FGU Tænketanken, som lanceres med denne kronik, er at betragte som både fotoalbum og dagbog for de ihærdige forsøg på at skabe en solid FGU-identitet, der værdsættes og anerkendes af både unge og de samarbejdspartnere, som unge møder før og efter FGU. Vi håber derfor at vi med FGU Tænketanken kan medvirke til både at inspirere FGU’ernes arbejde – og i lige så høj grad det arbejde, som kommer før og efter elevernes forløb på FGU.

Det skriver videreuddannelsesleder Rasmus Kjær og lektor Thea Thøgersen fra Uddannelse, Vejledning og Erhverv ved videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole i denne udgave af Velfærdskronikken.

Uddannelseslandskabets tumling – pædagogikkens pioner

I 2019 så en ny type uddannelsesinstitution dagens lys. Skabt ud af en sammenbragt familie på tværs af de tidligere produktionsskoler, den almene voksenuddannelse fra VUC og erhvervsgrunduddannelsen, kom Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) til verden. Med sig havde den arvemateriale fra uddannelsestilbud, der trods deres forskellighed alle havde det til fælles, at de lagde trædesten for unge, der havde behov for en anderledes og nogle gange skæv vej til uddannelse og arbejde.

Dannelsen af FGU’erne skulle for det første sikre en systematisk og overskuelig adgang til uddannelse for unge, som ellers ville stå uden uddannelse og arbejde. For det andet skulle FGU’erne hermed skabe grobund for udviklingen af en pædagogik, der helhedsorienteret og praksisnært kunne rumme og skubbe unge, så de selv hoppede fra et liv på kanten til et deltagende liv midt i samfundet

En ukuelig tumling

Fredag 17. september holder FGU Danmark så årsmøde. Her skal det fejres at FGU’erne har eksisteret i to år.  Børn på to år kaldes tumlinger, fordi de energisk og livligt tumler omkring, falder, får buler, rejser sig og prøver igen. I legetøjsverdenen er en tumling en figur som altid rejser sig efter at være blevet væltet.

Det er ikke helt galt at karakterisere FGU’erne som uddannelseslandskabets tumlinger. For midt i de store ambitioner om at være pædagogiske frontløbere, har FGU’erne levet en omtumlet tilværelse. De startede med overenskomster for de ansatte lærere, der kun knapt var forhandlet på plads; uden IT-systemer, der skulle sikre rettidig udbetaling af lønninger; i nedslidte bygninger med en underfinansieret drift – og så selvfølgelig en pandemi, der fra den ene dag til den anden lukkede for det praktiske uddannelsesmiljø, som FGU’erne var ved at udvikle sig til.  

Alligevel og heldigvis er de her endnu, og de sociale medier bugner af spændende historier om nye initiativer, hvor elever og lærere i samarbejde udviser nye standarder for, hvad uddannelse er og kan være. I kampen for at gøre FGU til et sted, hvor både elever og lærere er stolte af at være, har FGU’erne indtil nu formået at stræbe efter at være de pædagogiske pionerer, som de skal og bør være.

Favntag med pædagogiske paradokser

Der er ingen tvivl om at FGU’erne har fået en opgave, som kan rykke ved vores måde at tilrettelægge og udføre undervisning og samvær i uddannelseslandskabet. FGU’erne skal opløse traditionelle modsætninger mellem bogligt og praktisk arbejde; mellem målstyring og dannelse; og mellem det special- og det almenpædagogiske. Grundlaget syder af pædagogiske paradokser, og det er i villigheden og accepten af at skulle håndtere disse, at FGU’erne har mulighed for at skabe noget nyt.

Det har været noget af det mest privilegerede, forpustende og lærerige, at KP som professionshøjskole har fået lov til at samarbejde om og tage del i FGU’ernes udviklingsarbejde. Det er et privilegie, som følger af at professionshøjskolerne tidligt fik en væsentlig opgave med at understøttte FGU’erne i at udvikle den pædagogiske professionalisme, der i fremtiden skal bære indsatsen for eleverne.  Forestillingen var således, at professionshøjskolerne i fællesskab kunne tilvejebringe et videns- og ekspertmiljø, der gjorde vejen for udsatte unge sikker og tryg.

Bambi på glatis

Det har været en vild opgave, fordi vi sammen med ledere, lærere og vejledere hoppede ud på isen, uden at vide om den kunne bære. Og indrømmet har vi også til tider – efter glæden over ikke at falde igennem – indtaget rollen som Bambi på glatis. FGU’erne var en ny konstruktion, og den forskning, som knyttede sig til andre uddannelsesfelter, kunne ikke bare overføres i direkte anvendelse for den nye samarbejdspartner.

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi sammen med en FGU-leder har planlagt en strategisk velment indsats, som vi så efter få måneder har måttet omsadle i samråd med de lærere eller vejledere, som skulle få det hele til at lykkes i praksis.  Og i virkeligheden er det jo, lige som det skal være. For med en ny uddannelse, uden et solidt vidensgrundlag at støtte sig til, er og bliver det lærerne og vejlederne, der er de pædagogiske pionerer.

Lad os forudse det ukendte sammen

Pædagogisk udviklingsarbejde kræver, at vi tør kloge os på en fremtid, vi endnu ikke kender. Her kan det være rart med nogle faste udkigsposter, der sikrer fodfæste, mens blikket skuer mod fremtidens horisont. Desværre har der på intet tidspunkt været fast grund under fødderne, og perspektivet har hele tiden ændret sig. Så også vi har indimellem følt os fortumlet.

Heldigvis har vi tumlet os til erfaringer, der har dannet grobund for nye idéer, pædagogisk vildskab og skyhøje ambitioner på FGU’ernes og ikke mindst elevernes vegne. Vi har sammen med FGU-folk beskæftiget os med udvikling og afprøvninger inden for vejledning, sprog, ordblindhed, prøveformer, inklusion, læringsmål, produktionsbaseret undervisning og mere til.

Derfor er tiden også kommet til, at vi vil skabe mulighed for at dele holdninger, erfaringer og viden om hvordan ledere, vejledere og lærere kan varetage den FGU-pædagogiske opgave. Det er med muligheden for at dele erkendelser og indsigter på tværs, at vi bliver kloge på, hvilken fremtid den FGU-pædagogiske pil skal sigte mod.

FGU Tænketanken, som lanceres med denne kronik, er at betragte som både fotoalbum og dagbog for de ihærdige forsøg på at skabe en solid FGU-identitet, der værdsættes og anerkendes af både unge og de samarbejdspartnere, som unge møder før og efter FGU. Vi håber derfor at vi med FGU Tænketanken kan medvirke til både at inspirere FGU’ernes arbejde – og i lige så høj grad det arbejde, som kommer før og efter elevernes forløb på FGU. Af samme grund håber vi, at mange i uddannelsesverdenen gennem aktiv deltagelse vil være med til at gøre tænketanken levende. I en endnu ukendt fremtid er det de løbende erfaringer, holdninger og anskuelser, der må tjene som pejlemærker for det videre arbejde.

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debatér artiklen: