FGU Bornholm og Københavns Professionshøjskole har samarbejdet om at møde eleverne på FGU i øjenhøjde, da det i særlig grad bidrager til, at de unge tør vise deres undervisere åbenhed og tillid. Sammensætningen af elever på FGU er mangfoldig, og eleverne har typisk vidt forskellige livsfortællinger og forudsætninger for at blive en del af et nyt uddannelsesmiljø og der igennem at blive aktive deltagere i fællesskabet.
For at skabe de bedste forudsætninger for trivsel og læring, har lektorerne Helle Kloppenborg og Pernille Kierckebye sammen med undervisere og vejledere fra FGU arbejdet med, hvordan forskellige fortællinger kan bidrage til særlige forståelser af de unge, der giver underviserne redskaber til at møde eleverne i øjenhøjde.
DEN LILLE HUND FRA SERBIEN
Lola Hegner, som er underviser på FGU Bornholm, bidrager med en ganske særlig fortælling, der både skildrer den sårbarhed mange unge har i livet, og hvorfor nogle unge måske møder verden med en lidt hård attitude.
Lola havde på et tidspunkt en lille hund fra Serbien, der hadede andre hunde. En dag, hvor hun lufter hunden, ser hun en gruppe unge knægte med en anden etnisk baggrund end dansk. De unge knægte begynder at kommentere på Lola og hunden. De kalder Lola for en fed klam so og siger, at hendes hund bare skal dø, og de spørger Lola, om de skal dræbe hendes hund. Lola vælger bare at gå stille og roligt ind ad bagindgangen til sit hjem for at slippe udenom de unge.
Et par dage efter går Lola atter tur med sin lille hund, og her møder de naboens store boxer. Lolas lille hund flipper straks fuldstændig ud, knurrer og gør voldsomt. Et par meter væk står de unge knægte igen og overværer postyret. Så siger den ene knægt: Den hund er fandme vild!
Lola svarer, at hunden også har været udsat for lidt af hvert. Den er vokset op på gaden i Serbien, hvor den er blevet slået, og den har været på internat.
Hørte I det? – siger knægten til de andre: Den er sgu blevet mishandlet, og den kommer fra Serbien!
Derefter var der fra knægtenes side fuld accept af og respekt for både Lola og den lille hund.
Lolas særlige pointe med denne lille fortælling er, at hvis vi møder de unge på FGU med en særlig indsigt i og forståelse for, hvem de er, så de kan spejle sig i det, vi siger – så opstår der en oplevelse af ligeværd i relationen, der giver de allerbedste betingelser for elevernes deltagelse.
AT KOMME IND BAG VED MENNESKET I STEDET FOR AT ANGRIBE DET FORFRA
Lektor Helle Kloppenborg fortæller om samarbejdet, at de personlige historier vidner om, at elever uanset baggrund trives bedst, når de mødes i symmetriske relationer. Derfor er det vigtigt at have gode greb til at fremme ligeværdigheden i relationen og en tilgang, som handler om at søge forståelse for eleven og ikke altid ’angribe’ med ydre krav og forventninger. Lektoren giver i denne forbindelse følgende anbefalinger:
1.Giv eleverne oplevelsen af at blive set og mødt
Elever oplever sig set og mødt, når de møder undervisere, som er nysgerrige på deres følelser og tanker og søger at spejle de følelser og tanker. På den måde vil eleverne opleve, at de ikke er helt alene i verden om at føle og tænke, som de gør, og så bliver det lettere at gå i dialog omkring deres problematikker. Fx kan underviseren sige ”Jeg kan se, at du kigger væk. Er dette et emne, der er svært at tale om?” – eller underviseren siger til den stille elev: ”Selvom du vælger ikke at sige så meget, så ved jeg, at du har lige så mange vigtige tanker som de andre unge, der bare vælger at sige højt, hvad de tænker.”
2.Spejl eleven
Undervisere kan uden at overtage scenen og folde egne problematikker ud spejle eleven ved at fortælle, at de også kender til præcis de følelser og tanker eleven har. Underviseren siger fx: ”Jeg kender godt til følelsen af misundelse, når nogen bare har været bedre til noget, end jeg er.”
3.Inddrag andres fortællinger for at skabe genkendelse
Hvis underviseren ikke selv kender til de følelser og tanker eleven har, kender underviseren måske til andre unge, som har det lige som eleven. Underviseren kan fx sige: ”Jeg kender flere andre unge, der virkelig kæmper med at læse og får følelsen af, at det hele bare kan være lige meget."
Velfærdskronikken
Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.
Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.
