I Danmark spiser vi dobbelt så meget kød, som vi spiste for 50 år siden, og det har vi ikke godt af, siger Sundhedsstyrelsen. Ved siden af dem står klimaforskerne og taler om, at kloden ikke tåler drivhusgasserne fra kødproduktionen. Og som om det ikke er nok, peger et stigende antal vegetarer og veganere i forargelse på vores kødglæde og siger, at dyrene lider under den. Ikke desto mindre er der langt igen, før køleskabene tømmes for kødpølse og koteletter. Hver dansker spiser i gennemsnit 52 kilo råt kød om året, hvor af 44 kilo er fra firbenede dyr.

Ned på halvdelen af kødforbruget

Hvis vi skal ned på halvdelen af vores kødforbrug, så skal der indføres langt mere håndfaste incitamenter. Det siger dr. agro. og fødevareeksperten Henrik Saxe. Han tror, at kødskat kan hjælpe os med at regulere vores adfærd. Specielt på oksekød kan det være en løsning at indføre skatter. ”Vi skal forstå, at for både fremtiden, miljøet, klimaet og sundheden er det væsentligt at spise mindre kød, fisk og animalske fødevarer. Kvæget er det største problem. Væk med de store bøffer, det er det mest effektive,” siger Saxe.

Skal vi så i gang med at spise insekter? Eller skal vi alle være vegetarer eller veganere for at redde planeten?

Kom og bliv klogere på FN’s Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion – når KP Klimaklubben i samarbejde med Ernæring og Sundhed holder masterclass med Henrik Saxe torsdag 20. februar fra kl. 8:15 til 10 i auditorium B086 i Campus Sigurdsgade.

Deltagelse er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig. Ses vi?

Litteraturliste

Til studerende og særligt interesserede er der en litteraturliste til Henrik Saxes masterclass her:

Saxe, H, Jensen, JD, Laugesen, SMB & Bredie, W 2018, 'Environmental impact of meal service catering for dependent senior citizens in Danish municipalities', International Journal of Life Cycle Assessment, pp. 1-13. .

Saxe, H, Okkels, SL & Jensen, JD 2017, 'How to Obtain Forty Percent Less Environmental Impact by Healthy, Protein-Optimized Snacks for Older Adults', International Journal of Environmental Research and Public Health, bind 14, nr. 12, 1514.undefined

Gjerris M, Saxe H, Gamborg C. 2016. What to buy? On the complexity of being a political consumer. Journal of Agricultural and Environmental Ethics 29: 81-102. DOI: 10.1007/s10806-015-9591-6.

Saxe, H. 2014. The new Nordic Diet is an effective tool in environmental protection: it reduces the associated socioeconomic cost of diets.

"Menneskets Ernæring", kapitel 25 - økologi og bæredygtighed.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Masterclass med Henrik Saxe
Masterclass med Henrik Saxe

Kom og bliv klogere på FN’s Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.

20. Februar, Kl. 8:15-10
Københavns Professionshøjskole Campus Sigurdsgade Auditorium B086
Gratis
Del og debattér artiklen: