannelse og omsorg til velfærd.”

Det skriver forfatter, psykolog og professor i almenpsykologi og kvalitative metoder på Aalborg Universitet Svend Brinkmann i denne udgave af Velfærdskronikken.

GODDAG MAND ØKSESKAFT!

Også i år ser det skidt ud med antallet af ansøgere til centrale uddannelsesområder som pædagog, socialrådgiver, folkeskolelærer og sygeplejerske. Siden 2019 er antallet af ansøgere til disse områder faldet med næsten 25 procent. Det giver allerede rekrutteringsproblemer, der desværre vil blive meget alvorlige i fremtiden.

I alle mulige andre sammenhænge ville man løse problemet ved at forbedre løn og arbejdsvilkår for disse professioner, så de blev mere attraktive. Men regeringen har i stedet valgt at skære ned på universitetets kandidatuddannelser, hvilket næppe vil motivere flere til at søge ind på professionsuddannelserne. Sandsynligvis vil det i stedet forværre problemet, når man fremover kan blive kandidat fra et universitet på samme tid, som det tager at blive fx folkeskolelærer. Goddag mand økseskaft! Det virker mildt sagt ikke gennemtænkt.

Ud over bedre løn og arbejdsvilkår ville det også være godt at ændre retorikken, så man ikke klumper så forskellige uddannelser sammen under overskriften velfærdsuddannelser. Det er misforstået at reducere undervisning, dannelse og omsorg til velfærd. Man taler jo heller ikke om læger eller psykologer som velfærdsprofessionelle, selv om mange af disse også ofte er offentligt ansatte.

Ydermere er der desværre en lettere implicit nedladenhed i synet på velfærdsuddannelserne, hvilket er helt fejlagtigt: At være pædagog, sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver er ikke at levere velfærd – men at udøve en specifik faglighed, der kræver viden, færdigheder og professionel dømmekraft. Det er vigtigt, meningsfuldt, men også udfordrende arbejde, hvilket burde afspejles i fagenes løn og status.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: