Hos Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole arbejdes der på højtryk med et større projekt, som skal styrke de ansattes tværprofessionelle kompetencer. Her oplever man nemlig i stigende grad, at de velfærdsprofessionelle, der deltager i efter- og videreuddannelse, har brug for at arbejde tværprofessionelt.

Velfærdsprofessionerne skal i højere grad tænke helhedsorienteret i deres indsatser for borgere, børn og ældre – og det kræver, at de kan samarbejde på tværs af fagligheder, institutioner, kommuner, sektorer og organisationer. Og det er helt indlysende en udfordrende opgave.

Programleder Maja Haack fortæller: ”Når en kommune henvender sig til os og efterspørger kompetenceudvikling i forhold til fx ’tidlig indsats’ eller ’samlede borgerplaner’, så skal vi naturligvis kunne matche vores egen virkelighed med kommunens, så vi sammen kan skabe en robust og bæredygtig løsning, som omfatter samarbejde på tværs. I en kompleks og foranderlig virkelighed er vi kun relevante som udviklingspartner, hvis vi rent faktisk selv har det tværfaglige og organisatoriske set-up, som reelt kan spejle og rykke ved de udfordringer, velfærdssamfundet har. Desuden giver det utroligt meget faglig mening, når vi på Københavns Professionshøjskole samarbejder på tværs af fagligheder om løsninger, der skal virke udenfor murene – og dér er problemerne jo meget sjældent monofaglige.”

Hvorfor er tværprofessionelt samarbejde så svært?

Tværprofessionelt samarbejde udfordrer på mange måder – også hos Videreuddannelsen. ”Som i så mange andre organisationer er vi hos Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole en sammensat størrelse, hvor forskellige faglige identiteter og kulturer er samlet under ét tag,” siger projektleder Sine Lomholt Thomsen og fortsætter: ”Når man arbejder med kompetenceudvikling og tværprofessionelt samarbejde, ser virkeligheden ofte anderledes ud end i lærebøgerne. Der er mere på spil end blot faglig stolthed. Organisatoriske, økonomiske og sågar teknologiske rationaler spiller også ind. Og der foregår hele tiden forhandlinger. Det er ikke magtfrit.”

Udvikling af mange praksisser

Tværprofessionelle kompetencer har mange ansigter. Det handler ikke kun om udvikling af ny praksis, men også om at styrke det daglige samarbejde. Det forklarer projektleder Sharmila Holmstrøm Juhlin: ”Udover fag-faglige kompetencer kalder tværprofessionelt samarbejde på gode kompetencer inden for samarbejde, kommunikation, og argumentation. Vi skal også blive dygtigere til analytiske kompetencer som fx blik for de faglige, organisatoriske og ressourcemæssige forhold, der har indflydelse på samarbejdet.”

Projektleder Nina Sjøberg fortsætter: ”Det er også derfor, vi arbejder med en bred forståelse af kompetenceudvikling i projektet, og arbejder gennem prøvehandlinger, eksperimenter og modeludvikling. Det er vigtigt for os, at vi i samarbejde på tværs af Videreuddannelsen får udviklet vores projektledelse, didaktik, og måden hvorpå vi samarbejder med omverdenen.”

Vi tager vores egen medicin

Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole lærer meget af processen, ikke mindst når samarbejdet af og til ikke går som forventet. Sharmila fortæller: ”Vi har lært, at det er sundt at tage sin egen medicin. Oplevelsen af selv at være ’udsat’ for de organisatoriske og kulturforandrende projekter, vi iværksætter ude i fx kommunerne er guld værd, og det er der meget læring i. Usikkerheden, reaktionerne, modstanden – men også begejstringen og engagementet er værdifulde erfaringer at bygge videre på.”

Nina tilføjer: ”Og så bliver det endnu tydeligere, at vellykket kompetenceudvikling kræver, at der er en organisatorisk, ledelsesophængt og ressourcemæssig ramme at udfolde sig i –  både hos os selv og hos vores aftagere.”

Sine indskyder: ”Tværprofessionelt samarbejde er ikke raketvidenskab. Men hvis man vil gøre sin faglige indflydelse gældende, er det vigtigt at kunne forholde sig kritisk til egne monofaglige løsninger, da det, der er godt for én part, ikke nødvendigvis er godt for alle. Det er derfor afgørende, at alle medvirkende har kompetencer til at identificere problemerne og bidrage til formuleringen af nye og mulige løsninger veje frem mod mere hensigtsmæssige og tværprofessionelle praksisser – og at man selvfølgelig har organisatorisk legitime veje hertil.”

Løsning af de komplekse problemer i praksis

Så hvad er visionen med dette projekt? Programleder Maja Haack fortæller: ”Vi drømmer først og fremmest om at styrke vores bidrag til løsningerne på de komplekse problemstillinger, som vi er sat i verden for at beskæftige os med. Videreuddannelsen skal stå endnu stærkere og i sin helt egen ret som et aktivt tilvalg for vores aftagere, når de kigger efter en samarbejdspartner eller leverandør, der både har dyb professionsviden, stærk tværprofessionel faglighed og forståelse for organisationers kompleksitet.”

Maja slutter med en venlig opfordring: ”Kontakt os meget gerne, hvis du vil høre mere om vores erfaringer på området – eller dele dine egne erfaringer, som vi altid er interesserede i at høre om.”

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: