Når vi har stået krisen igennem, kan vi vende tilbage til et Danmark, som nok vil være forandret, men som alligevel vil være vores alles Danmark rodfæstet i vores fællesskab og tillid til hinanden. Sådan omtrent sagde Hendes Majestæt Dronningen i sin fødselsdagstale til befolkningen.

Og vores velfærdssamfund bygger i høj grad på tillid. Det er således en systemisk manifestation af social kapital på højt niveau, når dronningen udtaler sig, som hun gør. Det siger professor Peter Hasle fra SDU og uddyber: ”Vi har under corona-krisen trukket på vores sociale kapital, og vi har dermed opbygget mere. Det kendetegner nemlig social kapital, at der i modsætning til de fleste andre kapitaler bliver mere af den, når vi bruger den.”

Social kapital

Begrebet social kapital er et udtryk for sammenhængskraften i fx samfund og organisationer. Social kapital opbygges igennem sociale interaktioner, relationer, normer og tillid. Social kapital er en kollektiv ressource og en produktiv kraft, der gør et samfund eller en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål.

”I en dansk kontekst har der især været fokus på den såkaldte diamant, hvilket er en fællesbetegnelse for tre nøglebegreber i social kapital: tillid, retfærdighed og samarbejdsevne,” forklarer Peter Hasler og tilføjer: ”Omfattende undersøgelser og studier gennem de seneste 20 år i private og offentlige virksomheder har påvist en klar forbindelse mellem et højt niveau af social kapital og blandt andet kvalitet, produktivitet, innovation, videndeling og trivsel.”

Mange ledere i private virksomheder og i den offentlige sektor har under den nuværende krise udtrykt deres forbløffelse over, at omfattende hjemmearbejde ikke har ført til reduktion af produktiviteten. Er du også overrasket?

”I forhold til effekten af den sociale kapital er jeg ikke overrasket. Folk udfører deres arbejde og bidrager, hvor de kan. Det overraskende, er at overgangen har været så hurtig, smidig og smertefri. Vi må se, om det går lige så godt, hvis krisen bliver lang og nye opgaver skal defineres på distancen. Indtil videre har de fleste sandsynligvis haft gamle og temmelig veldefinerede opgaver at arbejde med,” siger Peter Hasle.

Vil vi se permanente nye måder at organisere især videnarbejde på efter corona-krisen?

”Det er meget sandsynligt, at vi vil se mere hjemmearbejde og færre arbejdsrelaterede rejser i fremtiden. Der er desuden helt indlysende industrier, som allerede er hårdt ramt og som sandsynligvis vil blive permanent forandret af corona-krisen. Vi kommer uden tvivl til at se omlægninger i de globale forsyningskæder, hvilket også vil påvirke danske arbejdspladser,” siger Peter Hasle.

Kan der med storladen Francis Fukuyama-retorik blive tale om, at corona-krisen er enden på det herskende paradigme, der dikterer konstant økonomisk vækst med deraf følgende grådighed og social ulighed?

”Der er i hvert fald tegn på, at pendulet svinger tilbage nu, da alle kan se, hvor vigtigt samarbejde og sammenhængskraft er. Hvis vi tænker os godt om, så kan corona-krisen føre til en ny og stærkere udgave af velfærdssamfundet, som på mange måder var gået i stå. Sagt på en anden måde, så har fællesskabet fået en ny chance. Men chancen skal gribes politisk, og det kræver, at det ikke bliver den sædvanlige kamp mellem de politiske fløje og deres gamle ideologier,” siger Peter Hasle.

Kan social kapital så også bruges i klimakampen?

”Mange af de forventelige forandringer forårsaget af corona-krisen kan helt afgjort gavne klimaet og den grønne omstilling af samfundet. Her giver corona-krisen os mange muligheder for en ny grøn start i stedet for en grå genstart, som jeg håber jeg, vi vil udnytte. I den forbindelse kan det selvsagt være kontraproduktivt og decideret skadeligt, når autoritetspersoner i offentligheden anfægter og beklikker fakta, hvad enten det er dronninger eller præsidenter,” forklarer Peter Hasle og slutter: ”Jeg tillader mig at være behersket optimist. Når vi kan bruge henved 300 milliarder kroner på en hjælpepakke, som dybest set kun skal opretholde vores forbrug, så giver det håb om, at vi også kan finde et anseeligt milliardbeløb i fællesskab, der kan investeres i den grønne omstilling.”

FAKTA

Peter Hasle er professor i global bæredygtig produktion ved SDU. Han har i mere end 30 år beskæftiget sig med forskning i ledelse, produktivitet og social kapital. Sammen med Eva Thoft fra Team Arbejdsliv og Kristian Gylling Olesen fra Københavns Professionshøjskole udgav han i 2019 bogen 'Ledelse med social kapital i den offentlige sektor'.

Ved diplomuddannelsen i ledelse på Københavns Professionshøjskole udbydes kurser om tillidsbaseret ledelse og social kapital.

No items found.

Del og debatér artiklen: