Du er lærer i en folkeskole. Du har fire børn i klassen, som ikke trives. Hvis du giver bare ét af de børn, hvad de har brug for, svigter du resten af klassen. Du har flere gange forsøgt at få hjælp, men er hver gang blevet sendt tilbage med opfordring til at prøve andre indsatser først. Samtidig har du fået flere undervisningstimer hen over årene – samt flere dokumentationsopgaver og andre ekstra funktioner.
Selvom du tænker, at det egentlig er en umulig opgave, hjælper det ikke meget, når du skal se børnene i øjnene. Det giver dig en følelse af at mislykkes som lærer – og svigte børnene som menneske. Måske har du endda overvejet at finde et andet arbejde, fordi det forgifter din arbejdsglæde.
Det er moralsk stress – hvilket netop er temaet i denne episode af Velfærdsprofeten.
TAB AF MENING
Docent Nana Vaaben fra Københavns Professionshøjskole har gennem flere forskningsprojekter beskæftiget sig med moralsk stress blandt lærere. Moralsk stress er et gennemgående fænomen i årsagsforklaringer på, at lærere forlader folkeskolen.
Det hænger sammen med, at lærere ønsker at gøre en positiv forskel for børnene – og det betyder noget for dem som mennesker, fortæller Nana Vaaben: ”Og hvis man så oplever, at det er lige præcis det, man skal gå på kompromis med – så mister hele arbejdet mening. Så starter de eksistentielle overvejelser. Hvorfor har jeg det sådan her? Vil jeg være sådan her? Er jeg det rigtige sted?”
Moralsk stress er ikke en diagnose, men et fænomen der opstår i specifikke situationer, forklarer docenten: ”Men hvis man gentagne gange gør opmærksom på problemet, og hele tiden får det smidt tilbage, uden der kommer hjælp, kan det medføre, at man genovervejer, om man skal være folkeskolelærer.”
LÆRERNE FORSVINDER UD AF FOLKESKOLEN
En analyse fra 2022 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at fire ud af ti nyuddannede lærere fem år efter endt uddannelse arbejder uden for folkeskolen. Samtidig er der store udfordringer med at få nok til at vælge læreruddannelsen. Samlet set peger en analyse fra DAMVAD Analytics på, at vi i 2030 kan mangle henimod 14.000 lærere.
Vi ser også flere offentlige opsigelser fra skoleledere med begrundelser, som næsten altid peger på moralsk stress. ”En skoleleder sagde fornyeligt i sin offentlige opsigelse: Jeg kan ikke længere se mig selv i spejlet! Når man siger op for rullende kameraer, er det jo fordi man prøver at gøre opmærksom på noget vigtigt. Måske skal vi lytte lidt til dem,” peger Nana Vaaben på.
INKLUSIONSDAGSORDENEN SKUBBER PÅ
Lærer Anna Høllund Nolsøe genkender sammenhængen: ”Jeg føler stadig, at jeg ikke kunne have et arbejde, der er mere meningsfuldt. Men jeg er i tvivl, om jeg holder til jeg er 70 år.”
Anna Høllund Nolsøe har været lærer på den samme skole i 19 år. Hun er tillids- og arbejdsmiljørepræsentant, og har oplevet moralsk stress både hos sig selv og sine kolleger: ”Det opstår, når du har udfordrede klasser. Når du har børn, der skal udredes for diagnoser eller mistrives, så rækker tiden ikke. Og det er sjældent, man ikke har det. I øjeblikket er jeg den eneste på skolen, der ikke har det.”
Nana Vaabens forskning peger også på, at inklusionsopgaven fylder, fordi det er svært både at rumme de almindelige børn og dem med særlige behov: ”Uanset hvem du vælger at prioritere, har du dårlig samvittighed. Du skal jo vælge, hvem du vil svigte!”
Fordi svigtet er af børnene snarere end arbejdspladsen, vender lærerne det indad. Den oplevelse har Anna Høllund Nolsøe og mange af hendes kolleger haft: ”Det er jo levende børn, som skal ud i verden og være samfundsborgere og have et godt liv. Det kan man ikke bare sige, man ikke har tid til.”
HVAD KAN VI GØRE?
Vi mangler lærere i folkeskolen – og mange flere i fremtiden. Dertil kommer, at omtrent hver femte lærer i folkeskolen ikke er læreruddannet. Så alt tyder på, at det giver mening at arbejde på at nedbringe moralsk stress. Nana Vaabens bedste tre råd er:
- Til politikerne: Giv lærerne mere autonomi over deres tid. Ikke mere fritid – men mere fri tid, så de bedre kan imødekomme uforudsigelighed forbundet med fx sygemeldinger eller børn med særlige behov. Og lad så de fagprofessionelle på skolerne træffe beslutninger om, hvordan ressourcerne skal bruges.
- Til skolelederne: Lav et akut beredskab, så der altid er hjælp at hente. En lærer under pres skal hurtigt have hjælp.
- Til lærerne: Tal om det. Sæt fokus på at afindividualisere problemerne og få øje på, at I ikke svigter børnene, fordi I ikke gør det godt nok.
Anna Høllund Nolsøe slutter af med at opfordre til, at man støtter hinanden kollegialt: ”Få det sagt højt – ellers æder det dig op.”
Lyt til episoden her.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
