Sådan bliver din arbejdsplads attraktiv for generation Z

”De unge dimittender fra generation Z kommer med mange gode kompetencer, men de har brug for dialoger og forventningsafstemning for at få den fulde forståelse af organisationen – herunder hvor de kan skabe værdi, deres rolle i samarbejdet og deres egen udvikling. Det er svært og tidskrævende. Men når arbejdspladserne lykkes med den opgave, så vil deres dygtige unge dimittender opleve, at de indgår i ligeværdige fællesskaber i en meningsgivende organisation, hvor de udvikler sig. Sådan en organisation er en attraktiv arbejdsplads for generation Z.”

Det skriver forfatter og selvstændig ledelsesrådgiver Karen Christina Spuur i denne udgave af Velfærdskronikken.

SÅDAN BLIVER DIN ARBEJDSPLADS ATTRAKTIV FOR GENERATION Z

At træde ud af uddannelsesverdenen som dimittend og repræsentant for generation Z markerer begyndelsen på en spændende rejse ind i arbejdslivet. Erhvervslivet skriger på deres arbejdskraft, men er ikke altid lige gode til at se og anerkende deres styrker.

Diskursen i samfundet kan til tider blive lidt hård, når unge insisterer på work-life-balance, efterspørger feedback og et godt psykisk arbejdsmiljø, udfordrer vante arbejdsgange, og forlanger meningsgivende arbejdsopgaver.

Generation Z bliver af nogle ledere og politikere opfattet som krævende, egoistiske og urealistiske, men de glemmer at se, hvilke enorme styrker de unge også bringer med sig. Disse styrker omfatter evnen til at innovere, dele viden og give konstruktiv feedback – tre afgørende kompetencer, som alle organisationer har brug for.

Når de unges kompetencer bringes i spil og inviteres med i stærke, konstruktive, faglige og sociale fællesskaber, hvor de bidrager til at løse meningsfulde opgaver, så øges deres tilknytning til arbejdspladsen. Og de unge ønsker netop at blive tilknyttet – og ikke fastholdt.

DE UNGE KICKSTARTER UDVIKLING MED NYSGERRIGHED OG VILJE TIL FORANDRING

Generation Z er som andre generationer af unge dimittender før dem ofte præget af nysgerrighed og en ukuelig lyst til at eksperimentere. Forskellen på de erfarne og de unge er, at førstnævnte var opdraget til at tie stille, rette ind og udføre. Sidstnævnte er opdraget til at udfordre, søge medindflydelse og bidrage. Det kan lede til irritation og misforståelser i samarbejdet på tværs af generationer.

Unge dimittender fra generation Z er ikke bange for at tage risici og søge indflydelse på processer. Deres kreativitet kan være nøglen til at løse komplekse problemer og skabe nye muligheder. Arbejdspladser, der lykkes med at kombinere de unges styrke til at udfordre status quo med dygtige erfarne medarbejderes forståelse for kompleksitet og dybe fagligheder, får forløst store organisatoriske potentialer. Dette billede er også gældende inden for velfærdsprofessionerne.

VIDENDELING ØGER ARBEJDSPLADSENS FÆLLES IQ

En anden afgørende styrke, som generation Z bringer med sig, er deres evne til effektivt at dele viden. De er opvokset med videndeling som en del af deres måde at lære på. Det kan udfordre de erfarne medarbejdere, der er opvokset med selvstændigt at løse deres opgaver og måske endda er formet af en nulfejlskultur. For generation Z sker videndeling naturligt, da de er vokset op med sociale medier og digitale platforme. Denne kultur for videndeling er afgørende i en tid, hvor informationsstrømmen er konstant og uophørlig.

De unge er vant til at samarbejde og skabe netværk på tværs af geografiske og kulturelle grænser. Deres evne til at udveksle ideer og information på en åben og inkluderende måde styrker ikke kun teamdynamikken, men også organisationens samlede evne til at tilpasse sig nye udfordringer.

FEEDBACKKULTUR SKABER ORGANISATORISK LÆRING OG UDVIKLING

At give og modtage feedback er en afgørende kompetence i enhver professionel sammenhæng, og unge fra generation Z har vist sig at have en særlig flair for dette. De er opvokset i en tid, hvor en feedbackkultur med konstant evaluering og justering er en integreret del af uddannelsesprocessen.

En positiv feedbackkultur er afgørende for organisationens vækst. Unge dimittender kan tilføre arbejdspladsen en atmosfære af åbenhed, hvor konstruktiv kritik ses som et middel til personlig og professionel udvikling. Denne tilgang skaber et miljø, hvor medarbejdere trives og kontinuerligt forbedrer deres præstationer.

FREMTIDENS LEDELSE KALDER PÅ DE UNGES KOMPETENCER

Innovationskraft, videndeling og feedback positionerer unge dimittender som fremtidens ledere. Ledelse i det 21. århundrede kræver ikke kun teknisk viden og stærke kommunikationsevner, men også evnen til at navigere i kompleksitet, tilpasse sig forandringer og motivere diverse teams. Unge dimittender bringer netop disse kompetencer med sig.

At være åben for nye ideer, værdsætte forskellighed, rumme diversitet og konstant stræbe efter forbedringer er kendetegnende for den type ledelse, der vil forme fremtidens organisationer. Mange af de færdigheder har de unge trænet igennem deres folkeskole, gymnasie og videregående uddannelse, hvor læringsmiljøet er funderet på feedback, sparring og dialog under processen.

NÅR UNGE SKAL TILKNYTTES ARBEJDSPLADSER INDEN FOR VELFÆRDSPROFESSIONERNE

Både ledere og erfarne kollegaer kan hjælpe de unge med at forstå konteksten og deres rolle. På mange arbejdspladser har man succes med at lave mentorordninger, hvor mekanismerne fra mesterlære går igen. På tværs af brancher har mange arbejdspladser haft succes med løbende dialog i en ligeværdig tone og små justeringer, der skaber faglig forståelse og selvindsigt. Andre arbejdspladser med mange unge pædagoger, socialpædagoger og sygeplejersker har haft succes med at arbejde med mentaliseringsøvelser til at skabe refleksioner om forståelse af helheden, andre menneskers ståsteder og vagtplaner.

De unge kommer med mange gode kompetencer, men de har brug for dialoger og forventningsafstemning for at få den fulde forståelse af organisationen – herunder hvor de kan skabe værdi, deres rolle i samarbejdet og deres egen udvikling. Det er svært og tidskrævende. Men når arbejdspladserne lykkes med den opgave, så vil deres dygtige unge dimittender opleve, at de indgår i ligeværdige fællesskaber i en meningsgivende organisation, hvor de udvikler sig. Sådan en organisation er en attraktiv arbejdsplads for generation Z.

‍