Årets særlige julehilsen fra KP Alumne til dig er en adventskalender, som er sirligt indpakket i et ganske flot videoformat. Hver søndag i advent byder vi således på en lille julehilsen bestående af opbyggelige og oplysende samtaler, der på hver sin måde giver et begrundet håb om, at ældreplejen i Danmark også i fremtiden kan karakteriseres som anstændig og attraktiv for både borgere og medarbejdere.

Afsenderen er KP Ældre og Velfærd: et gratis netværk til dig, der arbejder på ældreområdet – og ophavskvinden til idéen om en adventskalender med netop dette vigtige tema er adjunkt og uddannelseskonsulent Gry Segoli fra Videreuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole.

I den første episode taler Gry med Helle Jensen om kommunikativ simulationstræning som en metode til at opnå bedre dialogsituationer, bedre faglige relationer og bedre arbejdsgange på blandt andet ældreområdet.

Helle er chefkonsulent ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole, og hun har omfattende erfaringer med facilitering af kommunikativ simulationstræning som understøttelse af forandrings- og forankringstiltag i forskellige kommuner, hvor kommunikationen er et vigtigt og nogle gange afgørende omdrejningspunkt for at lykkes.

Se første afsnit af adventskalenderen her.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: