I denne ny føljeton interviewes en række kendisser via e-mail med afsæt i et sæt identiske og gennemgående spørgsmål. Ved første øjekast er vi i den lette og underholdende genre, men ved nærmere eftersyn er det ikke så kaloriefattigt endda.

Denne gang er det med Hanne-Vibeke Holst. Vi kender hende som en af Danmarks mest populære forfattere. Hun modtog i 2009 De Gyldne Laurbær og Danners Ærespris, da hun med sin roman Kongemordet ifølge Dannerhusets daværende direktør Vibe Klarup Voetmann ”har bidraget stort til at bryde tabuet om vold mod kvinder”. Men hvad banker hendes hjerte for i disse tider? Og har hun lært noget af coronakrisen? Få svarene her.

Har du lært noget nyt om dig selv under coronakrisen?

"Ja, absolut… Jeg har lært, at jeg er mere introvert, end jeg troede. Jeg har opdaget, hvor let det er for mig at være i isolation (i et skønt sommerhus sammen med min mand), og hvor angstfremkaldende det omvendt er at tænke på, at jeg skal tilbage til samfundet igen! Men også, at jeg savner andre mennesker og det fælles liv, vi forlod så brat den 11. marts."

Tror du, vi som samfund og fællesskab har lært noget af krisen?

"Det håber jeg sandelig, ellers bliver den jo helt meningsløs: Spild af god krise!  Vi har i hvert fald lært, hvor omstillingsparate vi er, hvor innovative og faktisk også, hvor gode vi er! Vi danskere har udvist et overraskende stort samfundssind og har overvejende optrådt solidarisk, fornuftigt og med godt humør. Nå ja, vi har jo også lært hinanden at kende på en ny måde – oplevet hinandens sårbarhed og set ind i hinandens stuer."

Vender vi tilbage til business as usual, når krisen slutter, eller har den ændret vores adfærd på en sådan måde, at vi kan tale om en ny begyndelse?

"Det kommer an på, hvor længe krisen varer – og hvilke faser, vi har foran os. På den ene side vil vi nok være tilbøjelige til at fare ud og genetablere den disruptede myretue. På den anden side har vi jo også lært, at samfundsindretningen er dynamisk, og at det kan lade sig gøre at forandre komplekse systemer på kort tid. Så, hvis krisen varer længe nok, kan vi måske nå at udvikle nogle alternativer: nye arbejdsmåder, nye visioner."

Hvordan må velfærdssamfundet gerne udvikle sig, hvis du kunne bestemme?

"Først og fremmest må det gerne udvikle sig – altså i modsætning til at blive afviklet. For vi har jo set, hvor meget bedre velfærdsstater har kunnet håndtere denne pandemiske krise. Vi har været solidariske, alle har haft lige adgang til et velfungerende sundhedsvæsen, og i modsætning til en borger i fx USA har enhver fra Skandinavien trygheden ved at vide, at man ikke vil blive efterladt på perronen, men blive samlet op. Og vi kommer ikke til at dø alene derhjemme. Derudover håber jeg, at de tunge bureaukratier, som har hæmmet ikke mindst sundhedssektoren, løsnes. Og måske vigtigst af alt: at det lavtlønnede frontpersonale, som typisk udgøres af kvinder, får fornyet respekt og en betragtelig lønforhøjelse."

Kender du en velfærdsprofessionel?

"Ja, min ene søster er SOSU hjælper i Horsens og den anden er lærer i Thy. Jeg kender også en katastrofe- og risiko manager, og så har et brugerforhold til et hav af fysioterapeuter."

Hvis du skulle vælge en velfærdsprofessionen, hvilken ville du så vælge? Og hvorfor?

"Jeg ville givetvis ikke egne mig, men katastrofe- og risikomanager lyder virkelig spændende. Især, hvis der også er en analytisk del. I min seneste roman Som Pesten forudsagde jeg jo, at vi ville blive ramt af en pandemi, så der ville jeg måske være til nytte. Og tro mig – den slags vil blive efterspurgt i en fremtid med flere og flere kriser, herunder pandemiske udbrud. Ellers kunne man jo også blive natur- og kulturformidler. Det er jo ikke mindst kunsten og kulturen, der skal bringe os videre herfra. "

Fakta

Hanne-Vibeke Holst er en dansk journalist og forfatter. Hun har skrevet en lang række bøger og modtaget et hav af priser. Hanne-Vibeke er kendt for sin helt unikke og ligefremme skrivestil og ikke mindst for sit store politiske engagement. Hun er født i Hjørring som den ældste i en søskendeflok på tre. Hun er selv mor til tre børn. Hun har arbejdet på flere ugeblade og aviser heriblandt Alt for Damerne og Politiken, inden hun blev fuldtidsforfatter. Flere af Hanne-Vibeke Holsts bøger er blevet filmatiseret – blandt andre Kronprinsessen og Kongemordet. Udover skønlitterære bøger, så har hun også skrevet fagbøger og et teaterstykke. Af Hanne-Vibeke Holsts store produktion kan blandt andet nævnes Min mosters migræne – eller hvordan jeg blev kvinde, Dronningeofret, Undskyldningen og Knud, den store fra 2013, som omhandler hendes far, forfatteren Knud Holst, som romanfigur, der vokser op i et fattigt landarbejderhjem.

I 2017 udgav Hanne-Vibeke Holst bogen Som pesten som høstede store roser. Bogen handler om den danske læge Karoline, som skal tiltræde en stilling som koordinator i WHO’s afdeling for pandemier og epidemier i Geneve. Hun når knap nok frem, før en frygtelig og dødelig influenza bryder ud, som hun skal forsøge at standse i sin aggressive fremstorm.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: