Projektet ACCELERATOR (The Sustainable Lifestyles Accelerator – Catalyzing Change) mobiliserer mere end 70.000 private husholdninger i syv lande (Tyskland, Finland, Schweiz, Danmark, Spanien, Mexico og Indien) til at analysere deres daglige forbrug med henblik på at reducere kulstofaftrykket gennem adfærdsændringer.

”En bæredygtig livsstil kan favne bredt og rumme mange forskellige aspekter. Derfor kan det indimellem være svært at overskue, hvor man skal begynde, eller hvad næste skridt på rejsen til en mere bæredygtig hverdag skal være,” fortæller Winnie Nketia, som er projektkoordinator og ansat ved Ernæring og Sundhed.

Baseret på erfaringer fra Finland er potentialet for reduktion af fodaftryk i en husstand blevet estimeret til mindst 25 procent. Der er desuden et meget stort potentiale for yderligere opskalering af disse miljøeffekter. For at vejlede og støtte en sådan overgang vil ACCELERATOR levere en kombination af online og offline værktøjer, der gør det nemt for den enkelte borger at bidrage til den grønne omstilling.

”Målet med projektet er at medvirke til at gøre private husholdninger mere klimavenlige. Vi søger 500 testpersoner til at afprøve en mobil-app i en testperiode på en måned hen over foråret 2020. Der er intet krav om, at testpersonernes husholdning skal have en særlig sammensætning,” slutter Winnie.

Hvis du vil give et bidrag til klimakampen og deltage i projektet som værdifuld testperson, så kan du kontakte Winnie her: WOSN@kp.dk

Læs mere om hele projektet her: http://suslife.info/

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: