Hvorfor begyndte du at spritte hænder sidste år?

Var det Søren Brostrøms retorik, kurver over eksponentielle stigninger, den uendelig strøm af pressemøder, tonen i din mors stemme, butiksvinduernes anvisningsplakater, de allestedsnærværende spritdispensere eller dit snapchatfeed?

Svaret er sandsynligvis, at det var en kombination af det hele. Og sådan er det altid i krisesituationer. Derfor skal myndighederne huske at kommunikere bredt og via mange kanaler og mennesker, når de skal formidle om en krise. Her er det helt centralt, at myndighederne anerkender, at langt de fleste mennesker vil hjælpe hinanden, at mennesker snakker sammen, og at mennesker rent faktisk er løsningsorienterede.

Derfor må det danske kriseberedskab inddrage og engagere borgerne. Dette er selvfølgelig lettere sagt end gjort: Når man inviterer borgerne til at bidrage til løsningen af en opgave, vil opgaverne ikke altid blive løst på samme måde, som beredskabet selv ville have gjort det.

Ansvaret for at løfte samfundets opgaver vil altid være delt mellem myndigheder og borgere, men myndighederne har desværre ikke altid tillid til denne deling. Hvorfor det? Og vil der være mulighed for at forandre borgernes rolle i krisehåndteringen i fremtiden?

Kom og vær med, når Nina Blom Andersen – docent og ph.d. ved Katastrofe- og Risikomanager uddannelsen ved Københavns Professionshøjskole – i anledning af Forskningens Døgn 2021 holder oplæg om de danske myndigheders risikokommunikation og involveringen af borgere.

Det foregår mandag 26. april. Kl. 16-16:30 live og online via Zoom. Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig her:

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Forskningens Døgn 2021: Slip kommunikationen løs – så klarer vi os bedre gennem coronakrisen
Forskningens Døgn 2021: Slip kommunikationen løs – så klarer vi os bedre gennem coronakrisen

Kommunikation er en integreret del af et stærkt og velfungerende beredskab. Det falder dog ikke altid myndighederne lige nemt.

Mandag d. 26. april. Kl. 16-16:30
Online via Zoom
Gratis
Del og debattér artiklen: