Gentofte Kommunes jobcenter har igangsat en faglig omstillingsproces til en mere rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang. Et væsentligt skridt i denne retning er, at alle medarbejdere deltager i et diplommodul om arbejdsinkludering med brug af Supported Employment (SE) og individuelt planlagt job med støtte (IPS).

I denne artikel har vi fanget to af de deltagende ledere: Caroline van Wylich-Muxoll og Johanne Hovmand Petersen – for at høre dem om deres erfaringer med den nye satsning. Jobcenterlederne fortæller:

”For halvandet år siden besluttede vi at gå fra en meget siloopdelt målgruppeorganisering til at samle de målgrupper, som skulle have en rehabiliterende indsats i et fælles spor. Vi drøftede, hvordan vi kunne tilrettelægge et kompetenceløft for alle medarbejdere med det formål at få en fællesfaglig platform at stå på og et fælles sprog på tværs af området. Spørgsmålet var, hvordan to teams, der arbejder med forskellige målgrupper, kan blive til ét team, hvor alle arbejder med alle målgrupper? Medarbejdergruppen pegede på, at det kunne være relevant og brugbart med fælles kompetenceudvikling inden for SE og IPS.”

Valget faldt på IPS og SE, fordi både ledere og medarbejdere var nysgerrige på den faglighed som ligger bag de gode resultater, som forskningen har vist.

FAGLIG RELEVANS FOR ET BESKÆFTIGELSESOMRÅDE I FORANDRING

Caroline og Johanne giver udtryk for at have fået et stort udbytte af modulet – både i forhold til den konkrete IPS-metode, men også i forhold til at lære hinanden bedre at kende på tværs i jobcentret og i forhold til de forandringer, der sker på beskæftigelsesområdet nu i lyset af beskæftigelsesreformen:

”Forventningerne var først og fremmest at blive klogere på metoden. Og det er blevet indfriet. Vi er blevet klogere og også meget inspireret. Det har været interessant at høre, hvad resten af rummet tænker. Som ledere er vi dermed blevet lidt klogere på, hvad det er, der fylder hos medarbejderne – både det svære og det begejstrende. Det bedste håb i den situation beskæftigelsen står i lige nu er, at vi tager disse nye tilgange og metoder til os og tænker proaktivt. Fremadrettet kommer vi til at se på, hvilke jobfunktioner der skal være i en kommunal beskæftigelsesindsats. Vi forsøger at forberede os og se på, hvad der skaber værdi for borgerne.”

DIPLOMMODUL SOM FORMAT

Selvom Gentofte Kommune også kunne have valgt et andet kursusformat, så faldt valget meget hurtigt på diplommodulformatet, hvor de fik tonet et 5 ECTS-modul under den sociale diplomuddannelse til formålet. Selvom, det har skærpet kravene til optag og forberedelse, var det vigtigt for dem af flere årsager:

”At det er et modul med en eksamen, og at det kvalificerer til noget, det har faktisk en betydning. Selvom det kan være lidt hårdt og lidt svært, skærper det virkelig indsatsen hos medarbejderne, som vi oplever som motiverede og velforberedte. Vi ser, at medarbejderne er klar på de krav, der stilles, og vi tror på, at det har en stor indflydelse på udbyttet af uddannelsen. Så på den måde, vil vi virkelig anbefale, at modulet afsluttes med en eksamen.”

ARBEJDSINKLUDERING ER AFGØRENDE

Johanne og Caroline har i høj grad oplevet, at kompetenceudviklingsforløbet har fyldt og er blevet drøftet på arbejdspladsen både blandt deltagende medarbejdere og medarbejdere, der endnu ikke har taget modulet, men som også er blevet meget interesseret i SE og IPS. Prøvehandlingerne har tillige bevirket, at de har fået gjort nogle ting, som længe havde ligget i baghovedet – fx etablering af refleksive team, som måden hvorpå sagssparring gennemføres. Derudover er Johanne og Caroline meget glade for at have haft grundbogen ”Arbejdsinkludering: Ved brug af Supported Employment og Individuelt Planlagt Job med Støtte” som en slags opskrift, man let kan vende tilbage til i forhold til forskellige temaer:

”Bogen bidrager til muligheden for at genbesøge nogle temaer og lige forstå tingene i en kontekst, som man måske ikke reflekterer så meget over i dagligdagen – og det er vigtigt i det job, vi har. Så på den måde håber vi også, at det har været med til at vække nogle faglige refleksioner over, hvad er det egentlig, jeg gør i det arbejde, jeg har, og hvorfor gør jeg det?”

HVAD ER DET SVÆRESTE I FORHOLD TIL AT LYKKES MED IPS?

Caroline og Johanne oplever, at noget af det vanskeligste ved at arbejde med SE og IPS er det virksomhedsrettede:

”Mange finder det virksomhedsrettede arbejde udfordrende. Lige nu har vi en organisering, hvor sagsbehandlerne kan henvise til et team af virksomhedskonsulenter eller eksterne leverandører, som kan udføre den opgave. Vi må jo nok erkende, at hvis man som sagsbehandler har 60 sager, så kan man ikke nå at lave en virksomhedsrettet indsats med alle borgerne. I et forandringsperspektiv vil jobfunktionen se anderledes ud og netop indeholde den udgående og virksomhedsrettede kontakt – og det vil kræve et fornyet fokus og en hel masse træning for medarbejderne.”

ANBEFALINGER TIL ANDRE KOMMUNER

Caroline og Johanne vil anbefale, at ledelsen deltager aktivt i kompetenceudviklingen på lige fod med medarbejderne:

”Det er vigtigt, at ledelsen er med på det her, så det lettere kan kobles til arbejdsgangene i organisationen. Det handler også om at være sammen om de forandringer, vi sætter i gang. At vi som ledere også deltager – og lærer!”

‍