Årets julekalender fra Velfærdsprofeten handler om dyder og velfærdshelte. Konceptet er snedigt bygget op omkring fire dyder: omsorg, mod, visdom og engagement – hvortil 24 udvalgte velfærdshelte med en særlig relation til én af disse dyder præsenteres i klassisk julekalenderstil hver dag fra 1. til 24. december på Facebook og Instagram.
De fire dyder introduceres på behørig vis i en ny podcast hver søndag i advent af lektor i etik og videnskabsteori Ulrik Houlind Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole gennem opbyggelige samtaler med velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack. Den første podcast om dyden omsorg er således tilgængelig i dag.
Vi har i den anledning sat dydernes mester Ulrik Houlind Rasmussen stævne for at blive lidt klogere på dyderne og deres betydning – samt relevans for og relation til velfærdsprofessionerne.
Hvad er en dyd?
”Ordet 'dyd' er relateret til duelighed og kundskab. Ordet er belastet historisk, så det kan være nødvendigt med et lille sprogligt oprydningsarbejde først, fordi dyd for mange signalerer noget med at holde sig tilbage, lægge bånd på sig selv og måske endda undertrykke det ene og det andet. På både græsk og latin refererer det korresponderende ord imidlertid snarere til det modsatte: til kraft og styrke – fx virtus på latin, der betyder kraft, og som vi genfinder i ordet virtuos, der har med det mesterlige at gøre. Med dyd henvises der altså i grunden til dygtighed og kundskabsrigdom. Grækerne talte om arete, og det kan vel bedst oversættes med at gøre eller være noget på en fremragende, en ypperlig eller fortræffelig måde,” fortæller Ulrik og fortsætter: ”Vi har jo også ordet kardinaldyder. Det klinger ganske vist ret gammeldags, men igen er en vis fortrolighed med ordene hjælpsomt. Cardo er et hængsel – altså det, noget drejer sig om – og ideen er, at kardinaldyderne er det vigtigste og fornemste for et menneske og det, som gør os til ægte eller autentiske mennesker. Så kardinaldyderne er de hængsler, der kan åbne døren til et bedre liv: et liv med rigdom og eksistentiel fylde. Dyd handler således i sidste instans om at overvinde det godes usandsynlighed, så den rette respons vokser frem som en anden natur. Dyden bliver dermed til en slags selv-virkeliggørende responsberedskab, og det kræver øvelse, træning og praksis. Det fremragende kan kun virke ubesværet og uanstrengt, fordi der er gået en lang og til dels anstrengende træning eller øvelse forud.”
Der er en tidløs visdom i dyderne – og ideen om, at mennesket ikke bare er født færdigt, men må udvikle sig, ændre sig, og raffinere sig, er ikke blevet mindre aktuel i vores tid.
Er de klassiske dyder overhovedet relevante i dagens Danmark?
”Ja, for pokker... Der er en tidløs visdom i dyderne – og ideen om, at mennesket ikke bare er født færdigt, men må udvikle sig, ændre sig, og raffinere sig, er ikke blevet mindre aktuel i vores tid. Tilværelsen er en livslang andenfødsel, siger den tyske filosof Peter Sloterdijk. Ud over den biologiske fødsel, er der talrige andre fødsler for mennesket. Og her er dyderne en slags fødselshjælpere.
Og hvilken relation har dyder så til velfærdsprofessionerne?
”Der findes en Zen-fortælling, hvor en munk opsøger sin mester, der begynder at hælde te op i et bæger. Da bægeret flyder over, kigger mesteren på munken og spørger: Hvordan kan man fylde nyt på et bæger, der allerede er fyldt til randen? I vores tid er der et enormt fokus på at fylde på. Ingen synes at interessere sig for at tømme bægeret, så der kan blive plads til nyt. Måske har dyderne også relation til at blive tømt og til at skabe indre zoner af ro og stilhed, hvor man kan få øje på, hvad man har gang i? Velfærdsprofessionerne kræver også tid til refleksion og omtanke. Hvordan skal der vokse kreativ opfindsomhed ud af et indre, der i forvejen er overfyldt med gamle vaner, rutiner, tavse antagelser og uundersøgte formodninger? Og hvordan kan vi møde andre mennesker med nærvær, respekt, omsorg og omtanke, hvis vi er fyldt til randen med vores eget? Så først må bægeret altså tømmes. Hvad der så skal fyldes på bagefter, er et andet spørgsmål,” siger Ulrik.
Hvorfor er dyden omsorg særlig relevant for velfærdsprofessionelle?
”På en måde er det vel oplagt, at velfærd uden omsorg bliver inhuman og maskinel. Det latinske ord for omsorg er cura, og i dette ord finder vi rødderne til et andet ord med stor relevans: nysgerrighed eller curiositas på latin. At drage omsorg betyder at tage vare på et andet menneske – og særligt dette menneskes sorg. Og at kunne være med eller omkring sorgen er således, hvad omsorg drejer sig om. Som professionsdyd handler det om omsorg for sine medmennesker og for sig selv – altså selvomsorg. Nietzsche har sagt, at medlidenheden er lidelsens forstørrelsesglas og elendighedens konservator. Det lyder råt, men hans pointe er ikke rå: der er afgørende forskel på medlidenhed, som blot øger mængden af lidelse i verden uden at være til gavn for noget som helst, og medfølelse, som handler om at kunne være med smerten og lidelsen. Det hedder jo netop medfølelse. Og jeg vil placere omsorgen i nærheden af medfølelsen. Hvis vi ser smerte og sorg som noget, der ikke bare skal skaffes af vejen, men derimod som noget, der skal omfavnes og bydes velkommen gennem medfølelse, så kan det blive en katalysator for heling og vækst,” slutter Ulrik.
Lyt til podcasten her:
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
