I denne ny føljeton tager vi pulsen på fritids- og ungdomspædagogikken. Konceptet er enkelt og meningsfuldt: Vi interviewer unge mennesker i faget med afsæt i fire gennemgående spørgsmål.

Vi åbner ballet med Mads Emil Bjerg, der snart afslutter pædagoguddannelsen med skole- og fritidsspecialisering på Københavns Professionshøjskole og desuden er studenterunderviser.

Hvad har du været mest optaget af igennem dit studie?

”Min studierejse startede med en drøm om at arbejde for fx UNICEF, Røde Kors eller Red Barnet med indsatser på flygtningeområdet. Men igennem studiet har jeg fået perspektiver på noget, jeg ikke vidste, var der. De første pædagogiske spørgsmål jeg interesserede mig for, var de klassiske pædagogiske spørgsmål om barnets dannelse – og i den forbindelse de store institutioner som skole- og fritidsinstitutioner. Hvad er de til for? Jeg begyndte at interessere mig for det at være verdensvendt igennem de pædagogiske institutioner. Lige nu er jeg egentlig mest optaget af, hvordan uddannelse er verdensvendt. Hvordan kan vi som fritidspædagoger gøre børnene verdensvendte? Jeg ser et stort potentiale for netop denne opmærksomhed, og jeg synes, fritidspædagogikken skal turde at ville noget andet end det gængse!”

Hvordan har det sat sig spor igennem din uddannelse?

”I min egen studierejse jeg har været meget optaget af spørgsmålene: Hvad er meningen med min eget studie? Hvorfor uddanner jeg mig til pædagog?

Jeg er nået frem til, at svarene på spørgsmålene er, at jeg uddanner mig for at forstå den verden, jeg er en del af. Ved at forstå verden, lærer jeg også mig selv bedre at kende, hvilket har været en slags åbenbaring. Og det er netop det, jeg gerne vil skabe og formidle i min pædagogiske praksis.”

Hvor ser du de største udfordringer for fritidsområdet?

”Det er nemt at pege på manglende ressourcer og hænder. Det tegner et skræmmende billede af fremtiden. Men det, der skræmmer mig allermest, er den dominerende tilgang: at der skal struktureres, effektiviseres og optimeres.

Det er fx ikke usædvanligt at se omsorgskort i fritidsdelen, der handler om, hvordan man skal tale med børn. Der er i praksis et overdrevent fokus på at strukturere ned til mindste detalje. Efter min mening går der noget tabt: det umiddelbare – og dermed også de meningsfulde relationer mellem pædagoger, børn og unge. Det bedste og mest meningsfulde i mine praktikker har været, når der er opstået noget umiddelbart – og når børn og unge var fri fra aktivitetsformål og læringsmål.”

Hvad drømmer du om i forhold til et arbejdsliv på fritidsområdet?

”Jeg vil gerne arbejde i en fritidsdel, hvor der er tid til umiddelbarhed, til det upåagtede, til at gentænke pædagogikken. Jeg drømmer om et arbejdsliv, hvor hovedfokus er på børnenes dannelse. Dannelse tager tid. Og der skal være tid til og mulighed for som pædagog at forholde sig til dannelsen – og ikke kun de konkrete aktivitetsmål og de små hverdagsaktiviteter. Det må og skal være hovedopgaven!”

‍