Hvad er forskellen på den pædagogiske ledelse ved en produktionsskole og en FGU? Hvordan understøtter FGU-ledelsen den fælles lærergruppe i at lykkes med de nye undervisningsopgaver? Rektor på FGU Nord, Tina Jensen, fortæller her om sine visioner for FGU og om overgangen fra at være produktionsskoleforstander til at blive FGU-rektor.

Tina Jensen forberedte sig så godt hun kunne, inden hun overtog nøglerne til sit nye kontor som rektor for FGU Nord. Gennem sine år som forstander for Ballerup Herlev Produktionshøjskole kendte hun en væsentlig del af elevgruppen og følte sig godt gearet til at varetage ledelsen af et nyt FGU-pædagogisk miljø. Hun tog et bevidst valg om at bruge månederne op til FGU-opstarten på at samle alle lærere på tværs af både VUC og produktionsskoler for at forberede dem på, hvilken virkelighed de kunne forvente at træde ind i.

”Jeg valgte faktisk at holde individuelle møder med alle kommende ansatte. Mange af mine lederkollegaer fra andre FGU-skoler syntes, det var helt vanvittigt, men for mig var det vigtigt, at alle fik lov til at sige deres bekymringer højt samt høre om mine forventninger til fremtiden.”

Det viste sig dog hurtigt at være vanskeligere end antaget at skabe fælles fodslag, for det var en uforudsigelig virkelighed, som alle ansatte mødte ind til.  Var det relationelle forarbejde så helt spildt? Det er ikke til at vide, og Tina Jensen står ved sin prioritering i den første tid.

Glemte toiletpapiret

Selvom Tina havde skrevet både drejebog og tegnet skitser til hendes visioner for FGU Nord, var det umuligt at tage højde for alle praktiske forhold og ikke mindst de følelser, som knyttede sig hertil.  

”Den morgen eleverne startede, opdagede jeg, at jeg havde glemt at købe toiletpapir. Jeg havde fået nøglerne til skolen samme morgen, så de praktiske fornødenheder var der ikke styr på endnu. Jeg havde simpelthen ikke skænket det en tanke i mit noget ensomme arbejde frem til opstart. Nogle reagerede stærkt på det. Én af lærerne brød simpelthen sammen, da hun opdagede, at der ingen kopimaskine var endnu. Det var kor tid før eleverne mødte ind, og lige inden undervisningen gik i gang.”

Tina Jensen ærgrer sig over, at der ikke var bedre tid til inden opstart at sætte sig sammen med hele lærer- og vejlederstaben og designe de undervisningsforløb, der skulle i gang. For selvom hun havde investeret i forarbejdet, var der modstand. Det skyldtes en begrundet frustration over de ukendte mål og rammer, som endnu ikke var kommet til udfoldelse.

”Lærerne mødte ind og var stadig i tvivl om, hvor de var havnet, og hvad de nu skulle forvente. Kort efter bliver alle så samlet til fælles kompetencedag med Københavns Professionshøjskole, og jeg tror simpelthen ikke, der var en eneste, som var parat til at deltage i hverken drøftelser om eller udvikling af FGU-didaktik.”

Erfaringerne gjorde Tina Jensen opmærksom på, at hun i en periode måtte være meget ’tæt på’, når det kom til styringen af den pædagogiske udvikling. En måde at lede på, som var nødvendig i starten, men som rektoren også er blevet opmærksom på, at hun skal træde ud af. Det vender vi tilbage til.

Sammenhængen mellem det almene og det praktiske mødte modstand

Egentlig var der ingen tvivl hos Tina Jensen, da stillingen som rektor blev slået op. Den skulle hun have. Hun havde i flere år arbejdet som både lærer, vejleder og leder på en produktionsskole og havde derigennem formet både en praksis og et pædagogisk grundsyn, der flugtede med FGU-skolernes pædagogiske kerneopgave.

”Jeg havde jo sådan set allerede som almenlærer arbejdet med undervisningskoncepter, hvor det var muligt at arbejde med dansk og matematik i praksis, så det var muligt at gå til prøve. Det var nok ikke helt efter bogen dengang, men det gav bare så god mening. Sammenhængen mellem det almene og den praktiske produktion forekommer mig helt oplagt, og jeg mener, at det er dette formål, som er og skal være særligt i FGU.”

Selvom ambitionen stod klar for hende, var det en udfordring at oversætte og skabe begejstring for samspillet blandt lærere. Især var det en udfordring for mange af almenlærerne at få øje på fordelene ved at samarbejde ind i værkstederne.

”Nogle lærere insisterer stadig på, at det er udtryk for praksis, hvis eleverne efter fælles gennemgang, skriver et essay. Det er et stykke under min ambition. Vi arbejder lige nu med teams bestående af både almenlærere og faglærere fra værkstederne, som skal planlægge undervisning sammen. Men jeg må også indrømme, at det langt fra er alle lærere, som med åbne arme tager imod hinandens bidrag.”

Lærerne fra det tidligere VUC har ifølge rektoren brugt mere energi på at tale om struktur og rammer end om didaktiske ambitioner. De er bekymrede for, at de nye rammer vil forhindre eleverne i at nå i mål med det almenfaglige. Produktionsskolelærerne har måske i forvejen været parate til at gå om bord i den praktiske opgave med at tænke almene elementer ind i den praktiske undervisning, men de er tøvende og usikre på, om de gør det rigtige, og der pågår altså stadig en kamp om definitionsretten af, hvordan FGU-undervisning skal udføres.

Fra synlig topleder til synlig ledelse

”Vi er stadig på vej, og desværre er vi nok bombet tilbage til start af COVID-19. Det betyder, at vi ikke har haft mulighed for at eksperimentere sammen og opbygge de relationer, der skal til for at være nysgerrige og eksperimenterende på hinandens praksis og udvikle ny praksis. Og jeg kan godt være i tvivl om, hvor tæt på jeg skal være for at understøtte lærerne i at gøre det, som jeg mener er det rigtige, og som jeg jo selv har erfaringer med at gøre.”

Tina Jensen kan mærke, at der er et stærkt behov for at være tæt på. Hun kan bedre end mange af de udefrakommende eksperter og konsulenter give praktiske og anvisende eksempler på, hvordan arbejdet kan gribes an. Men nervøsiteten for at miste det politiske og strategiske overblik er hele tiden til stede.

”Det koster enorme kræfter at være synlig og nærværende, og jeg kan godt være bange for at miste blikket for det politiske og strategiske arbejde. Derfor er jeg meget bevidst om, at mit lederteam og jeg skal tale med én fælles stemme og anvende de samme fortællinger om, hvad FGU er.”

Derfor vil Tina Jensen arbejde for at ledelsesgruppen fremadrettet får syn for hinandens forskellige måder at se på og kommunikere om det didaktiske arbejde. For det er afgørende, at de som ledere lyder og opfattes ens i deres grundholdninger og værdier.

De professionelle læringsfællesskaber

Udfordringen handler også om, i hvilken udstrækning medarbejderne skal bruge deres tid på kompetenceudvikling, og hvordan den i så fald skal udmøntes. Nedlukningen har haft den konsekvens, at tid til relationsopbygning for både elever og lærere nu efterlyses endnu mere. Ifølge Tina Jensen er det derfor afgørende, at der ikke spildes tid på meningsløse pædagogiske dage langt fra de praktiske opgaver. Prioriteringen er det relationelle, hvor der fokuseres på samarbejdskompetencer og at lære hinandens faglige ressourcer at kende.

”Jeg er ikke i tvivl om, at det er vigtigt med kompetenceudvikling, men det skal styrke lærernes fælles arbejde og anskueliggøre potentialet i at arbejde på tværs. Det skal være direkte observation og kollegial sparring på konkret undervisning. Det tror jeg virkelig på”.

Det handler om at professionalisere samarbejdet mellem lærere, sådan at alle kan få øje på værdien i at agere som et fællesskab, og hvor læring opbygges kollektivt med afsæt i konkrete praksiserfaringer. For der er mange erfaringer at trække på, især når hele skolen i fællesskab lykkes med at arbejde tværfagligt i temauger, som ender med fernisering af konkrete produkter.

”Så mærker alle jo pludselig værdien af at arbejde sammen og på tværs. Det kunne være enormt spændende at knytte observation og sparring op på nogle af de fælles forløb, vi iværksætter. På den måde kan vi lære af og sætte ord på noget, som vi rent faktisk lykkes med.”

Tina Jensen er ikke i tvivl om, at det er i oplevelsen af at være et samlet fællesskab, at fundamentet for en helhedsorienteret undervisning, som favner både det praktiske og det almene, skal skabes.

”Det hele handler jo om stærke relationer. Stærke relationer mellem elever og lærere og stærke relationer lærere imellem. Hvis vi har det, kan vi lykkes med det meste.”

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debatér artiklen: