Gennem de seneste mere end 50 år har der gradvist udviklet sig et ideal om, at god ledelse i den offentlige sektor også er refleksiv ledelse. At hvis man vil genkendes som en moderne velfærdsleder, må man frem for alt demonstrere en evne til at udfordre selvfølgeligheder, konventioner og etablerede sandheder og vise, at man er i stand til at få øje på alternativer. Det er ganske enkelt blevet vanskeligt ikke at fremhæve refleksivitet eller refleksion som et centralt element, når diskussionen handler om, hvad der karakteriserer god velfærdsledelse.
Det er imidlertid ikke altid klart, hvad refleksiv ledelse betegner, og hvad der er forudsætningerne for at lykkes med en sådan form for ledelse. Selvom alle taler om refleksiv ledelse, mener de nemlig ofte noget forskelligt med det. Dermed risikerer vi ikke alene at tale forbi hinanden. Vi risikerer også at overse, at forskellige former for refleksiv ledelse sætter forskellige præmisser for, hvordan ledelsesarbejdet i praksis kan udfolde sig.
Hvis du vil blive klogere på refleksiv ledelse, kan du nu lytte til denne særudgave af Velfærdsprofeten, hvor værterne Lotte Andersen og Maja Haack i en liveoptagelse talte med tre lektorer fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole – Rasmus Bergmann, No Emil Sjöberg Kampmann og Henrik Rander – om fænomenet.
Lyt med her.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
