Københavns Professionshøjskole har gennem de seneste år arbejdet med kommunikativ simulationstræning som en metode til at opnå bedre dialogsituationer, bedre faglige relationer og bedre arbejdsgange på blandt andet ældreområdet.

I samarbejde med forskellige kommuner har kommunikativ simulationstræning indgået som en understøttelse af forandrings- og forankringstiltag, hvor kommunikationen er et vigtigt og nogle gange afgørende omdrejningspunkt for at lykkes.

I København Kommune har velfærdsprofessionelle indenfor demens arbejdet med metoden i forbindelse med kollegavejledning. Og medarbejdere, som er videreuddannet indenfor fx kompliceret sorg, har trænet deres formidling af viden til kollegaer. I Gentofte Kommune har alle kommunens professionsbachelorer anvendt metoden til videndeling på modulet ”Tværfagligt samarbejde og organisering”. Og sidste skud på stammen er rengøringspersonale i Københavns Kommune, som udover vigtig viden om rengøring og hygiejne, har trænet, hvordan kommunikation med borgere og andre faggrupper kan højne rutiner og understøtte arbejdsmiljøet.

MEN HVAD ER SÅ KOMMUNIKATIV SIMULATIONSTRÆNING?

Kommunikativ simulationstræning henter sin inspiration fra øvrig simulationstræning, hvor træningen består af gentagne live-forsøg, som den trænende får feedback på efterfulgt af refleksioner over de nye erfaringer. Det er således gængse simulationsprincipper, der nu er blevet overført til anvendelse i træning af kommunikative færdigheder. Metoden er udviklet af konsulenthuset Villa Venire, som sammen med Københavns Professionshøjskole har udbredt metoden til forskellige samarbejdsrelationer.

Kompetenceudviklingen foregår tæt på en arbejdssituation fra den trænendes praksis. Det er altså den, der træner, som afgør, hvad der skal trænes. Selve træningen styres stramt af en instruktør. Træningen foregår i simulerede samtale- og mødesituationer, hvor træningen sigter direkte mod at den, der træner, styrker sin evne til at komme i mål med sine intentioner med samtalen, formidlingen eller mødet.

Det foregår i mindre grupper, som består af den trænende, figuranter og feedback-makkere. Træningen foregår i små træningspas, hvor den trænende vælger en situation, hvor vedkommende ønsker at forbedre sin kommunikation eller prøve en ny tilgang til. Feedback-makkeren giver feedback efter et struktureret system, og den trænende prøver igen. Samme situation trænes 2-3 gange med mellemliggende feedback og afsluttes med fælles debriefing.

Kommunikativ simulationstræning giver med andre ord en læring som ’sætter sig’ i kroppen på alle de deltagende i træningen, som får fælles erfaringer med udfordringer og muligheder i praksis.

Metoden kan fx anvendes til borgersamtaler, kollegavejledning, mødetræning, formidlingstræning i forhold til fagspecifikt stof eller træning af nye arbejdsgange, inden de skal fungere i praksis blandt fx borgere og medarbejdere.

Målgruppen kan være

  • Medarbejdere, som ønsker at træne mødeledelse eller bestemte samtaletyper
  • Medarbejdere, som ønsker at blive skarpere til at formidle nyt stof
  • Ledere og medarbejdere, som ønsker at implementere nye arbejdsgange og som ønsker at sikre sig mod uforudsete udfordringer ved indførelsen
  • Ledere, som ønsker at forbedre deres kommunikation i forhold til medarbejdere

HVAD SIGER DE TRÆNENDE – OG DERES LEDERE?

En SOSU-assistent, som er demensvejleder, udtaler:

”Mange af os er meget ydmyge og vil helst ikke stille sig op og skinne, selvom vi jo har en kostbar viden. Vi er kommet til at kende hinanden bedre, og det bliver mere og mere legalt at give hinanden feedback. Forløbet har skubbet os i gang, og nu er det jo noget med at træne det. For det er det eneste, der virker. Træning, træning, træning!”

En sygeplejerske, som er vidensperson indenfor demens, udtaler:

”Simulationstræning var en god måde for vejlederne at få trænet forskellige roller – både som den, der giver en information og den, der modtager den. Min rolle som vidensperson var at være facilitator for øvelsen med fokus på, at der både blev givet feedback på det, som vejlederen gjorde godt og på de punkter, hvor vejlederen skulle udvikle sig.”

En områdechef fra ældreplejen udtaler:

”Som vejleder er man nødt til at blive klædt på i forhold til at handle over for sine kolleger. Det har vi nok været lidt blinde for tidligere. Dette kompetenceudviklingsforløb har givet os en indsigt i, at vi skal gøre mere af det praksisnære og bruge simulationstræning, når det handler om vejledning.”

Hvis du er blevet nysgerrig på konceptet eller har en sammenhæng, hvor du ønsker at afprøve det, så kan du kontakte chefkonsulent Helle Jensen. Københavns Professionshøjskole udbyder også et diplommodul i kommunikativ simulationstræning, som du kan læse mere om her.

No items found.

Velfærdskronikken

Velfærdskronikken handler om velfærd i alle former og størrelser. Den er åben for alle – især studerende, dimittender og ansatte fra Københavns Professionshøjskole. Det skal være en velskrevet tekst, som kan sætte gang i tankerne og velfærdsdebatten. Velfærdskronikken udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Skribenterne kan naturligvis ikke være anonyme. Fakta skal være i orden, og vi bringer ikke hadefulde og krænkende indlæg. Den må fylde maksimalt 5.000 anslag med mellemrum svarende til ca. to A4-sider. Vi forbeholder os ret til at forkorte og redigere. Vi udsender som udgangspunkt én kronik hver onsdag i lige uger.

Forslag sendes til sfly@kp.dk med ’kronik’ i emnefeltet.

Del og debattér artiklen: