Skal vi interessere os mere for den mad vi spiser?

Velkommen til den første artikel i vores ny gør-dog-noget føljeton, hvor vi jagter svar på den slags spørgsmål, som børn og unge kan finde på at stille – og som hurtigt kan blive temmelig komplicerede, når voksne mennesker (især politikere, eksperter, forældre og beslutningstagere) skal give et svar.

Er det en grundlovssikret rettighed at købe en hel fersk kylling til 28 kroner? Sådan omtrent spurgte min yngste datter for nyligt, da vi sammen kiggede på udvalget af kyllinger i kølemontren hos Fakta – og fandt anledning til at undre os over den kendsgerning, at det er billigere end en lille caffe latte hos Emmerys. Da hverken jeg eller en hurtig Google-søgning kunne give min datter et tilfredsstillende svar, så kom idéen til denne artikel.

Vi indleder jagten på et svar i den danske dagligvarevirksomhed COOP, som driver mere end 1.200 butikker landet over fordelt på kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen samt datterselskaberne Irma og Fakta. Her møder vi administrerende direktør Peter Høgsted.

‍

AMBITIØSE KLIMAMÅL

COOP vil med milliard-investeringer og en ny plan sætte en højere standard for klimamål blandt verdens supermarkedskoncerner – og endda gå længere end regeringens ambitioner for området. Således skal CO2-udledningen fra koncernens driftsaktiviteter i 2025 være reduceret med 75 procent, og i 2030 skal driften være klimapositiv. COOP vil desuden inden udgangen af 2030 reducere sin indirekte drivhusgasudledning fra leverandører, transportører og forbrugere, så der reduceres med mere end en million tons årligt. Det svarer til mere end to procent af Danmarks nationale klimaregnskab.

Hvorfor gå så langt?

”COOP har en lang tradition for at gå foran i Danmark på ansvarlighed. Og nu, hvor verden står over for sin største udfordring nogensinde, ønsker vi at være en naturlig del af klimaløsningen,” siger Peter.

Planen er udarbejdet over en periode på seks måneder, hvor både klimaeksperter og 1,8 million medlemmer er blevet hørt. ”Som demokratisk medlemsejet virksomhed har det været en fantastisk proces at samskabe klimastrategien med tusindvis af engagerede medlemmer,” siger Peter og fortsætter: ”Forbrugerne kommer blandt andet til at opleve planen via klimakampagner, flere nye grønne og klimavenlige varer, samt muligheden for at følge deres eget klimaftryk ved hjælp af appen ’Mit Klimaaftryk’, så de nu kan se deres personlige CO2-aftryk, når de handler hos os.”

‍

FORBRUGERNE BESTEMMER

Det lyder godt, men hvad skal der til, hvis vi skal have de ringeste fødevarer – hvor naturen udpines og mennesker udnyttes gennem produktionskæden – helt ud af supermarkedernes sortiment?

”Vi vil i COOP være hjælpere, ikke formyndere. Og vi arbejder hele tiden på at finde balancen. Min holdning er, at vi ikke skal fortælle, hvad der er rigtigt og forkert. Vi skal derimod følge op på vores arv og være oplysende. Historikken er lang og eksemplerne mange. Vi lancerede fx økologi først, og vi går med vores ny klimaplan længere end regeringens ambitioner på området. Når det er sagt, så skal vi også drive en forretning og stå til ansvar overfor 1,8 millioner ejere,” svarer Peter – og uddyber: ”Om det gælder hele ferske kyllinger til 28 kroner eller 10 æg til 10 kroner, så er der et vanvittigt overudbud af madvarer i Danmark. Og da vi på godt og ondt er en nation af krejlere, så er pris fortsat en afgørende konkurrenceparameter på det marked, vi er en del af.  Skal vi forbyde de ringeste varer, eller skal vi ikke? Vil forbrugerne betale lidt mere? Det nemmeste ville selvsagt være at træffe en beslutning og slut-færdigt. Men det er i sidste ende forbrugerne, der bestemmer. Faktum er, at 86 procent siger ’jeg køber næsten altid økologisk’, når vi spørger, hvorimod kun 11 procent gør det i virkeligheden – og tilsvarende siger mere end 80 procent af forbrugerne, at de er villige til at betale mere for dyrevelfærd, men alligevel vælger mange det billige produkt, når de handler.”

‍

DÅRLIG ØKONOMI ER INGEN UNDSKYLDNING

Vores adfærd som forbrugere anno 2020 er altså stadig i høj grad styret af økonomi. Og det er selvsagt nemmere for de mere velbjærgede at tænke på bæredygtighed og grøn omstilling, når de handler. Vi har derfor talt med en studerende fra bacheloruddannelsen i ernæring og sundhed ved Københavns Professionshøjskole: Christoffer Konstantin Ravn – og spurgt, hvor mange penge han bruger på indkøb af mad om måneden? Og om han kan handle både bæredygtigt og ernæringsrigtigt for det beløb?

”Jeg deler en studiebolig med min sambo. Det giver mig mulighed for at leve udelukkende af SU, hvilket jeg har gjort i de to år, jeg har studeret på Københavns Professionshøjskole. Vores dagligvareforbrug ligger på 2600 kroner om måneden for to personer, og der handles primært i Netto. Herudover kommer restaurantbesøg et par gange om måneden samt spisning med venner og bekendte udenfor hjemmet,” siger Christoffer og fortsætter: ”Økonomi og sundhed går fint hånd i hånd. Noget af det nemmeste at finde billigt er havregryn med en fast kilopris på omkring 10 kroner. Grøntsager som gulerødder, rødbeder, pastinak og løg holder også en kilopris på omkring 10 kroner, som er 1/10 af en pose Haribo og omkring 1/5 af det billigste hakkede kød. Et stykke frugt kan købes til 2 kroner, og det kan nemt indtages dagligt uden at ødelægge budgettet. Vi bruger frugt til at eksperimentere lidt med forskellige snacks, og alt efter sæsonen kan man finde fx vindruer, jordbær eller meloner til overkommelige priser. Det får vi erstattet en del slik med. Næsten alt vi køber er endda økologisk, fordi differencen er så lille til det konventionelle. Forskellen bliver lidt større ved kød, men hele økologidebatten er et kapitel for sig. Nøddeafgiften er netop blevet fjernet, og det giver mulighed for flere nødder som snacks eller i salater med en masse gode fedtstoffer. Fuldkorn er en tand dyrere end lyst brød og pasta, men det giver til gengæld en større mæthedsfornemmelse og er godt for maven at arbejde med.”

Synes du, det er vanskeligt som forbruger at navigere, når du handler?

”Vi har fået flere mærkningsordninger, der gør det nemmere at følge kostrådene, men jeg savner stadigvæk at se en CO2-mærkning udrullet. Den skulle dog være på vej. For jeg synes ikke altid, det er nemt at vide, hvad det bæredygtige valg er. Er det fx bæredygtigt at købe grøntsager fra Sydeuropa, eller skal det hele være produceret i Danmark? Mit eget udgangspunkt er, at grøntsager og plantebaserede varer fra hele verden er bedre end oksekød fra Danmark. Personligt har jeg skåret lidt ned på kødindtaget og skiftet andet kød ud med kylling mange steder, som jo har et betydeligt lavere CO2-aftryk end okse og lam. Pludselig finder man ud af, at det dyre kød sagtens kan strækkes til tre dage i en gryderet, eller at lasagnen kan laves helt uden kød og smage mindst lige så godt. Det er både bæredygtigt og sundt. Jeg har skiftet alt mælk ud med plantedrikke, som nu kan købes til 10-12 kroner fra mange forskellige producenter. Og det vælter frem med nye køderstatningsprodukter hver dag - nogle bedre end andre. Det er også muligt at finde fisk indenfor et smalt budget, men jeg må indrømme, at det mest bliver til makrel og tun på dåse. Det er dog vanskeligt at finde MSC-mærkede dåser, da vi har overfisket makrel omkring de danske farvande – hvilket er endnu et tegn på at vi presser kloden til grænserne,” forklarer Christoffer.

Så dårlig økonomi er efter din mening ingen undskyldning?

”Når vi i Danmark bruger en meget lille del af vores disponible indkomster på mad (ifølge Eurostat brugte en borger i Danmark i 2019 gennemsnitligt 11 procent af sin indkomst til mad og drikke uden alkohol, hvilket er mindre end EU-gennemsnittet på 12 procent), så kan økonomi efter min mening ikke være en undskyldning for ikke at købe bæredygtigt –og slet ikke at droppe sundheden. Om man har råd til at føre det 100 procent igennem, kan vi debattere – men at tænke det ind i sin hverdag er for mig slet ikke til diskussion. Det er et spørgsmål om vaner og madkultur. Så det korte svar er ‘nej’ – dårlig økonomi er ingen undskyldning. Men det kræver selvfølgelig viden om, hvad der er sundt og bæredygtigt,” slutter Christoffer.

‍

ADFÆRDSREGULERING VED HJÆLP AF AFGIFTER ER EN MULIGHED

Nu skal vi have en politiker ind i historien. Vi opsøger den forhenværende klimaminister og det nuværende folketingsmedlem for Radikale Venstre: Martin Lidegaard – og spørger:

Er det en grundlovssikret menneskeret at købe en hel fersk kylling til 28 kroner?

”Det burde være en grundlovssikret ret, at alle i Danmark kan købe sund, frisk og næringsrig mad til rimelige priser uden at naturen og de mennesker, der er involveret i produktionen, lider overlast. Landbruget må sammen med detailhandlen og forbrugerne finde ud af, om dette også omfatter en hel fersk kylling til 28 kroner,” siger Martin.

Vi bliver lidt i samme boldgade og spørger:

‍Kan og skal vi regulere forbruget af de ringeste fødevarer, hvor naturen udpines og mennesker udnyttes gennem produktionskæden, gennem afgifter?

Hertil svarer Martin: ”Regulering gennem afgifter er et muligt politisk instrument, som kun bør komme på tale, hvis parterne ikke selv kan finde en bedre, mere bæredygtig og socialt ansvarlig vej. Det er fx sådan, at henimod 80 procent af landbrugsjorden i Danmark i dag bruges til at dyrke foder til dyr, som vi spiser. Og spørgsmålet er så, om jorden kan bruges mere innovativt, klimavenligt og socialt ansvarligt? Mit svar på det spørgsmål er et rungende ’ja’!”

‍

DET ER VORES ALLESAMMENS ANSVAR

Det føres os videre til den grønne tænketank Frej, hvor vi stiller de unge stiftere og direktører Iben Krog Rasmussen og Marie-Louise Boisen Lendal spørgsmålet:

‍Hvordan kan den almindelige forbruger helt konkret bidrage til udbredelsen af bæredygtig madproduktion og dermed støtte op om den grønne omstilling og kampen for klimaet – altså implementering af FN’s Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion?

”Vi kan gøre meget, når vi står ved køledisken i supermarkedet, stormer ind i 7/Eleven, eller sidder på en restaurant. Én ting er, hvad du køber og betaler for, men lige så vigtigt er det at tale om maden, som vi køber – med dem som vi indtager maden med og dem, der serverer maden for os. Vi er sociale væsener, og vi gør i stor udstrækning, hvad andre omkring os gør. Det er derfor meget vigtigt, at vi diskuterer, hvad der er ansvarlig produktion og forbrug. Der er fx bestemt ikke noget ondt og uansvarligt i at spise kød. Det handler om mængden af kød og hvordan, det er produceret. I Danmark har vi komparativt set høj dyrevelfærd, men det kan og skal blive endnu bedre. Her kan du som forbruger handle ind med øje for det statslige dyrevelfærdsmærke, og så kan du bruge din demokratiske stemme på at italesætte vigtigheden af dyrevelfærd og ansvarlig produktion. På den måde er du med til at sikre, at vi kun møder kød med høj dyrevelfærd og ansvarlig produktion, når vi træder ind i et supermarked eller besøger en restaurant. Et godt eksempel på ansvarlighed er 7/Eleven, der sidste sommer introducerede pølser af kød med tre hjerter af dyrevelfærd, hvilket er den højeste mærkning. Du behøver derfor som forbruger ikke være bange for at tage det forkerte valg, for 7/Eleven har taget det for dig,” siger Marie-Louise.

Vi hører ofte, at det i sidste ende er forbrugerne selv, der bestemmer, hvad de lægger i indkøbskurven. Og indkøbsvaner kan være vanskelige at lave om på. Her spiller fx priser, sortiment, inspiration og kommunikation vigtige roller. Hvordan kan landbruget, detailhandlen, politikerne og en tænketank som Frej bidrage til den proces?

”Vi kan som forbrugere kun købe det, som vi bliver præsenteret for i supermarkedet eller på menukortet. Så ja, det er i sidste ende mig, der vælger mellem de mange tusinde varer, som jeg bliver bombarderet med i indkøbssituationen. Men det er jo ikke mig, der har valgt hvilke varer, som jeg bliver præsenteret for, hvordan de præsenteres, og til hvilken pris. Det er supermarkedet, der bestemmer det. Og det er landmændene, der bestemmer, hvad de vil producere. Og det er politikerne, som udstikker rammerne for hele forsyningskæden. I tænketanken Frej arbejder vi på at tænke, tale og handle hele den kæde sammen. For det hænger sammen, og det er altid nemmere at lægge ansvaret over på de andre. Og ofte ender det så hos forbrugeren, som har tusinde andre ting at tænke på end dyrevelfærdsmærkningsordninger og hvad nudging i supermarkedet egentlig betyder for vores indkøbsadfærd. I Frej fokuserer vi derfor på, at få forbrugerne og producenterne til at tale sammen og leve op til det vigtige ansvar i fællesskab,” siger Iben.

‍

‍

VI SKAL INTERESSERE OS MERE FOR DEN MAD VI SPISER

Vi afslutter jagten på et fyldestgørende svar på min datters spørgsmål hos madhistoriker, ph.d. og lektor Svend Skafte Overgaard fra Københavns Professionshøjskole. Vi lægger blidt ud og spørger: Er idéen om bæredygtig mad i det hele taget ny?

”Bæredygtig mad er et højaktuelt begreb i 2020. Hvad det betyder er mere uklart. Ofte er det klimabelastning og CO2-regsnkab, der bliver omdrejningspunktet. Historisk set, er der andre spørgsmål, der har fyldt mere i forståelsen af, hvad en bæredygtig madpraksis vil sige. Bæredygtig mad har været på dagsordenen på mange forskellige måder gennem historien. Først og sidst har det handlet om ressourcer. Hvordan har man kunnet forvalte de til rådighed værende ressourcer så der var mad nok til både i dag, i morgen og måske vinteren over?  Vi kender alle ordspillet ’brød og skuespil’, der stammer fra Antikkens Rom. At have styr på kornforsyningerne var afgørende for de romerske herskere. Kornet kunne bruges til at brødføde både soldater og fattige og dermed sikre en grundlæggende bæredygtighed af staten – gennem fyldte og tilfredse maver og fraværet af sult. I det romerske eksempel krydser den økonomiske, den politiske og den sociale dimension af bæredygtigheden. Noget tilsvarende har igennem historien været tilfældet igen og igen med forskellige variationer indenfor forskellige politiske, økonomiske og sociale systemer,” siger Svend og fortsætter:

”Hvis vi springer et par tusind år frem til starten af det 20. århundrede, har vi i Danmark et tydeligt eksempel på, at mad og bæredygtighed blev aktuelt på en ny måde, idet man begyndte at tale om mad som ’ernæring’. Den danske læge, ernæringsforsker og sundhedsreformator Mikkel Hindhede (1862-1945) rasede her imod vellevned blandt de rige – og sult og fejlernæring blandt de fattige. Man kunne spise både sundere og mere økonomisk, hvis man forstod, hvordan maden fungerede som føde til kroppen gennem begreber som kalorier, proteiner, kulhydrat og fedt. Mikkel Hindhede byggede her blandt andet på, hvordan fødevareressourcerne blev forvaltet i landbruget. Skulle køerne spise sojabønner fra Sydamerika eller kunne man med fordel bruge roer fra danske marker og opnå tilsvarende god mælkeydelse? Hindhede mente det sidste. Det var i hans optik ikke bæredygtigt hverken at importere sojabønner eller for mennesker at spise andet end et mindstemål af kød. Kødet var dyrt, og tidens tro på at man skulle spise kød for at være sund var i et både socialt og samfundsøkonomisk perspektiv ikke bæredygtigt. Dyrkningen af grøntsager – gerne i kolonihaver – var desuden en praksis, der kunne være omdrejningspunkt for et bæredygtigt liv i mere holistisk forstand, hvor naturens processer og de legemlige processer gik op i en højere enhed med samfundets interesser.”

Hvis jeg siger: Industrialiseringen ødelagde ikke kun naturen med sin forurening. Den korrumperede også vores forhold til mad. Hvad siger du så?

”Industrialiseringen af vores madproduktion har på mange måder været en succeshistorie. Hvis man ser på befolkningstilvæksten over de seneste par hundrede år, er det et enestående billede på, at vi som menneskehed har tilpasset os de muligheder, naturen har givet os. Denne succeshistorie har så vist sig også at have en bagside i form af den belastning, vi udsætter naturen for – men også i den måde, vi forholder os til mad på. I et historisk perspektiv skylder vi, der lever i de vestlige overflodssamfund imidlertid samtidig tidligere generationer at forholde os mere respektfuldt og kritisk til den enestående privilegerede position, vi har. Og det handler i høj grad om at interessere os for den mad, vi spiser. Hvor kommer den fra? Hvordan smager den? Hvordan kan vi købe og tilberede mad uden unødige belastninger af mennesker og miljø. Nogle grupper har imidlertid bedre forudsætninger end andre for at forholde sig kritisk til deres egen mad. Dermed er det ikke kun et individuelt anliggende, men et samfundsmæssigt anliggende at arbejde for en mere bæredygtig madkultur,” forklarer Svend.

‍

MADHISTORIE ER VIGTIGT

Hvad kan vi bruge madhistorie til i den sammenhæng? Og burde det efter din mening være et obligatorisk fag i grundskolen?

”En del af at forholde sig kritisk til sin samtid er at reflektere over den i et historisk perspektiv. Det gælder også, når det kommer til mad. Som historiker med mad som mit særlige felt, synes jeg selvfølgelig, at det ville være et væsentligt område at satse mere på. Vi spiser hver eneste dag. Og ikke alene har den enkelte fødevare en produktionshistorie på vejen fra jord til bord. Bag ved denne ligger historien om, hvordan mulighedsbetingelserne for dens vej fra jord til bord er skabt, og hvordan vores smag, præferencer og æstetiske fortolkning af fødevarer i madkulturelle udtryk er blevet til. Uanset, om det er bæredygtighedsudfordringerne, vores ernæringsmæssige sundhed eller madens rolle i vores forståelse af os selv som mennesker, lønner det sig at inkludere en historisk refleksion. For noget af det historien kan, er at sætte fokus på sammenhænge og helheder, man i øjeblikket ikke har mulighed for at få øje for. Og da vi lever i en verden, der altid er større, end vi i vores eget lille hjørne begriber, så er historien ikke det værste sted at gå hen,” fortæller Svend.

‍

KOM TIL DEBATMØDE PÅ CAMPUS SIGURDSGADE

Vil du vide mere om, hvordan du kan bidrage til mere bæredygtighed og grøn omstilling, så kan du møde op til et debatmøde i den urbane køkkenhave Impact Farm på KP Campus Sigurdsgade torsdag 17. september kl. 17 under festivalen Golden Days 2020. Her stiller vi skarpt på drømme, håb, muligheder og udfordringer – og spørger, om de unge madformidlere kan redde verden med klimavenlig mad?

Forplejningen bliver et kapitel for sig selv, da det til rimelige priser vil være muligt at købe lækre økologiske forfriskninger og friskbrygget øl fra KP Bryggerlaug. Dertil kommer smagsprøver på fremtidens bæredygtige mad og måltider, der tilberedes af de dygtige studerende fra ernæring og sundhed og uddeles fra Madcyklen.

Det er gratis at deltage, og du kan finde mere info og tilmelde dig herunder.

Vi slutter denne artikel, hvor vi begyndte – hos min yngste datter. Da jeg forelægger hende de mange svar på hendes spørgsmål, så tænker hun sig lidt om og siger: “Hvorfor har mange voksne så svært ved at svare på simple spørgsmål?” Igen må jeg være hende et fornuftigt svar skyldigt. Og jeg siger: “Det kan vi måske finde ud af i en ny artikel!”

Med andre ord: Fortsættelse følger...

‍