Koblingen mellem velfærd og nationalisme er på den aktuelle politiske dagsorden mange steder verden over – og ikke mindst i Europa og i USA, hvor der i stigende grad bliver ført en politik med en kortsigtet national afskærmning i nogle stadig mere isolerede stater.

Den politiske logik kan fremstilles i to hovedargumenter, som sandsynligvis også er en del af forklaringen på nationalistiske partiers fremmarch overalt i den vestlige verden:

  1. 1. Velfærdsstaten er national. Det første argument siger, at en velfærdsstat med en betydelig omfordeling kræver et betydeligt værdimæssigt og kulturelt fællesskab. Den navnkundige politiske filosof John Rawls gik endda så langt som at sige, at en fordelingsmæssig retfærdighed kun kan realiseres indenfor nationalstaterne. Det får nogle til at gå imod EU som social union.
  2. 2. De fattige og lavtlønnede som tabere. Det andet argument siger, at det bliver de fattige og de lavtlønnende lønarbejdere, der bliver taberne i en økonomi, hvor grænserne er åbne. Det er dem, der bliver udsat for konkurrence og mærker presset på lønningerne og de sociale ydelser.

Når velfærd og nationalisme blandes sammen, så er det nærliggende at stille spørgsmålet, om hypernationalistiske idéer dermed også sniger sig ind i det sociale arbejde rundt omkring i Danmark og i andre velfærdsstater.

Dette spørgsmål er netop, hvad forskerne Eva Grigori fra UAS St. Pölten i Østrig og Melanie Werner fra TH Köln i Tyskland beskæftiger sig med.

KP Alumne har i fællesskab med Socialpolitisk Forening den store fornøjelse at invitere til socialpolitisk debatarrangement, hvor Eva Grigori og Melanie Werner vil præsentere hovedpointerne i deres forskningsresultater. Derefter vil folketingsmedlemmerne Rosa Lund fra Enhedslisten og Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet i vanlig veloplagt stil debattere de fremlagte perspektiver med velfærdsprofeten Lotte Andersen som moderator.

Det foregår fredag 26. november kl. 15-16:30 på KP Campus Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg.

Vi har et begrænset antal pladser til arrangementet. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig her:

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

hvorfor kobles velfærd med nationalisme?
hvorfor kobles velfærd med nationalisme?

Har nationalismen sneget sig ind i nutidens sociale arbejde? Mød forskerne Eva Grigori og Melanie Werner og deltag i den efterfølgende debat med Rosa Lund og Lars Aslan Rasmussen.

Fredag 26. november kl. 15-16:30
KP Campus Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg
Gratis
Arrangementet er aflyst.
MERE INFOMere infO
Del og debattér artiklen: