Vidste du, at minearbejdere og krydstogtspassagerer i Arktis har mere tilfælles, end man lige skulle tro?
Minearbejderen i Arktis tænkes ofte i rollen, som én der graver, hakker og sprænger sig igennem fjelde, hvilket selvfølgelig også er tilfældet, men det er langt fra det eneste, minearbejderen bidrager til. Men hvad ellers?
Arktis er nok mest kendt for at være hjemsted for isbjørne, skøn natur og for at være rig på enorme mængder af vitale råstoffer, der skal bruges til den grønne omstilling. Men regionen huser også flere af jordens ekstremer, såsom kuldegrader under de minus 50, ugelange storme, måneder med mørke, dårlige kommunikationsforbindelser, manglende infrastruktur og nu også jordens mest synlige klimaforandringer.
I over 100 år har minearbejdere drevet erhverv i dette barske miljø, hvor de har samlet erfaringer om, hvordan mennesker og samfund overlever og klarer sig – et vidensgrundlag, der kan øge sikkerheden for alle andre i regionen.
Minearbejdernes erfaringer er nødvendige for, at krydstogtspassagerer kan bevæge sig sikkert rundt i området, at virksomheder kan drive deres forretning, og at samfund kan leve i tryghed.
Lyder det spændende? Så kan du deltage, når Jacob Taarup Esbensen – lektor og ph.d. ved Katastrofe- og Risikomanager uddannelsen ved Københavns Professionshøjskole – i anledning af Forskningens Døgn 2021 holder oplæg om minearbejdernes viden og om, hvordan denne viden kan bruges til beredskab- og risikostyring i Arktis.
Det foregår tirsdag 27. april. Kl. 17-17:30 live og online via Zoom. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig her:
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
I lektor Jacob Taarup-Esbensens forskning bruges minearbejdernes viden om beredskab og risikostyring til gavn for turister, virksomheder og samfund.