Evnen til at kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i den virtuelle virkelighed og til at reflektere over digitale muligheder og udfordringer er afgørende i en verden, hvor digitale teknologier udfordrer den måde, vi tænker, forstår og organiserer verden på. Derfor skal vi danne og uddanne børn og unge til at deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et samfund præget af øget digitalisering.

Men hvad er digital dannelse egentlig? Definitionerne er mangfoldige og spænder over alt fra teknologiforståelse, IT i undervisningen til datalogi og informatik, og du kan hurtigt ryge i digitaliseringens faldgruber. Faldgruberne drøfter uddannelseskonsulent Margit Holm Basse fra Københavns Professionshøjskole med Thomas Jakobsen, som er læringskonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Ved at anvende koden Digidage2022 kan du se samtalen på en lille film her.

Her præsenteres de fem faldgruber og forslag til, hvordan du styrer uden om eller modvirker faldgruberne, når du arbejder med digital dannelse i undervisningen på FGU.

1: JEG FORSTÅR IKKE, HVAD DET ER (SÅ DERFOR INDDRAGER JEG DET IKKE I UNDERVISNINGEN)

​Der findes ikke en entydig definition af digital dannelse, men der er inspiration at hente i beskrivelsen af teknologiforståelse som faglighed, som har været afprøvet i et treårigt forsøg i folkeskolen. Teknologiforståelse handler om, at eleverne skal udvikle faglige kompetencer og opnå færdigheder og viden, så de konstruktivt og kritisk kan deltage i udvikling af ny teknologi samt forstå teknologiens rolle for individ og samfund og forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den.

For at undgå faldgruben, så lyder det enkle råd at kaste sig ud i at drøfte digital dannelse og elevernes teknologiforståelse med kollegaer. Hvad gør I nu? Hvordan arbejder I med fx cybersikkerhed og digital dømmekraft? Byg et fælles sprog op om jeres erfaringer, så kan man starte, hvor man er.

Et andet råd er at være nysgerrig sammen med elever og indtage en lærerrolle med mere fokus på facilitering og mindre fokus på at være alvidende. Erfaringer fra TEK-forsøget i folkeskolen viste stor værdi i, at lærerne åbnede kassen med grej og sammen med eleverne gjorde sig de første erfaringer.

2: DET TAGER FOKUS FRA FAGENE

Man kan som lærer have den tilgang, at arbejdet med digital dannelse og elevernes teknologiforståelse tager tid fra fagene. Undervisningen i fag og faglige temaer i FGU skal have fokus på den digitale dannelse, der medvirker til, at eleven kan begå sig i den digitale virkelighed på fremtidens arbejdsmarked, hvor digitalisering og teknologisk udvikling er et grundvilkår. Det beskrives i læreplanerne for fag og faglige temaer, og det er dermed obligatorisk at have med i undervisningen.

Det mere sjove perspektiv for at undgå faldgruben er, at man kan lave en masse undervisning i det, fordi fagligheden lægger op til praktisk undervisning i flere fag, hvilket gør undervisningen mere relevant og motiverende for eleverne. Lad eleverne præsentere spil eller apps, som de er optaget af i deres fritid, så både elever og lærer sammen kan analysere den digitale intentionalitet og derved afdække både synlige og bagvedliggende formål, som er indlejret i et spil eller en app. En dansklærer i TEK-forsøget udtalte, at hun vidste alt om analyser af guldaldermalerier, men at hun ville arbejde mere med analyser af digitale produkter fremadrettet.

3: DET ER FOR DYRT AT KOMME I GANG

En oplagt faldgrube er forestillingen om, at det er dyrt at indkøbe teknologier i alle afskygninger, fordi man først kan gå i gang, når der er et veludstyret makerspace eller grej i alle klasser. I TEK-forsøget deltog skoler med og uden teknologier. Man kan undgå faldgruben ved tre simple råd:

(I)    Man kommer langt med en almindelig pc, smartphones og gratis programmer.

(II)   Gå i gang analogt. Hold det simpelt – byg derefter videre. Tag dimser med, der er gået i stykker – de kan skilles ad og undersøges. Hør naboskolen, om de har noget, I kan låne. Måske har I endda noget, de kan låne – så kan I bytte. Hvis naboskolen er eksperter i Mindstorm, kan det være, I skal være eksperter i Raspberry Pi, og så kan I låne ud – eller besøge hinanden.

(III)  Man kan låne på CFU, hvor teknologier ofte findes i klassesæt og med undervisningsforløb. Så skynd dig ind på https://mitcfu.dk/ og søg efter ”teknologiforståelse”.

4: JEG HAR IKKE TID

Tid til udvikling og forberedelse er afgørende – og kræver også et ledelsesfokus. Evalueringen af TEK-forsøget viste, at tid og rammer til samarbejde kan fremme pædagogisk personales motivation og oplevelse af kompetencer, og at adgang til vejledning og sparring er en væsentlig drivkraft.

For at undgå faldgruben kræver det ledelseshandling. Formulér en handlingsplan i samarbejde mellem lærere og ledelse, så I arbejder målrettet og strategisk med kapacitetsopbygning af kompetencer inden for digital dannelse og teknologiforståelse. Vær klar i mål og intern kommunikation – og afsæt tid til selv at lege med teknologierne.

Det tager tid at udvikle undervisningsforløb. Et sidste råd er, at der er adgang til materialer i forvejen, hvilket bringer os til den sidste faldgrube.

5: JEG KAN IKKE PROGRAMMERE

Det er en faldgrube at tænke, at man skal udarbejde forløb helt fra bunden og samtidig have dyb indsigt i digital dannelse og teknologiforståelse.

Dine didaktiske kompetencer er et modsvar til at ryge i faldgruben. Det handler om at lære eleverne at forstå verden. De værktøjer, man bruger i sit fag skal også bruges her.

Forsøget med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning er slut, men erfaringerne og forsøgsfagligheden fra det treårige projekt lever videre. På tekforsøget.dk finder du videoer, film og undervisningsforløb, som er gratis at hente på hjemmesiden og kan tilpasses til undervisningen – også i FGU. Du finder også redskaber, værktøjer og forløb til FGU på emu.dk/fgu og cybermissionen.

God fornøjelse!

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: