Når kroppen konstant er i alarmberedskab, skaber det vedvarende stress og hæmmer både trivsel og evnen til at skabe forandring. Det er derfor vigtigt, at kropslige stressreducerende indsatser er en del af det helhedsorienterede sociale arbejde.

”Jeg har fornemmet et oprigtigt ønske fra medarbejderne på jobcenteret om at ville hjælpe mig, men de har ikke vidst, hvad de skulle gøre. Altså, de havde ikke det, der sådan kunne hjælpe mig. Jeg havde bare brug for noget fred og ro, og det kunne de ikke give mig. Det er derimod blevet en lang rejse fra det ene tilbud til det andet. Og det har jo handlet meget om samtaler, primært samtaler, men også gruppeforløb og forstå dig selv og din stress. Samtalerne er selvfølgelig vigtige, men for mig var det ikke forståelsen, der manglende. Det, der manglede, var, at jeg kunne få støtte til at få noget ro i kroppen.”

Det fortæller Christiane. Hun blev overfaldet på det bosted, hvor hun arbejdede, og var sygemeldt i otte år, indtil hun i maj 2024 fik tilkendt en førtidspension.

Citatet er fra bogen Borgerens krop. Stress, ubalance og kropslige indsatser i socialt arbejde, der udkommer på Akademisk Forlag i begyndelsen af april. Med afsæt i neurovidenskab, forståelse af sociale problemer, helhedssyn og empowerment viser bogen, hvordan professionel opmærksomhed på borgerens krop kan blive en vigtig ressource i det sociale arbejde.

KROPSLIGE UBALANCE GIVER EN LANG RÆKKE SYMPTOMER

Socialrådgivere arbejder med borgere, hvis liv er dybt påvirket af traumatiske, stressende og smertefulde sociale problemer, fx omsorgssvigt, vold, stof- og alkoholafhængighed, hjemløshed, prostitution og langvarig arbejdsløshed. At leve et liv med sociale problemer belaster borgere både socialt og psykologisk, men i den grad også fysiologisk og kropsligt: Når en borger lever et liv under pres, så påvirker det vedkommendes hjerne og krop i negativ retning, og mange borgere i udsatte positioner har en krop i alarmberedskab og kropslige ubalancer.

Kropslige ubalance giver en lang række symptomer:

• Problemer med opmærksomhed og bevidsthed (fx tankemylder, triggertanker, problemer med hukommelse og koncentrationsbesvær)
• Ændringer/problemer med selvopfattelse (typisk er man mere selvkritisk og kan fx opleve sig selv som værdiløs eller ødelagt)
• Vanskeligheder med at tolerere og regulere følelser (typisk er man mere irritabel, vred, frygtsom eller grådlabil)
• Problemer med relationer til andre (fx vanskeligheder med tillid, regulering af nærhed/afstand, selvhævdelse eller selvudslettelse)
• Fysiske symptomer (muskelspændinger, sygdom, hovedpine, ondt i maven, afføringsproblemer, søvnproblemer).
  ‍

De kropslige ubalancer opererer uden om den rationelle hjerne og kan beskrives som nogle ofte ubevidste reaktioner, der trækker i os, og som fx kan føre til, at vi føler os nødsaget til at benytte vores forsvarsstrategier. Vi kan således ikke udelukkende tale os ud af de kropslige tilstande. Vi bliver nødt til også at inkludere kropslige praksisser. Det er derfor essentielt, at de velfærdsprofessionelle ved, hvordan de kropslige tilstande kan håndteres. Ikke mindst fordi det kan være vanskeligt for en borger at skabe reelle og vedvarende forandringer, hvis vedkommende har en krop i højt alarmberedskab.

KROPSLIGE PRAKSISSER GIVER EMPOWERMENT OG HANDLEKRAFT

Både dansk og international forskning peger på, at mange kropsorienterede metoder er stressreducerende, og at borgere generelt er motiveret for disse metoder. Ikke mindst fordi det at få kontrol over sine kropslige symptomer giver empowerment og handlekraft. I førnævnte bog fortæller Cathrine – der er vokset op i det hun betegner som en meget dysfunktionel familie præget af misbrug, vold, overgreb og kaos – hvordan hendes barndom har påvirket hendes liv i negativ retning. Hun fortæller, at det kun har hjulpet hende i begrænset omfang at tale om og prøve at forstå sin baggrund. Det, der virkelig har hjulpet hende, og som blev afsæt for hendes udvikling, var at komme i kontakt med hendes krop. Om det siger hun: ”Med de her nye teknikker blev det muligt for mig at være til stede med det, der er. Jeg lærte at være til stede med både min fortid, min nutid og min fremtid. Jeg kunne også mærke, hvordan jeg var nødt til at skabe nogle forandringer, der brød med mønstre fra fortiden, men som gjorde fremtiden bedre for min datter og for mig. Det overblik har jeg ikke tidligere haft. Det, at være til stede med kroppen har gjort, at jeg kan se frem, og jeg kan handle på min fremtid.”

Kropslige praksis kan altså støtte mennesker i at komme ud af gamle reaktionsmønstre, de sidder fast i, og det kan støtte dem i at få mere balance i kroppen. Derfra kan blivende udvikling ske.

GODE RÅD TIL IMPLEMENTERING AF KROPSLIGE PRAKSISSER

Der er flere steder inden for det sociale arbejde, hvor kropslige indsatser kan inddrages med stor succes for borgerne. I førnævnte bog kan du læse om, hvordan det kropslige arbejde er integreret i en børne- og familieindsats, en beskæftigelsesindsats samt en indsats til voksne i udsatte positioner.  Her får du også seks råd til, hvordan I kan implementere kropslige praksisser på jeres arbejdspladser:

1. Tal med hinanden om jeres stress og symptomer på kropslig ubalance: Det er veldokumenteret, at mange socialrådgivere oplever stress i deres arbejde. Derfor giver det også rigtig god mening at starte med at tale om den stress og de symptomer på kropslig ubalance, som medarbejdere oplever. På den måde bliver symptomerne fra kropslig ubalance ikke et individuelt anlæggende men noget, man på arbejdspladsen kan støtte hinanden i at håndtere.
2. Tal med borgerne om deres stress og symptomer på kropslig ubalance: Borgere i udsatte positioner er på grund af deres livsomstændigheder – der ofte er præget af uforudsigelighed og mangel på kontrol – i særlig risiko for at opleve stress og kropslig ubalance. Da det ofte er symptomerne fra kropslig ubalance, fx manglende søvn, manglende energi og manglende overblik, der holder mennesker fast i afmagt, vil det være en stor støtte for mange borgere at få hjælp til at få mere balance i kroppen og derved opnå forøget trivsel.
3. Lær nogle enkle og effektive kropslige stressreducerende øvelser: Det kan være åndedræts-, meditations-, grounding- og sansestimuleringsøvelser. Måske kender I allerede nogle øvelser. Ellers kan I finde øvelser i førnævnte bog eller andre steder.
4. Lav de kropslige øvelser med kollegaer: Når I har udvalgt nogle kropslige øvelser, så øv dem i første omgang sammen med kollegaer. Husk at registrere, hvordan I har det før og efter øvelserne og at reflektere over øvelserne effekt.
5. Lav de kropslige øvelser med borgere: Lav øvelserne sammen med borgerne i et tempo, som føles godt for borgeren. Ligesom når I laver øvelserne med kollegaer, skal I huske at registrere, hvordan borgeren havde det før og efter øvelserne, og at tale med borgeren om øvelsernes effekt.
6. Vær åben overfor at inddrage kropslige praksisser i det sociale arbejde: Det kan ofte være udfordrende, når man skal i gang med at arbejde på nye måder og bruge nye metoder i sit arbejde. Jeg vil derfor opfordre jer til at gå til de kropslige praksisser med åbenhed og nysgerrighed – og se, hvor det fører jer og jeres borgere hen.
   ‍

For mere information er du velkommen til at kontakte Eva Børjesson Buus (eva@kropsmanifestet.dk), der er forfatter til bogen: Borgerens krop. Stress, ubalance og kropslige indsatser i socialt arbejde. Eva er indehaver af virksomheden KropsManifestet og tidligere lektor ved socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

25 GRATIS PLADSER PÅ AKADEMIUDDANNELSEN I SOCIALT ARBEJDE

Har du ikke selv en sundhedsfaglig baggrund og beskæftiger dig med borgere på socialområdet, kan modulet Sundhed på socialområdet være relevant for dig. Her opnår du viden, færdigheder og kompetencer til at håndtere og indgå i tværfagligt samarbejde om sundhed på det sociale område med henblik på at styrke borgeres livskvalitet og trivsel og derved forebygge ulighed i sundhed. Du kan ansøge om en af de 25 gratis pladser til medarbejdere på det specialiserede socialområde med tilskud fra Social- og Boligstyrelsen her.