Alvorlig sygdom og død er blevet professionaliseret og institutionaliseret i dagens velfærdsstat. Vi har udviklet et effektivt, teknologisk og behandlingsfokuseret sundhedsvæsen. Det er en udvikling, som har haft mange positive effekter. Men det har ifølge Etisk Råd også medført tab af omsorgens betydning for lindring og trøst. Og netop lindring og trøst er væsentlige elementer i den palliative behandling af uafvendeligt døende.

Palliation er det sundhedsfaglige ord for lindring. Det stammer fra det latinske ord pallium, der betyder tæppe eller kappe. Begrebet palliation bruges i forbindelse med lindrende behandling af lidelser og de symptomer, som kan være forbundet med at få og leve med en livstruende sygdom.

Denne episode af Velfærdsprofeten handler om, hvordan frivillige udgør en vigtig – men temmelig overset – ressource i den palliative praksis på danske plejehjem. Derfor har værterne Lotte Andersen og Maja Haack inviteret Karen Marie Sangild Stølen og Ida Hornshøj Kristiansen til en samtale om emnet.

Karen er lektor ved sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og så har hun netop forsvaret sin ph.d. med titlen ”Frivillighed i palliation”. Ida er sygeplejerske og faglig koordinator på plejecentret Sølund i København.

Lyt med her.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: