Karla er 14 år og går i 8. klasse. Og så er hun ordblindeambassadør. Hun vil nemlig gerne hjælpe andre børn med dysleksi. I foråret 2018 meldte hun sig derfor til et særligt projekt hos Egmont Fonden med fokus på ordblindhed. Her blev Karla medlem af et børnepanel, som blandt andet arrangerede et topmøde for ordblinde børn og unge. Desuden har hun været karatekæmper i 10 år. ”Det giver disciplin og selvkontrol,” siger hun og beskriver sig selv som et udpræget konkurrencemenneske.
RØD, GUL OG GRØN
Karla var 11 år, da det ved en ordblindetest blev opdaget, at hun – ligesom 400.000 andre personer i Danmark – er ordblind. Ordblindetesten kan identificere ordblindhed på alle uddannelsestrin og kan anvendes fra 3. klasse til de videregående uddannelser. Ordblindetestens resultat er farvekodet i farverne rød, gul og grøn, hvor rød betyder ordblindhed. Imidlertid kan elever i den gule kategori faktisk have flere af de samme vanskeligheder som ordblinde og dermed have brug for den samme hjælp, selvom de ikke er berettiget til specialpædagogisk støtte.
”Faktisk har dem i det gule felt det meget værre end os i det røde, for de kan ikke forklare deres vanskeligheder med ordblindhed,” siger Karla og tilføjer: ”Jeg har en ven i det gule felt, der har det meget svært.”
Er du den eneste i familien, der er ordblind?
”Nej, min morfar og farmor er ordblinde. De forstår mig 100 procent, og så har jeg nogle at se op til. Det er vigtigt med forbilleder tæt på. Min lillebror og min mor er ikke ordblinde. Min far er i det gule felt, tror jeg…”
ALBERT EINSTEIN OG H.C. ANDERSEN
Er det let at være ordblind i Danmark?
”Folk er generelt flinke til at hjælpe, hvis man tør spørge. Indimellem kigger de lidt mærkeligt på mig, og det får mig til at tænke på, at livet måske er nemmere for dem, der har et synligt handicap. Nogle tror også, at ordblinde er dumme. Men når jeg så fortæller dem, at Albert Einstein og H.C. Andersen var ordblinde, så får piben pludselig en anden lyd. Man møder fordomme hele tiden, så jeg bruger ofte ordet dysleksi i stedet for ordblindhed, når jeg skal forklare mig,” siger Karla – og fortsætter efter en kort tænkepause: ”Gruppearbejde i skolen kan være svært. I min nye klasse er vi gode til det, fordi de andre tager hensyn. Det burde faktisk blive forklaret til alle elever i skolerne, hvad ordblindhed er og ikke er, når nu vi er så mange ordblinde.”
Hvad skal du efter folkeskolen?
”Jeg håber, jeg kan gå i 10. klasse på ordbindeefterskolen Holtehus. Tænk engang, her er alle ordblinde. Det bliver et fedt fællesskab, tror jeg. Og derefter vil jeg gerne på idrætsgymnasium, hvor der er gode fællesskaber omkring sport. Til slut vil jeg gerne være konservator. Jeg elsker nemlig historie. I 3. klasse ville jeg være arkæolog. Senere fandt jeg ud at arkæologer ikke istandsætter de ting, de finder, hvilket jeg holder meget af. Måske jeg også vil være karatetræner i min fritid. Der er nemlig ikke så mange kvindelige karatetrænere.”
BOGKLUBBER OG TEKNOLOGISKE HJÆLPEMIDLER
Har du et godt råd til andre ordblinde?
”Den dag, hvor jeg fandt ud af, at jeg var ordblind, var en af de bedste dage i mit liv. Så du skal ikke skamme dig eller skjule det. Vær åben om det! Så giver du andre mennesker mulighed for tage hensyn. Og de dumme, som driller og ikke tager hensyn, kan du sortere fra. De er alligevel ikke dine venner.”
Sejt… Har du flere råd?
”Ja. Der findes mange teknologiske hjælpemidler. Brug dem! Nota er fx rigtigt fedt. Her findes næste alle bøger som lydbøger. Jeg var den første ordblinde i bogklubben på min gamle skole. Bogklubber er fede. Det vil jeg opfordre andre ordblinde til at opsøge. At høre lydbøger er næsten lige så godt som at læse. Nogle gange læser jeg en bog, og så hører jeg lydbogen bagefter og får på den måde flere detaljer. Lige nu læser jeg After, som er en ungdomsserie med 5 bøger. Jeg læser den sammen med en veninde, som ikke er ordblind. Her kommer jeg nogle gange med detaljer, som hun ikke har fanget. Det er sjovt.”
Har du også et godt råd til ikke-ordblinde, som gerne vil være søde og venlige, når de møder en ordblind?
”Spørg om de ordblinde vil have hjælp, før de selv er nødt til at spørge – så de ikke føler sig til besvær. Og se de ordblinde, som de mennesker, vi er. Vi er ikke anderledes end jer!”
Vil du også sige noget særligt til pædagoger og lærere?
”Tag lidt mere hensyn. Og sørg for at eleverne bliver testet. Det er gratis!”
Kan man også tage for mange hensyn?
”Ja, det kan sagtens blive lidt for meget. Ordblinde vil gerne behandles som andre mennesker. Vi kan også være ambitiøse, og vi har sådan set bare brug for lidt opbakning. Det værste er, når andre mennesker er uambitiøse på mine vegne, og behandler mig som om jeg er dum. Det kan gøre mig rasende.”
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
