Det hele begynder i hjemmene og grundskolen. Det er her, nysgerrigheden og glæden ved at mestre noget skal vækkes. Målet må være, at alle i løbet af deres barndom og skoletid får en klar og utvetydig oplevelse af, hvilke kompetencer de har særligt anlæg for at udvikle. Det er de kommende generationers opfindsomhed og produktivitet, vi skal leve af i fremtiden. Forfatteren Ole Lund Kirkegaard fortæller os temmelig præcist, hvad det handler om. I filmatiseringen af hans pragtfulde bog Gummi-Tarzan er der en scene, hvor lille Ivan er frygtelig ked af sine mange nederlag og fiaskoer. Han trøstes af sin gode ven, kranføreren Ole (spillet vidunderligt af Otto Brandenburg), der siger: ”Alle er gode til noget, Ivan. Det handler bare om at finde ud af, hvad man er god til.”
Det lyder enkelt, men ikke desto mindre er der 10 procent af en årgang, som 7 år efter 9. klasse hverken har opnået studie- eller erhvervskompetencer. Det er selvsagt et eksistentielt problem for mange af de pågældende unge – men også et alvorligt samfundsproblem, fordi vi ved at unge, der ikke er i uddannelse, er i risiko for lange perioder med ledighed, fattigdom, ensomhed, dårligere helbred med meget mere. Derfor er det i samfundets interesse, at denne marginaliserede gruppe af unge hjælpes ind i uddannelsessystemet.
I 2017 udsendte en ekspertgruppe en rapport med anbefalinger til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ekspertgruppen fastslog at en stor del at de unge, som i dag ikke formår at gennemføre en ungdomsuddannelse, ofte er motiverede for at arbejde eller uddanne sig. Det er altså som udgangspunkt ikke manglende motivation, der afholder de unge fra at gennemføre en ungdomsuddannelse. Mange påbegynder rent faktisk adskillige uddannelser uden at afslutte med et afgangsbevis.
Det store spørgsmål er altså, hvordan vi fastholder de udsatte unge, når de påbegynder en ungdomsuddannelse? Og om der i virkeligheden er behov for at sætte ind noget før? Og det er netop temaet for denne ny podcast, hvor velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack taler med forfatter og maskinmester Ahmad Mahmoud, direktør for FGU Syd- og Midtfyn Ene Wolfsberg samt videreuddannelsesleder Rasmus Kjær fra Københavns Professionshøjskole.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
