Den opmærksomme og trofaste lytter vil have bemærket, at velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack i tæt parløb med en af Skandinaviens førende futurister – Anne Skare Nielsen – gennem snart fem episoder ihærdigt har undersøgt, hvordan velfærdsprofessionernes fremtid ser ud, og hvorledes de velfærdsprofessionelle kan medvirke til fagenes udvikling.
Men hvad er futurisme egentlig?
Og hvad kan vi bruge det til?
Det kan du blive klogere på i denne nytårsspecial.
FREMTID KAN IKKE BEREGNES, FREMTID KAN KUN VÆLGES
Bekymringen om fremtiden er ikke ny. I 1960’erne tog den afsæt i en idé og et ønske om, at fremtiden er noget, vi skaber selv. Det blev starten på det, der kaldes fremtidsforskning eller futurisme. Fremtidsforskningen ville proaktivt være med til at skabe fremtiden. En bevægelse, der var startet i Frankrig og havde spredt sig til USA, var nu også kommet til Danmark.
Det var Arne Sørensen – forfatter, filosof, højskoleforstander, partistifter og minister – der med mottoet ’fremtid kan ikke beregnes, fremtid kan kun vælges’ bragte fremtidsforskningen til Danmark. Den kreds af fremtidsforskere, han samlede sidste i 60’erne, var nogle af de første, der begyndte at bruge begreber som innovation, idégenerering og kreativitetsprocesser.
For Arne Sørensen var fremtidsforskning et folkeoplysende projekt i stil med højskolernes. Årsagen var indlysende: ”Ingen gennemslagskraftig fornyelse uden folkelig forståelse”. Arne Sørensen etablerede således i 1967 Akademiet for Fremtidsforskning og i november 1968 også Selskabet for Fremtidsforskning.
I 1969 blev Instituttet for Fremtidsforskning grundlagt på initiativ af Arne Sørensen og tidligere finansminister og generalsekretær for OECD, professor Thorkil Kristensen. Stiftelsen blev etableret for at forbedre beslutningstagning via fremtidsforskning og for at bidrage til samfundsudviklingen. I dag er instituttet en global aktør, som arbejder for og med offentlige, private og akademiske organisationer verden over.
FREMTIDEN TILHØRER DE EMPATISKE REBELLER
Vi er på vej ind i de ordentlige år og i den tydelige tid. I gamle dage ville vi fastholdes på arbejdsmarkedet. De unge mennesker vil gerne frisættes. Det siger Anne Skare Nielsen og pointerer: ”Det er ikke de teknologiske innovatører, der kommer til at ændre verden. Det bliver derimod de empatiske rebeller. Mennesker med store hjerter, der tør stå på mål for noget, og som er ordentlige.”
Lyt med her.
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
