”Den store motivation, faglige drivkraft og øgede fællesskabsfølelse, som videreuddannelsesforløbet skabte, har medvirket til dannelse af en samarbejdskultur, hvor arbejdsglæde, kvalitet og effektivitet er fundamentet for den kulturændring, som er blevet igangsat på forløbet.”

Det skriver chefkonsulent Helle Jensen samt underviserne Frederikke Larsen og Michelle Hauptmann – alle fra området Sundhed ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole – i denne udgave af Velfærdskronikken.

VIDEREUDDANNELSE SOM GENVEJ TIL ET VELFUNGERENDE SUNDHEDSVÆSEN

Umiddelbart kan det virke som en risikabel disponering i et i forvejen presset sundhedsvæsen at sende sundhedspersonalet på videreuddannelse, når ressourcerne i stedet kunne gå til flere hænder. Men i praksis viser det sig, at det er en rigtig god disponering. Der er nemlig et stort og presserede behov for tid til refleksion og innovation i en sektor, der kontinuerligt forandrer sig.

Ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole laver vi skræddersyede kompetenceudviklingsforløb til kommuner, regioner og private organisationer, som understøtter organisationsudvikling. Det sidste år har vi været med i et helt unikt projekt: Videreuddannelse af hele Gentofte Kommunes sundhedsfaglige personale, hvor fokus for professionsbachelorerne var tværfagligt samarbejde. Vores erfaringer viser, at videreuddannelse skaber motivation, arbejdsglæde, samhørighed og faglig udvikling – og på et niveau, som nok også overraskede os selv.

RAMMERNE FOR PROJEKTET

Gentofte Kommune fik i 2021 midler fra Sundhedsstyrelsen til et stort organisatorisk projekt: ”Vi skruer op for faglighed og ledelse”. Projektets målgruppe var ledere og professionsbachelorer med forskellige faglige baggrunde samt SOSU-hjælpere og -assistenter. En række leverandører –herunder Københavns Professionshøjskole – arbejdede tæt sammen med Gentofte Kommune for at sikre sammenhæng mellem kompetenceudvikling og praksisudvikling.

Københavns Professionshøjskole varetog uddannelsen af 60 ledere og 200 professionsbachelorer, hvor tre diplommoduler blev udvalgt som den overordnede ramme og herefter tilpasset kommunens behov. Lederne blev uddannet på diplommodulerne ”Faglig ledelse” og ”Ledelse af kompetenceudvikling” og professionsbachelorerne tog modulet ”Tværfagligt samarbejde og organisering”.

I denne kronik ser vi nærmere på, hvordan ”Tværfagligt samarbejde og organisering” har bidraget til positive forandringer i samarbejdsrelationerne omkring borgeren, og hvordan små prøvehandlinger kan bidrage til organisatoriske forandringer.

FAKTA
Undervisningsemner
"Muligheder og udfordringer i tværprofessionelt samarbejde"
"Ligevægt i relationen – borgerinddragelse i et hverdagsperspektiv"
"Distribueret ledelse og organisationsudvikling""Prøvehandling- afprøvning af forandringstiltag"
"Kommunikation og samarbejde i praksis"
"Fælles løsninger og fælles sprog i et anerkendende perspektiv"

DEN RØDE TRÅD I FORLØBET

Kommunen har mange forskellige tilbud til borgerne og dermed mange enheder og funktioner, der ikke nødvendigvis kender til hinandens arbejdsområder. Derfor var det en selvstændig pointe at bringe henholdsvis lederne og bachelorerne sammen på tværs af kommunen.

Ledere og bachelorer fik på hver deres hold præsenteret sammenhængende teoretiske forståelser for faglig ledelse og -udvikling, der således blev en del af en fælles værktøjskasse. Deltagerne fik samtidig de bedste forudsætninger for at overføre teori til deres konkrete praksis i samarbejde med deres nærmeste kollegaer og samarbejdspartnere. Den tætte sammenhæng mellem teori og praksis blev yderligere forstærket af kravet til bachelorerne om at identificere områder eller udfordringer, der kunne forbedres med en konkret prøvehandling, hvilken de implementerede undervejs i forløbet. Dermed blev ledernes og bachelorernes kompetenceudvikling koblet sammen i en fælles opgaveløsning, hvor der blev identificeret konkrete indsatsområder og løsninger, som forbedrede samarbejdet omkring komplekse borgerforløb.

TRANSFORMATIV LÆRING

Den transformative læring er karakteriseret ved at udvikle deltagernes forståelses- og adfærdsmønstre samt skabe noget kvalitativt nyt, som forandrer daglig praksis. Gennem opbygning af et godt læringsmiljø understøttes den transformative læring både individuelt og kollektivt.

Deltagerne dannede relationer på tværs af de enkelte enheder og fik øje på, hvordan de kunne skabe et bedre og mere effektivt samarbejde omkring borgerne. Den øgede forståelse for hinandens faggrænser og arbejdsopgaver har gjort, at de har identificeret en lang række områder, hvor de lavede dobbeltarbejde eller parallelt arbejde – men også områder, hvor de havde været uforstående overfor hinandens faggrænser og arbejdsgange, hvilket kunne medvirke til latente konflikter og samarbejdsvanskeligheder. Det blev diskuteret åbent og respektfuldt. Gennem fælles refleksion, nysgerrighed og teoretiske redskaber skabte deltagerne idéer til ændrede arbejdsgange, som blev afprøvet i praksis, hvor de fleste havde involveret både leder og kollegaer i forandringerne.

”Vores syn på praksis er blevet forandret på et niveau, vi slet ikke havde forventet”, fortæller mange af deltagerne. Forløbet havde ført til en helt ny forståelse af deres eget fag og deres tværfaglige samarbejde omkring borgerne, hvilket også blev meget synligt ved den afsluttende prøve, hvor deltagerne med stor faglighed havde udført prøvehandlinger, hvor de identificerede indsatspunkter, som skabte store forandringer.

FAKTA
Eksempler på prøvehandlinger
  • Flytning af tidspunkt for samarbejdsmøder, så aftenvagter kan deltage (visitationen)
  • Inddragelse af pårørende i løsning af en problemstilling (plejehjem)
  • Fyldestgørende information omkring medicindispensering
  • Tættere tværfagligt samarbejde med diætisterne i forbindelse med genoptræning af kræftpatienter
  • Konkrete ændringer af manualer og vejledninger
  • Nye samarbejdsstrukturer på tværs af enheder
  • Nye kontaktpersonordninger
  • Ændring af informationer til borgere og pårørende
  • Mere effektive samarbejdsmøder på tværs af faggrupper
  • Tydeligere opgavefordeling

Videoerne:

Hvad har du fået ud af modulet

Hvad har din prøvehandling betydet i praksis

ORGANISATORISKE FORANDRINGER VIA KOMPETENCEUDVIKLING

Det er en rigtig god idé at skabe organisatoriske forandringer gennem et særligt tilpasset kompetenceudviklingsforløb. Skal du i gang med en lignende proces, er der fem vigtige opmærksomhedspunkter, som er værd at holde sig for øje, hvis investeringen skal lykkes:

  1. Forventningsafklaring og solidt forarbejde i form af møder mellem kommunen og samarbejdspartnere, så der er sammenhæng mellem de forskellige gruppers kompetenceudvikling.
  2. Inddragelse af repræsentanter for de involverede medarbejdergrupper, fx i form af fokusgruppeinterviews.
  3. Tydelig og kontinuerlig informationsindsats om hensigten med kompetenceudviklingsforløbet, så modstand mindskes og mening opnås.
  4. Tilpasning af undervisningsindhold, prøvehandlinger og modulprøve, så indholdet i kompetenceudviklingen er direkte anvendeligt i praksis.
  5. Kontinuerligt ledelsesmæssigt og organisatorisk fokus på kompetenceudviklingen og de ønskede forandringer – før, under og efter.

Hvis du vil vide mere om organisatoriske forandringer gennem kompetenceudvikling, så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Helle Jensen: hlje@kp.dk

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: