7 tips til ordblindevenlig undervisning

Med den nationale ordblindeuge som anledning har vi samlet 7 tips med hjælp fra fire eksperter på Københavns Professionshøjskole.

Det vides ikke præcist, hvor mange ordblinde der er i Danmark. Men det skønnes, at omkring 400.000 svarende til 7-8 procent af den danske befolkning er ordblinde.

Uge 40 er national ordblindeuge i Danmark, og den bakkes i år for første gang op af Børne- og Undervisningsministeriet med afholdelse af to konferencer. Ordblindeforeningen, Nota og Netværkslokomotivet har gennem flere år stået bag hjemmesiden Ordblinduge40.dk, hvor man kan få overblik over arrangementer og aktiviteter. Også andre lande har nationale ordblindeuger.

Københavns Professionshøjskole har benyttet ordblindeugen som anledning til at samle 7 tips om ordblindevenlig undervisning til især lærere og børnehaveklasseledere med hjælp fra fire eksperter på området: lektor Trine Gandil samt adjunkterne Vibeke Asmussen, Minna Bruun og Eva Theilgaard Brink.

‍

VIDEN, ÅBENHED OG FAGLIGE KRAV GØR EN FORSKEL

Ordblindhed er vanskeligheder med at lære at udnytte skriftens alfabetiske princip. Disse vanskeligheder kan føre til vedvarende læse- og staveproblemer og udvikling af lavere selvværd. Vanskelighederne kan udvikle sig i forskellig grad, og de kan opleves forskelligt af elever med ordblindhed.

Eva forklarer: ”Ordblindhed er kun en lille del af eleven og bør ikke diktere elevens fremtidsmuligheder. Nogle lærere og forældre er bange for at stigmatisere barnet ved at bruge ordet ordblindhed, men det er bedre at italesætte problemet og møde eleven med forståelse og relevant støtte. Det er naturligvis en pædagogisk udfordring at støtte elever i at forstå hinandens forskelligheder, men i en god klassekultur rummer eleverne hinanden og ved, hvordan de både kan bede om og give hjælp.”

Der er mange myter om ordblindhed. Desværre har mange ordblinde elever ofte følt sig usikre og dumme i skolen, og en del udtrykker, at de voksne omkring dem ikke anerkender eller forstår deres problemer. Der er også ordblinde elever, som ikke synes, det er rart, hvis læreren ikke har faglige forventninger til dem.

Minna pointerer: ”Det er et misforstået hensyn til den ordblinde elev ikke at stille krav eller sætte sig ind i, hvordan man kan hjælpe. Jo større viden og pædagogisk indsats, man møder eleven med, jo færre bliver de negative følger.”

• ‍Tip 1: Viden om ordblindhed er hjørnestenen i at skabe ordblindevenlig undervisning. Hvis du vil vide mere om ordblindhed kan du eventuelt starte hos din læsevejleder, tage et kursus inden for emnet eller læse mere på  Ordblindhed.dk.

‍‍

FIND ELEVERNE TIDLIGT OG FØLG OP

Ved skolestart og i løbet af det første skoleår kan man se efter risikotegn. Nogle af disse tegn er ringe opmærksomhed på sproglyd, kendskab til få bogstaver og vanskeligheder med at lære bogstaverne at kende og lære at læse med dem. Et tegn kan også være ordblindhed i familien.

Trine fortæller: ”Børnehaveklasselederen må lægge mærke til, hvordan eleverne tager fra, når bogstavindlæringen begynder. I slutningen af børnehaveklassen kan skolen tage Ordblinderisikotesten for at finde de elever, der netop er i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed. Jo før skolen finder eleverne, jo før kan der sættes ind med forebyggende indsatser.”

Skolen skal efterfølgende løbende holde øje med elevernes skriftsproglige udvikling. Har skolen fortsat mistanke om ordblindhed, så kan eleven testes med Ordblindetesten fra 3. klasse. Viser den, at der er tale om ordblindhed, kan skolen sætte ind med indsatser, der både kan kompensere eleven og udvikle elevens skriftsproglige færdigheder.

• ‍Tip 2: Viden om, hvordan ordblindhed og risiko for at udvikle ordblindhed (også i børnehaveklassen) viser sig, er væsentlig. Og den tidlige og løbende opsporing skal følges op af en systematisk indsats, løbende evaluering af indsatsen og understøttelse af denne på ledelsesniveau.

‍

STYRK DE TIDLIGE OG FOREBYGGENDE INDSATSER

Den tidlige indsats (altså før 3. klasse) kræver noget af skolen, men tidlige og forebyggende indsatser kan forhindre udvikling af alvorlig ordblindhed.

Trine fortæller: ”Alle elever i børnehaveklassen og 1. klasse har gavn af, at der dagligt sættes tid af til systematisk og direkte undervisning i sammenhængen mellem bogstav og lyd, gode ordlæsestrategier, gode læseoplevelser gennem højtlæsningsaktiviteter, opdagende skrivning og samtaler, der udvikler elevernes sprog. Og risikoelever har særligt brug for denne direkte undervisning for at komme godt fra læsestart.”

Også forældrene kan støttes til at læse sammen med og for deres børn. Det kræver, at man løbende holder øje med, hvordan eleverne klarer sig og giver klassen differentierede læseudfordringer.

Vibeke forklarer: ”På det tidlige tidspunkt er det vigtigt, at eleverne oplever succes. Når eleverne gør en indsats, skal de også kunne se, at de faktisk gør fremskridt. I denne fase kan de også lære at bruge små læse- og skriveapps eller programmer, som kan støtte dem i at lære sammenhængen mellem bogstav og lyd. Det kan supplere lærerens undervisning godt.”

• ‍Tip 3: Brug læsevejlederen til at komme på sporet af, hvilke indsatser der kan gavne, og hvilke elever I skal holde øje med.

‍

GØR UNDERVISNINGEN MERE ORDBLINDEVENLIG

Den ordblindevenlige undervisning fra 3. klasse og frem skal både tænkes ind i planlægning og gennemførelse. Før undervisningen bør læreren formulere sine mål for dagens undervisning og aktiviteter. Skal der være særlige tiltag i forhold til de ordblinde elever, fx flere klare delmål? Hvilke tekster skal klassen bruge – måske er de vanskelige at læse? Der kan være mange nye eller svære ord, komplekse sætninger, mindre gode forklaringer, eller teksten kan være svær at finde rundt i.

Trine uddyber: ”Læreren skal skabe klare forbindelser mellem det, eleverne læser, og de øvrige aktiviteter i undervisningen. Noter på tavlen skal stå længe nok til, at eleverne kan skrive ned eller tage billeder. Centrale ord bør skrives op og fremhæves. Og eleverne skal både sige og notere ordene. Benyt også samarbejdsstrukturer i par- og gruppearbejder, hvor alle kommer til orde og kan formulere synspunkter eller spørgsmål, før de deles i klassen. Skal eleverne skrive, må både tekstformål og de enkelte trin i en skriveproces være klare. Hvilken slags tekst forventes, og hvordan bygges den op? Hvor langt er eleven kommet, og hvad skal der ske nu? Læreren skal være klar i sin feedback til eleven. Hvilken strategi brugte eleven, og hvordan virkede den?”

• ‍Tip 4: Brug din læsevejleder til at guide dig i faglig læsning og skrivning. Lad læsevejlederen deltage i din undervisning, og del selv dine gode tips med lærerteam og andre ressourcepersoner.

‍

LÆRERE SKAL HAVE VIDEN OM MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER

Der er mange gode programfunktioner, som ordblinde kan bruge til at læse og skrive med. Og de udvikler sig hele tiden til at blive lettere tilgængelige og mere intuitive. Men funktionerne er også afhængige af ydre faktorer som fx netværksadgang og lærere, der har opdateret indsigt i programmernes muligheder og begrænsninger.

Vibeke fortæller: ”Læse- og skriveteknologi (LST) giver generelt ordblinde elever mulighed for mere ligeværdig deltagelse i undervisning og uddannelse, men eleven skal stadig – ligesom andre elever – arbejde med at forstå indholdet af teksterne og navigere i dem. Og jo bedre eleven staver selv, jo større er udbyttet af ordforslagsprogrammerne. Endelig skal eleven kunne overskue en sætning til ende for at diktere den. Det kræver øvelse, støtte og udvikling af gode strategier.”

Mange elever får ikke brugt programmerne optimalt, og nogle kommer slet ikke i gang med at bruge dem. Det kræver nemlig hjælp og plads fra omgivelserne – fx undervisning i programmernes funktioner.

Minna forklarer: ”Som lærer må man være opmærksom på, at de ordblinde elever har brug for at få tekster i et digitalt format, og at det er mere tidskrævende at arbejde med LST end med bøger og arbejdshæfter i fysisk format. Helt lavpraktisk kan man tjekke, om de ordblinde elever sidder i nærheden af en stikkontakt og har mulighed for at lade deres computere op. Både lærere og andre voksne omkring barnet skal have godt indblik i teknologien – og dens drillerier. På nogen punkter kan teknologien understøtte, at eleven udvikler sine skriftsproglige færdigheder, men endnu ikke i et omfang, der kan erstatte en underviser.”

• ‍Tip 5: Sørg for, at skolen har opdateret viden om læse- og skriveteknologi, at elevens udbytte følges tæt, og at alle lærere kan udnytte teknologiens potentiale til fordel for ordblinde elever i deres undervisning.

‍

TAG ANSVAR

Hvem har egentlig ansvaret for, at ordblinde elever får den hjælp, de har brug for? Svaret går lige fra samfundet til den enkelte lærer. Svaret bør imidlertid aldrig være eleven selv. Erfaringen kan dog ofte være, at det faktisk er den ordblinde elev, der er den gennemgående person lige fra udredning af ordblindhed, støttetimer og specialundervisning til undervisningen i klassen, lektier i hjemmet og prøver med videre.

”Eleven kender naturligvis disse sammenhænge og sine egne udfordringer ret godt. Men vi ved, at ordblinde elever, der får tæt vejledning af voksne omkring sig, klarer sig bedre i uddannelse. Sørg derfor for, at de voksne ansvarlige – altså lærerteamet, læsevejlederen, ledelsen og forældrene – er med på sidelinjen, så det ikke kun er den ordblinde elev, der skal forstå eller forklare sine behov og oversætte mellem de voksne. Det gælder også, når eleven fx flytter fra mellemtrin til udskoling, bevæger sig fra ekstra tilbud tilbage i klassen eller flytter skole,” siger Eva.

• ‍Tip 6: På skolen skal man udpege de ansvarlige voksne og sikre sig, at vigtig viden ikke kan forsvinde med enkeltpersoner.

‍

VÆR OPMÆRKSOM PÅ OVERGANGE

Ordblinde elever er særligt udsatte ved uddannelsesovergange og ved trin- eller lærerskift. Kravene stiger, og vanskeligheder, eleven før har overkommet, kan nu blive mere uoverstigelige. Eleven kan også være i tvivl om, hvilke uddannelser der vil være overkommelige eller mulige at søge.

Vibeke fortæller: ”Positive forventninger omkring elevens fremtid gør en forskel. Eleven kan opmuntres i sit uddannelsesvalg, men skal også være forberedt på uddannelsens krav. En del af den forberedelse består i at se på uddannelsens indhold og at synliggøre elevens strategier, fx i forhold udnyttelse af sin læse- og skriveteknologi og andre gode strategier til at overkomme sine ordblindevanskeligheder. Vejledningen skal være tæt, fokuseret og orienteret mod den enkelte elev. Og vejledningen skal meget gerne gives fra både den afgivende og modtagende skole af personer med viden om ordblindhed eller anden specialpædagogisk viden. Elever, der erklæres ikke-uddannelsesparate, bør vejledes med positive forventninger til, hvordan de bliver parate.”

Er elevens ordblindhed allerede kendt i grundskolen, er det en fordel, at den modtagende skole kender elevens udfordringer og styrker.

Minna uddyber: ”Derfor må man sørge for en systematisk overførsel af vigtige data om eleven. Disse oplysninger overgives naturligvis ikke uden elevens eller forældrenes samtykke. Afgivende og modtagende skoler og lærere på forskellige årgange kan i samarbejde udvikle gode procedurer for overgangen – og et første skridt kan fx være at skabe kontakt til de uddannelser i nærområdet, som ens elever typisk søger mod. Elever, der allerede har godt indblik i deres ordblindhed, er mindre tilbøjelige til at falde fra en ungdomsuddannelse.”

• ‍Tip 7: Grundskolen kan spille en ganske positiv rolle for elevens videre færd i uddannelsessystemet. Ordblinde elever skal vejledes individuelt og fokuseret i forhold til den kommende uddannelses krav og elevens brug af fx læse- og skriveteknologi og andre strategier til at overkomme ordblindevanskelighederne. Vejledningen skal gives kontinuerligt og af fagfolk med indblik i ordblindhed. Endelig bør den afgivende og modtagende skole eller lærere ved trinskift arbejde sammen om at sikre den gode overgang.

‍

Hvis du vil vide mere om ordblindhed, kan du eventuelt starte hos din læsevejleder, tage et kursus inden for emnet eller læse mere på Ordblindhed.dk

Du kan også rette henvendelse til Louise Rønberg (grundskole) eller Trine Gandil (unge- og voksenområdet) – hvis du vil blive klogere på de mange tilbud på ordblindeområdet fra Københavns Professionshøjskole.

‍