Denne episode af Velfærdsprofeten handler om usynligt arbejde. Det kan måske lyde magisk og eventyrligt, men det er det ikke. Usynligt arbejde er nemlig både hårdt og tidskrævende. Og selvom det sjældent italesættes, så udgør det usynlige arbejde ofte den lim, der får det hele til at hænge sammen – i hjemmet og på arbejdspladsen. Det usynlige arbejde har altså en vigtig samfundsbærende funktion. Alligevel er det ikke noget, vi taler om eller belønner. Hvorfor er det sådan? Og hvorfor er det som oftest kvinder, der løser de usynlige arbejdsopgaver?

Det undersøger velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack, der denne gang får hjælp af en gæstevært: Lottes datter Oda Amalie Andreasen.

Først taler Oda Amalie og Lotte med feminist og komiker Sanne Søndergaard. Sanne er forfatter til bogen ”F-ordet”, som afdækker den forskelsbehandling, kvinder er udsat for i hjemmet og på arbejdsmarkedet, i videnskaben og i historien, og sågar i medierne. Bogen giver et samlet bud på, hvad feminisme er, og hvorfor den er mere nødvendig end nogensinde.

Sanne Søndergaard opdeler det usynlige arbejde i fire kategorier: husarbejde, koordinationsarbejde, omsorgsarbejde og følelsesarbejde – og siger blandt meget andet:

”Vi har oplevet økonomisk vækst gennem utallige generationer, fordi vi har en lang række såkaldte feminine arbejdsopgaver, der bliver udført usynligt, og som baner vejen for, at de traditionelle maskuline arbejdsopgaver – det synlige arbejde – kan udføres.”

Senere i udsendelsen interviewes Lotte og Oda Amalie om to generationers blik pĂĄ feminisme og usynligt arbejde af Maja.

”Hvis der i gymnasiet skulle laves kageliste, skrives referat eller planlægges studenterkørsel, så endte opgaven altid hos pigerne. Det usynlige arbejde manifesterer sig allerede i en tidlig alder. Vi er kommet langt med ligestilling, men det er svært at komme det sidste stykke. Ligesom det er sværere at komme fra karakteren 10 til 12 end fra 4 til 7,” fortæller Oda Amalie.

Lyt med her.

‍

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

→

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: